Grønland er verdens største ø. Med 56.462 mennesker per 1. januar 2008, hvoraf næsten ¼ bor i Nuuk, hvor GS har sin virksomhed.
Nuuk, en mini-metropol der kan sammenlignes med København, London, ja endda New York, blot i mindre skala men med alt hvad en rigtig storby skal have; høje bygninger og boligblokke, parlaments- og regeringsbygninger, biograf, svømmehal , et udvalg af caféer og utallige butikker, hospital og en lufthavn, for ikke at nævne morgen- og aftentrafikken, der minder om en storbys myldretid.
Men det har ikke altid været sådan. Nuuk, der betyder ”NÆSSET”, blev grundlagt som Godthåb af den norske missionær Hans Egede i året 1728 og er derved Grønlands ældste by, men syv år tidligere i 1721 ankom Hans Egede første gang til Grønland, nemlig på Håbets Ø eller Kangeq, som det hedder på grønlandsk.
Der bor 15.421 mennesker i Nuuk Kommune per 1. januar 2008, der er ca. 120 km asfalteret vej. 25 % af indbyggerne kommer ikke selv fra Grønland og den dag i dag vokser byen mere end nogensinde i hastig fart. Nuuk kommune har et areal der er større end 105.000 km2 og har to bygder under sig, navnlig Qerqertarsuatsiaat og Kapisillit med ca. 400 indbyggere. I april måned 2008 blev der gennemført en kommunalreform, der vil få betydning landets kommunale struktur.
I store træk er Nuuk opdelt i tre områder.
Der er selve Nuuk bymidte, der er den ældste del, hvor langt de fleste virksomheder og butikker har deres lokaler. Endvidere findes der hovedsageligt almennyttige offentlige boligblokke. Nuuk by bliver betragtet som bymidten eller centrum.
I Nuussuaq, der blev bygget i slutningen er 1970’erne bor der ca. 5-6.000 mennesker.
I begyndelsen af det nye årtusinde åbnede man et nyt område op for boligbyggeri. Området hedder Qinngorput, og for blot 20 år siden blev dette betragtet som ’langt ude på landet’, et sted hvor man bl.a. kunne gå på rensdyrjagt eller bærplukning. I dag er det den absolut hurtigste voksende bydel i Nuuk.
Hvis man vil vide mere om Nuuk eller Grønland kan følgende hjemmesider anbefales: