I GS arbejder vi med statistik for private og offentlige kunder.
Som medarbejder i GS vil du blive tildelt et eller flere arbejdsområder, som du får ansvar for at vedligeholde og udvikle. Det kan være planlægning, implementering af dataindsamling, analyse og bearbejdelse og formidling.
Arbejdstiden hos GS er 40 timer pr. uge med mulighed for en flekstidsordning. Man har ret til at afholde 5 ugers ferie.
GS er en spændende og uformel arbejdsplads med en flad organisationsstruktur.
Menneskelige ressourcer sættes meget højt og der lægges vægt på efteruddannelse og personlig udvikling for den enkelte medarbejder, der gør at det faglige niveau forbliver højt eller højnes med tiden, samtidig med at den enkelte medarbejder vil føle sig værdsat.
Hvad ser GS gerne i sine medarbejdere?
Gode samarbejdsevner med flair til for konstruktiv kommunikation, og på tværs af faggrænser. Selvstændighed og ansvarsbevidsthed, ambitioner og engagement. Yderligere spiller din interesse for samfundsforhold en vigtig rolle. GS kan tilbyde dig gode arbejdsbetingelser, så du kan yde dit bedste. Arbejdsmiljøet er multikulturelt og sproget i GS er i dagligdagen to-sproget, dansk og grønlandsk men hvor der også ud af til kommunikeres på engelsk.
Pr. maj 2008 er der 17 medarbejdere hos GS, derudover er der tilknyttet en enkelt eksternkonsulent samt en lille håndfuld studentermedhjælpere. Gennemsnitsalderen i GS er 38 år.