Fertilitet

Antallet af børn som fødes i fremtiden beregnes som en kombination af hvor mange børn en kvinde vil føde og hvor mange kvinder, der er til at føde børn.

 

Der er beregnet aldersbetingede fertilitetskvotienter på etårs aldersklasser for de to befolkningsgrupper a) hele befolkningen og b) kvinder født i Grønland for femårsperioden 2009-2013. Fertilitetskvotienterne udtrykker antal levendefødte børn pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Summen af disse kvotienter er den såkaldte samlede fertilitet, som beskriver hvor mange børn en kvinde vil føde i sin fødedygtige alder (15-49 år), forudsat at hun føder som angivet i den aldersbetingede fertilitet, og at hun lever til hun bliver 50 år.

 

Ca. 9 pct. af den kvindelige del af befolkningen, i de fertile aldre, er født udenfor Grønland. Denne gruppe har tidligere haft en meget lav fertilitet og har således trukket beregningerne for hele landet lidt ned. Forskellen er blevet meget mindre de senere år. I 2010 var forskellen helt nede på 0,05 barn således at den samlede fertilitet for hele befolkningen var 2,25 mod 2,3 for kvinder født i Grønland. Der er markant større forskel på fertiliteten mellem by og bygd.

 

Figur 5 Samlet fertilitet 1977-2013

Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedft )

 

I figur 5 ses udviklingen i den samlede fertilitet for de 3 befolkningsgrupper. De relativt store årlige udsving især for mødre bosat i bygder skyldes at befolkningen er for lille til at skjule de tilfældige udsving. Af figuren konkluderes, at den samlede fertilitet har været faldende over de sidste 15 år.

 

I figur 6 ses den samlede fertilitet for hele befolkningen fordelt på 5-års aldersklasser. Her ses at fertilitetsfaldet de seneste 15 år først og fremmest tilskrives de yngre kvinder, altså de under 25 år. Det ser ud til, at fertiliteten først begyndte at falde blandt de 15-19 årige og for 10 år siden desuden begyndte at falde blandt de 20-24 årige.

 

Figur 6 Aldersbetinget fertilitet, hele befolkningen 1977-2013

Kilde: Grønlands Statistik. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedft )

 

Hvor meget fertiliteten vil falde er det ikke muligt at spå. Færøerne, Island og Grønland har fastholdt et markant højere fertilitetsniveau end de øvrige nordiske lande, hvor fertilitetsniveauet længe har været under reproduktionsniveau.

 

Til fremskrivningen er beregnet en samlet fertilitet for perioden 2009-2013 på 2.164 pr 1.000 kvinder (2.192 for kvinder født i Grønland). Det antages at fertiliteten vil falde over de næste 10 år for derefter at være konstant i resten af fremskrivningsperioden. Faldet sættes til 5 procent for hhv. de 15-19 årige samt 25-29 årige, mens de 20-24 åriges fertilitet reduceres med 10 procent. For kvinder i alderen 30+ antages uændret fertilitet gennem hele fremskrivningsperioden.

 

Dermed antages den samlede fertilitet at falde til 2.067 per 1000 kvinder (for kvinder uanset fødested) – hvilket svarer til reproduktionsniveau (2,1 barn pr kvinde).

 

Dødelighed

Som samlet begreb for udvikling i dødeligheden anvendes befolkningens gennemsnitlige levetid (middellevetiden) beregnet ud fra erfaringerne i løbende 5-års perioder. I figur 7 ses udviklingen i middellevetiden for nyfødte over de sidste 30 år.

 

Figur 7 Middellevetid, 1977-2013

Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )

 

 

Oversigt 3 Middellevetid 1983-2013, udvalgte år

	1984-1988	1989-1993	1994-1998	1999-2003	2004-2008	2009-2013
	mænd
Hele Befolkningen	61,0	61,7	63,3	65,1	67,1	68,6
Født i Grønland	58,7	60,2	62,0	63,8	66,0	67,3
	kvinder
Hele Befolkningen	67,7	68,5	68,4	70,2	72,1	73,7
Født i Grønland	66,9	67,8	68,1	69,7	71,7	73,3
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )

 

Det ses at levetiden er steget med 6-8 år igennem perioden. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er der fortsat plads til markant forbedringer i levetiden og det antages at den hidtidige udvikling kan fortsætte nogenlunde med samme kraft fremover.

 

Men for at dette skal kunne ske må tab af leveår pga. selvmord og ulykker reduceres betragteligt. Betydningen er tydelig i nedenstående overlevelsestavler, hvor især mænd i 20’erne rammes hårdt. Dette ses af figur 8, hvor overlevelse for en generation af 10.000 nyfødte hhv. mænd og kvinder er tegnet op. Til sammenligning er sammenlignelig overlevelse lagt til for kvinder i Danmark.

 

Figur 8 Overlevelsestavle, 2009-2013

Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )

 

I figur 9 sammenlignes dødeligheden i de seneste 20 år ved de aldersbetingede dødshyppigheder fra 2 overlevelsestavler beregnet for hhv. 1989-1993 og 2009-2013. For kvinder er der en klar tendens. For kvinder under 65 år er dødeligheden faldet ganske meget. I de ældre aldersgrupper har der ikke kunnet konstateres en tilsvarende udvikling i de sidste 20 år.

 

Figur 9 Ændring i dødelighed (1989-1993/2009-2013)

Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )

 

 

Fælles for begge køn er at dødeligheden for de over ca. 50 år endnu ikke har vist den store ændring. Her tror vi, at de yngre generationer kan have markant forskellige dødelighedsforventninger end deres forældre, da de er vokset op gennem en tid med helt andre livsbetingelser.

 

På den baggrund forventer vi at de kommende 20 års udvikling i dødeligheden vil vise et tilsvarende kraftigt fald i 50+ aldrene og et fortsat mindre fald i de yngre.

 

Samlet antages følgende procentvise ændringer i dødeligheden (for begge køn):

 

0-19                       -10 pct

20-39                     -20 pct

40-49                     -30 pct

50+                        -40 pct

 

Ændringen fordeles ligeligt over de næste 25 år for derefter at være konstant

 

Oversigt 4 Middellevetider 1989-1993, 2009-2013 og 2036-2040

	1989-1993	2009-2013	2036-2040
	mænd
Hele befolkningen	61,7	69,0	73,0
Født i Grønland	60,2	67,8	72,0
	kvinder
Hele befolkningen	68,5	74,0	77,6
Født i Grønland	67,8	73,6	77,3

Kilde: Grønlands Statistik

 

For fremskrivningernes dødelighedsforudsætninger betyder dette at vi i fremskrivningen forventer en fortsat øget levealder ca. 1 år per 5-års periode.

 

Vandringer

Set over tid har Grønland næsten altid årligt mistet en del af sin befolkning til omverdenen. For perioden 1993-2013 blev der alt i alt foretaget 57.923 udvandringer og blot 49.579 indvandringer (inklusiv vandringer direkte til og fra områder udenfor by og bygd). I gennemsnit for hele perioden nettoudvandrede 397 personer hvert år. I gennemsnit døde 457 årligt i samme periode.

 

Figur 10 Nettoindvandringer og dødsfald 1993-2013 fordelt efter alder

Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedbbiu4 )

 

I figur 10 ses den samlede nettoindvandring for hele periode 1993-2013 samt antal døde. Det bemærkes, at for den yngre del af befolkningen har vandringer større betydning for udviklingen i de enkelte aldersklasser.

 

I aldrene 16-18 ses, at mange vælger et ophold udenfor Grønland (fx på efterskole) for kort tid for derefter at flytte tilbage igen.

 

Dette er også illustreret i figur 10, hvor antal dødsfald 1993-2013 også er fordelt på alder. Næsten ingen pensionister vandrer i stedet træder dødsfald til som vigtigste frafaldsårsag.

 

I fremskrivningerne antages at Grønland fortsat også fremover vil miste en del af befolkningen til omverdenen (primært Danmark).

 

 

Figur 11 Nettoindvandringer 1993-2013 fordelt efter køn

Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedbbiu4 )

 

Fremskrivningsmodellens udvandringer beregnes ud fra et sæt alders- og kønsbetingede udvandringshyppigheder, som er beregnet for en valgt basisperiode. Af figur 11 ses, at der er store årsvariationer i det årlige antal nettoindvandringer. Som basis periode er derfor valgt seneste 10-års periode (2004-2013), som i gennemsnit forventes at kunne bruges til at bestemme det fremtidige udvandringsniveau. Hvert år i denne periode udvandrede i gennemsnit 415 personer, 212 mænd og 203 kvinder.

 

Fra basis perioden bestemmes også hvor stor en del af de som udvandrer, der forventes at returnere. Det samlede beregnede antal indvandrede fordeles på køn og alder i forhold til den relative aldersfordeling på de indvandrede i basisperioden.

 

De store årlige udsving i nettoindvandringerne betyder at fremskrivningerne er følsomme for hvorvidt de valgte forudsætninger rammer rigtigt. 50 personer om året i 20 år akkumuleres til 1000 personer. Dette er illustreret i figur 12, hvor fødselsoverskud og nettoindvandringer er vist for 1977-2040. Tilsammen giver dette den årlige tilvækst og det fremgår, at der historisk, i de fleste år har været en positiv tilvækst fordi fødselsoverskuddet var større end den negative nettoindvandring.

 

I fremskrivningsperioden kan fødselsoverskuddet ikke opveje nettoindvandringen, og vi ser en beskeden årlig negativ tilvækst. Selv den beskedne negative tilvækst akkumulerer over tid.

 

I figur 12 ses også, at der historisk kun har været små årlige udsving i fødsels­overskuddet, mens nettoindvandringen har været langt mere varierende. Sådan må vi også forvente at vandringerne vil være i fremskrivningsperioden. Det er ligger dog udenfor den demografiske model at forklare de årlige udsving og fremskrivningen af vandringer bygger på en gennemsnits­betragtning, hvorfra virkeligheden med sikkerhed vil afvige.

 

Der er derfor god grund til at lægge mest vægt på fremskrivningens resultater indenfor de første 10-15 år.

 

Figur 12 Fødselsoverskud, nettoindvandring og tilvækst 1977-2040

Kilde: Grønlands Statistik