Metode

Befolkningsstatistikregisteret
Grundlaget for befolkningsstatistikken er Grønlands Statistiks befolkningsstatistikregister. Oplysninger i dette register hentes fra det danske CPR-system, som opdateres med bl.a. Oplysninger fra de grønlandske folkeregistre.

 Status opgørelser vedrører personer, der havde bopæl i landet pr. 1. januar. Bopælskriteriet er nærmere beskrevet af Indenrigsministeriet i ‘Vejledning vedrørende registrering af bopæl i folkeregistrene og CPR’.

Forsinkelse i indberetninger
Fødsler, dødsfald, flytninger m.m. indberettes med en vis forsinkelse efter hændelsen. Ved opgørelsen af statistikken tages der hensyn til dette forhold med en afgrænsningsperiode, hvor vi afventer at de forsinkede indberetninger skal blive registreret. Der er ingen forældelsesfrist for rapportering eller korregering af oplysninger.

Vandringer
Oplysninger om den enkelte hændelse rapporteres af det kommunale folkeregister, der registrerer oplysninger i det omfang disse kommer til kommunens kendskab. Ikke alle personer, der flytter, er opmærksomme på lovens krav og frister om pligt til at melde flytning. Når vi ser på hvor lang tid der går mellem f.eks. en vandring og til denne er registreret kan vi se, at omkring 60 pct. af alle ind- og udvandringerne registreres indenfor den første uge.

For at kunne levere aktuel statistik venter vi kun en kalendermåned efter opgørelsesdatoen For at gøre det enkelt medregnes vandringer kun hvis der er mindre end 5 år (1.825 dage) mellem hændelse og rapportering/registreringen. Længere forsinkelse betragtes registreringen som fejl og vedrører kun ganske få hændelser. I 2018 var der ingen vandringer med indberetningstid på mere end 5 år.

Oplysninger fra CPR-systemet
I Befolkningsstatistikregisteret medtages udvalgte oplysninger fra CPR-systemet. Der medtages ingen oplysninger om befolkningens tilknytningsforhold til folkekirken, stillingsoplysninger eller navne.De modtagne grundoplysninger eftersøges for fejl. Oplysning om køn og alder afledes direkte fra personnummeret, som kun i enkeltstående tilfælde er fejlbehæftede. Disse fejl rettes typisk inden for barnets første leveår.Bostedkoden dannes ud fra registrets adresseoplysninger. Der er generelt større usikkerhed forbundet med disse oplysninger, hvilket dels skyldes, at indberetningspligten påhviler den enkelte borger, og dels, at der er forskelle i, hvor præcis den enkelte adresseangivelse er anført i folkeregistrene. Efter 2009 er der tilknyttet en lokalitetskode til adresseoplysningerne, og denne anvendes uændret i behandling og formidling. Lokalitetskoden er fastsat af Asiaq, der som uofficiel tommelfingerregel angiver, ”at en lokalitets udstrækning ikke må være større end at man kan bo og have sit daglige arbejde inden for lokaliteten.”