Dødelighed
Der dør årligt omkring 500 personer ud af en befolkning på omkring 56.000. Indtil videre har kun ganske få grønlandskfødte personer opnået at blive 80 år, endnu færre har holdt 90 års fødselsdag. Og antallet af grønlandskfødte, som nogensinde er blevet 100 år kan tælles på 2 hænder.Den lille befolkning og det næsten ikke-eksisterende erfaringsgrundlag for at beskrive de ældres dødelighed lægger et slør af usikkerhed om de i dette afsnit beregnede dødelighedsmål. Et yderligere usikkerhedsmoment er, at en del af den grønlandskfødte befolkning udvandrer igennem deres livsforløb, hovedsagligt til Danmark, for senere at dø der.
Efter udvandringen har Grønlands Statistik stærkt begrænset adgang til oplysninger i de danske administrative registre. Siden 2016 har Grønlands Statistik en gang årligt modtaget et datasæt fra CPR, med statusoplysninger på alle, der på et eller andet tidspunkt har haft bopæl i Grønland. Herfra kendes deres dødsdato eller om de fortsat er i live på udtræksdatoen.
Grønlands Statistiks befolkningsmodel og datasamlinger indeholder oplysninger om befolkningen på individniveau, hvilket således muliggør optælling baseret på eksakt antal dage. Disse muligheder er endnu ikke anvendt. I stedet omdannes informationerne til tabeller, som der er offentlig adgang til, gennem Grønlands Statistikbank. Alle beregninger i dette afsnit foretages på baggrund af disse tabeller, særligt vigtigt er Befolkningsregnskabet.
Befolkningens størrelse
Forholdsmæssigt svarer den grønlandske befolkning til ca 1 pct af
befolkningen i Danmark, hvor 54.645 døde i 2020 blandt de 5.825.337
opgjort som midtårsbefolkningen 2020.
Den summariske
dødskvotient, pr 1000 indbyggere er forbløffende tæt: 520/56367*1000 =
9,22 sammenlignet med 9,38 i Danmark. Bedømt ud fra den summariske
dødskvotient er dødeligheden lavest i Grønland.
Men det er
IKKE retvisende for dødelighedsforskelle de 2 lande i mellem, men
tilskrives alene store forskelle i landenes køn- og aldersfordelinger.
Desuden er rater beregnet for små befolkninger væsentlig
mere usikre end for større befolkninger. Det norske nationale
statistikbureau (SSB) udgav i 1997 en metodebeskrivelse ‘Standardiserte rater’ [^1], i hvilken ligning 26
viser, at et 95% konfidensinterval beregnes som:
[^1]:
Standardiserte rater, side 18, lining 26 (https://www.ssb.no/a/histstat/not/not_9722.pdf)
\[ (1000/middelfolketal) * (antalDødsfald + (1,96 * \sqrt{antalDødsfald})) \]
\[ > (antalDødsfald/middelfolketal) < \]
\[ (1000/middelfolketal) * (antalDødsfald - (1,96 * \sqrt{antalDødsfald})) \] , hvor 1,96 er værdien for en normalfordelt variabel, med forventet værdi=0 og varians=1.
I figur 1 ses, at særligt for helt små befolkninger er den statistiske usikkerhed ekstrem.
Summarisk dødskvotient
“Det enkleste dødelighedsmål til den type af sammenligninger er den
summariske dødskvotient, der defineres som antallet af døde pr. 1000
indbyggere. Da dødelighedsniveauet er højest i de ældste aldersklasser,
kræver anvendelsen af dette mål, at befolkningernes aldersfordeling er
ens.”
Matthiessen, Poul Chr.; Nielsen, Vøgg Løwe: dødelighed i
Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. september 2021
Grønlands Statistik anbefaler at dette dødelighedsmål IKKE anvendes til sammenligninger af dødeligheden. Faktisk kan den summariske dødelighedskvotient ej heller bruges til sammenligninger af samme område over tid, da aldersfordelingen ikke er ens.
I 2022 er den summariske dødelighedsrate beregnet til 9.69 for personer født i Grønland. Når målet beregnes og formidles gennem Statistikbanken, er det for at tilfredsstille efterspørgslen fra internationale organstationer. Anderledes grundigt indsamler og formidler Max Planck Instituttet oplysninger om dødelighed.
Personer, født i Grønland, lever i gennemsnit kortere liv end i mange lande vi normalt sammenligner os med. Dette forklares med mange selvmord og ulykker, der særligt rammer den mandlige del af befolkningen og ofte i ung alder.
På grund af den lille befolkning ses betydelige tilfældige udsving fra år til år, og usikkerheden på de beregnede dødelighedsmål er markant højere end i større befolkninger. I figur 4 markeres usikkerhed ved grå bånd, jo bredere bånd, jo mindre befolkning, jo større usikkerhed.
Beregningsmetode
Det Grønlandske befolkningsregnskab indeholder en
detaljeret optælling af de demografiske hændelser; fødsel, død,
indvandring og udvandring. Til beregning af dødelighed er de nødvendige
oplysninger blot antal døde opgjort efter alder, tid og fødselsårgang
samt statusoplysninger til beregning af gennemlevet tid. Dette
visualiseres i et Lexis diagram, som netop viser de 3 dimensioner:
alder, tid og fødselsårgang. På engelsk betegnes denne analyse-type som
APC-analysis (Age, Period and Cohort).
De alderbetingede
dødshyppigheder beregnes som forholdet mellem antal døde i hver
aldersklasse og risikobefolkningens gennemlevede tid i de samme
aldersklasser. I et givet kalenderår har alle generationer været i alder
x før sin fødselsdag og i alder x+1 efterfølgende. Trekanten efter
fødselsdag og frem til næste årsskift kaldes ‘nedre’(lower) trekant og
den før årets fødselsdag, som ‘øvre’(upper) trekant.
På
grund af Grønlands meget lille befolkning ses betydelig tilfældig
variation i de beregnede dødshyppigheder for et enkelt kalenderår. Et
almindelig anvendt knep er i stedet at beregne dødeligheden for endten
2- eller 5-års perioder, som et bedre estimat for den underliggende
dødelighed.
I figuren nedenfor beregnes (for 2-års
gennemsnit) først arealerne a4:5 og b4:5, hvorefter dødshyppigheden i
alder x beregnes som gennemsnittet af de 2.
For 0-årige
beregnes dødshyppigheden som dødskvotienten antal døde i alder 0 fra
2(5) efterfølgende årgange.
## {.tabset}
2-års gennemsnit
5-års gennemsnit
Her vist med eksempel for 1994-fødselsårgangen af mænd i 2018.
\[
P_{(t+1)} \equiv P_{(t)} + B_{(t)} - D{(t)} + I{(t)} - E{(t)} +
c{(t)}\\
P_{(2019)} \equiv P_{(2018)} + B_{(2018)} - D{(2018)} + I{(2018)} -
E{(2018)} + c{(2018)}\\
431 \equiv 432+0-1+27-25+0\\
431 \equiv 432 - (0+1) + (15+12) - (17+8) + 0\\
\]
I figur 4 ses dødshyppighederne (5-år) for
henholdvis år 2000 og 2020 for hhv kvinder og mænd. Kurven for 2022 er
klart under kurven for 2002, hvilket betyder at dødeligheden er faldet i
stort set alle aldre.
På baggrund af de beregnede dødshyppigheder omsættes disse
til overlevelsestavlens mål ved hjælp af R-pakken Mortalitylaws (Parametric Mortality Models,
Life Tables and HMD)
Mortalitylaws er skrevet af Marius D.
Pascariu og dokumenteret i hans phdafhandling fra 2018
De
beregnede mål overføres til Statistikbankens tabel BEDBBDTB