Fertilitetsmål
I disse år fødes der omkring 750 børn årligt i Grønland. Når
fertilitet beregnes på så små befolkninger vil alle afledte demografiske
mål, som er bare lidt mere sofistikerede end ‘den summariske
fertilitetsrate’ (antal levendefødte pr 1000 indbyggere) være
synligt påvirket af tilfældige variationer. For at reducere indflydelsen
fra kalenderårseffekter beregnes demografiske mål i alder x, for flere
efterfølgende år under et. Denne beregning forudsætter at der ikke er
for stor forskel i fødselsårgangenes størrelse.
Kvinders
fertile aldre antages generelt at være i aldrene fra 15-49 år. I disse
år er stort set alle mødre i aldrene 18-42 år.
I figur 1a
vises det årlige antal levendefødte siden 1950. Særligt i 1960’erne blev
der født mange børn, på grund af ekstrem høj fertilitet, som ses i figur
1b. I sidste halvdel af 1960’erne faldt den samlede fertilitet brat til
omkring 2½ barn pr kvinde. Over de seneste 10 år er den samlede
fertilitet faldet yderligere til omkring 2,1 barn pr kvinde og de
seneste 2 år til 1,8 barn pr kvinde.
En vigtig årsag til
faldet omkring 1970 var store familieplanlægningskampagner, der blev
iværksat fra 1967. I årene 1966-70 fik ca halvdelen af alle fødedygtige
kvinder opsat spiral. Se fx side 10, Grønland 1971-72, Årsberetning, Ministeriet for
Grønland,
kilde: Statistikbanken
kilde: Statistikbanken
Indhold - fertilitetsmål
Summarisk fertilitet
Generel fertilitet
Regionalt
fertilitetsindeks
Aldersbetinget og samlet
fertilitet
Beregningsgrundlag
Som grundlag for beregninger af demografiske mål giver Grønlands
Statistik adgang til meget detaljerede tabeller i Grønlands
Statistikbank, herunder fx et Befolkningsregnskab:
https://bank.stat.gl/BEDCALC2
Danmarks
Statistik offentliggjorde tilsvarende befolkningsregnskab frem til 2004
se: Befolkningens bevægelser, tabel 134, side 261.
Regnskabet er ikke videreført i Statistikbanken
Tabellen
BEDFERTR indeholder detaljerede oplysninger om de fødende kvinders
alder og fødested fordelt på de samme geografisk-administrative enheder
som det regionale befolkningsregnskab:
https://bank.stat.gl/BEDCALCR2
Der
inddeles i føgendede geografisk-administrative enheder: kommuner,
distrikter, lokaliteter efter størrelse, Nuuk, By/bygd, Hele landet
Inddelingerne er foretaget således at summen i hver gruppe
er lig summen for hele landet (I alt).
Summarisk fertilitetskvotient
“Den summariske fertilitetskvotient er det simpleste kvotientmål
og beregnes som det årlige antal levendefødte pr. 1000 indbyggere. Det
er imidlertid uhensigtsmæssigt, at nævneren også omfatter mænd samt
kvinder under og over den fertile alder (15-49 år), idet sammenligning
af den summariske fertilitetskvotient mellem to befolkninger kan påvise
forskelle, som alene skyldes en forskellig andel af kvinder i den
fertile alder.” kilde: Matthiessen, Poul Chr.: fertilitet i Den Store
Danske på lex.dk. Hentet 11. august 2021
På grund af
det stærkt begrænsede informationsbehov ved beregning er målet
tilgængeligt for stort set alle verdens lande, se: Verdensbanken
I 2022 er den summariske
fertilitetsrate beregnet til 13.6 for personer født i Grønland og 11.9
for personer født udenfor Grønland, bosat i Grønland. Kun 1/3 af
personer født udenfor Grønland er kvinder, medens der er omtrent lige
mange mænd og kvinder, blandt de som er født i Grønland. Derfor er målet
ikke egnet til sammenligninger, opdelt efter fødested. Det samme gør sig
gældende for regionale sammenligninger, da udenlandsk fødte i høj grad
bor i Nuuk.
Grønlands Statistik anbefaler at
aldersbetinget/samlet fertilitet anvendes ved fertilitetssammenligninger
mellem områder eller over tid.
kilde: Statistikbanken
Generel fertilitetskvotient
“Den generelle fertilitetskvotient defineres som antallet af levendefødte pr. 1000 kvinder i den fertile alder. Selvom der i nævneren for dette mål kun indgår personer, som antages at kunne føde, er målet afhængigt af aldersfordelingen blandt kvinder. En særlig høj værdi af den generelle fertilitetskvotient kan således helt eller delvis skyldes en stor andel af kvinder i aldersklassen 25-34 år, hvor fertilitetsniveauet er højere end i de øvrige aldersklasser.” kilde: Matthiessen, Poul Chr.: fertilitet i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 11. august 2021
I 2022 er den generelle fertilitetsrate beregnet til
58.8 for personer født i Grønland og 51.5 for personer født udenfor
Grønland, bosat i Grønland. Det bratte fertilitetsfald omkring 1970
medførte et kraftigt fald i det årlige antal levendefødte, så kraftigt,
at fødselsårgangene blot 10 år senere var halveret i størrelse.
Fødselsårgangene før fertilitetsfaldet omtales som ‘de store årgange’ og
det er særdeles vigtigt for at have sammenlignelige mål at
alderskomponenten standardiseres.
Grønlands Statistik
anbefaler at aldersbetinget/samlet fertilitet anvendes ved
fertilitetssammenligninger mellem områder eller over tid.
kilde: Statistikbanken
Aldersbetinget & samlet fertilitet
“De aldersbetingede fertilitetskvotienter fremkommer ved at
beregne antallet af levendefødte pr. 1000 kvinder i hver 1-års eller
5-års aldersklasse.
Den samlede fertilitet angiver det
antal levendefødte børn, som 1000 kvinder ville sætte i verden i løbet
af deres fertile periode, hvis de fødte i overensstemmelse med givne
aldersbetingede fertilitetskvotienter og gennemlevede hele den fertile
periode.” kilde: Matthiessen, Poul Chr.: fertilitet i Den Store
Danske på lex.dk. Hentet 11. august 2021
De aldersbetingede fertilitetskvotienter og summen af disse over de
fertile aldre, som kaldes samlet fertilitet er de vigtigste mål til at
beskrive en befolknings fertilitet.
I figur 2a vises disse
beregnet på hhv 2-års og 5-års grundlag. Det ses at betydningen af
tilfældige årsvariationer reduceres betydeligt, når beregningsgrundlaget
er større.
I figur 2b ses udviklingen i den samlede
fertilitet over de seneste 27 år. Siden 2010 og frem til 2020 har den
samlede fertilitet har niveauet ligget omkring 2,1 barn per kvinde,
hvilket er det fertilitetsniveau en befolkning skal have for at kunne
reproducere sig selv, når der ses bort fra vandringer.
Hovedstaden og hovedbostederne er uddannelsesbyer
hvorfor de tiltrækker sig unge under uddannelse, der har lavere
fertilitet end kvinder i samme aldre, som bor i de mindre bosteder.
Kvinder som bor i de mindre bosteder får børn tidligere en
kvinder under uddannelse. De både begynder og slutter tidligere.
Regionalt fertilitetsindeks
Det regionale fertilitetsindeks er beregnet ved
inddirekte standardisering og udtrykker forholdet mellem det faktiske
antal fødte i en region og det forventede antal fødte, hvis kvinderne i
regionen føder børn i overensstemmelse med landsgennemsnittet.
Om demografisk metode, se Teoretisk Demografi, PC Matthiessen 1970
For yderligere beskrivelse af metode, se fx dette metodenotat fra det
norske statistikkontor (SSB.no) om Standardiserte rater
Ved denne
beregning ses at fertilitetsniveauet er temmelig konstant i landets
kommuner, de størrelsesgrupperede lokaliteter samt fleste distrikter,
særligt når et 5-års gennemsnit ligger til grund for beregningerne.
Dog skiller Qaanaaq og Ittoqqortoormiit sig markant ud med
med et fertilitetsniveau der ligner 2 og 2½ gange landsgennemsnittet,
med væsentlig større usikkerhed pga beregningsgrundlagets størrelse.