Metode

I denne publikation offentliggøres indhandling af fisk samt opgørelse af det havgående fiskeri for perioden 2011 – 2014. Samtidigt offentliggøres gennemsnitsværdier i deciler og værdiandele ved indhandling for hhv. hellefisk og alle arter efter fartøjstyper. Derudover offentliggøres statistik over antallet af fiskefartøjer, fartøjstyper, fartøjsaldre m.v. med året 2014 som udgangspunkt.

 

Modsat årene før, har vi i denne publikation udelukkende opgjort statistik af fisk og skaldyr og dermed taget indhandling af land- og havpattedyr, slagtning samt indhandling af sælskind ud. Disse udkommer som separat publikation til udgangen af juni.

 

Således vil opdateringer af fiskeri og indhandlinger af fisk og skaldyr udkomme i statistikbanken hvert kvartal fremover.  

 

Indhold

Publikationen er inddelt i tre dele:

-          I første del beskrives hovedtendenserne i udviklingen (side 4).

-          Anden del er en tabelsektion, hvor man bl.a. kan se fordeling af indhandlingen af hellefisk og torsk mellem byer og bygder i Grønland (side 7 - 11).  For det havgående fiskeri bringes der 2 tabeller (tabel 8 og 9), hvor Grønlands fiskeri ved Grønland og i andre farvande belyses sammen med det udenlandske fiskeri ved Grønland.

-          Tredje del bringes tabeller (tabel 10 og 11) med fiskefartøjsstatistik fordelt på kommuner. Derudover bringes tabeller (tabel 12, 13 og 14) af indhandlingsværdier som deciler, fordelt efter fiskefartøjskategorier samt værdierne for indhandlingsandele efter fiskefartøjskategorier.

 

Kildemateriale

I henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 22. december 2011 om rapportering af indhandling af fisk og fiskeriprodukter er alle indhandlere (her: opkøbere) pligtige til at registrere den enkelte indhandling. Disse informationer modtages fra GFLK, hvor kopi af data sendes videre til Grønlands statistik.

 

For havgående fiskeris vedkommende er landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri og dens bekendtgørelser overordnet gældende.

 

For indhandling af fisk og skaldyr, havgående fiskeri og for fiskefartøjs- og værdi tabellerne er data hentet fra fiskeridepartementets indhandlings-, fiskeri- og fartøjsregister.

 

Metode

Den foreliggende publikation er baseret på fiskeridepartementets indhandlings-, fiskeri- og fartøjsregister, publikationer fra udenrigshandels-statistik samt modtagne priser fra fiskeriselskaber.

 

Værdierne i indhandling er i indhandlingspriser og opgjort inklusive bonus og diverse tillæg. Bemærk at værdierne for de enkelte arter dækker over flere forskellige produkter og kvaliteter, således at en ændring i værdierne i forhold til tidligere år kan skyldes en ændret produktsammensætning og/eller pris- og mængdeændringer.

 

Værdierne for fangster produceret til havs er opgjort på basis af den gennemsnitlige eksportpris, jf. Grønlands udenrigshandelsstatistik. Enkelte arter findes ikke som produkt i eksporttabellen; disse priser er derfor estimeret. Andre fiskearter kan være usikre at værdisætte med korrekte værdier, idet produktet kan have forskellig betydning efter hvilke termer, der er tale om. Eksempelvis kan hel rødfisk, der betragtes som ”fisk med hoved uden indvolde” i fiskeriterm, være ”Japan skåret” i udenrigshandelsterm.

 

Gennemsnitslige kilopriser er beregnet ud fra den årlige totale indhandlingsværdi delt med den årlige totale mængde af en art. Alle gennem-snitspriser af fisk er i levende vægt. 

 

For decilers vedkommende kan en fisker eller et selskab have flere fartøjer. Et fartøj er i den sammenhæng behandlet individuelt uden hensyntagen til ejerforhold. Under kolonne ”Alle” er ejerne til gengæld behandlet uden hensyntagen til om de har én eller flere fartøjer. 

 

Mængderne i tabellerne er opgjort i ‘hel fisk’ jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 29. december 2003 om beregningsmetoder ved rapportering af visse fangster.

 

Det er vigtigt at bemærke, at tabellerne viser, hvor indhandling har fundet sted, fx om dette er sket i en by eller en bygd. Tabellerne siger imidlertid ikke noget om, hvor råvarerne er forarbejdet. Der er derfor ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem de indhandlede mængder og produktionen det pågældende sted.

 

Områdefordelingen for oplysninger på fangster, der er produceret til havs, er de gældende kvoteområder iflg. kvotebekendtgørelsen. Da der kan være forskelle mellem kvoteområder, alt efter hvilke arter der er tale om, er det tilstræbt at ensbenævne områderne. Eksempelvis er områderne Syd- og Nordvestgrønland kaldt området Vestgrønland, mens områderne Nordnorge, Rusland og Svalbard er kaldt området Barentshavet.

 

Revision

Målet er, at det statistiske grundlag er ajourført. For havgående fiskeri har man fra den samlede fangstmængde fratrukket industrirejer, hellefisk og torsk, der er landet til grønlandske fiskefabrikker, idet disse mængder allerede indgår i de indhandlede mængder.

 

Data er genstand for en løbende revision, hvorfor der kan være uoverensstemmelser mellem data i denne og tidligere offentliggjorte publikationer. Det skal bemærkes, at indhentning af data for indhandlinger af fisk og skaldyr, er nu overgået til fiskeridepartementets indhandlingsregister. Det har bevirket, at vi for året 2012 har foretaget revision, således har der været justeringer for især rejer og torsk. 

 

Men det er ikke ensbetydende med at alle tal er ens nu. Der kan stadig forekomme små forskelle på grund af forskelle i indlæsninger af data samt fortolknings forskelle.