Indledning

Formålet med denne publikation er at give et kort og præcist billede af Grønlands udenrigshandel. Udenrigshandelsstatistikken beskriver på detaljeret vareniveau Grønlands samhandel med udlandet. Statistikken, der ligger til grund for publikationen, er udarbejdet ud fra internationale retningslinjer, jf. Varegruppering.

 

Publikationen indeholder endelige tal for 2014-2015 samt foreløbige tal for 2016 til 2018. Alle værdier er anført i løbende priser.

 

Værdien af varehandlen i udenrigshandelsstatistikken afviger væsentligt fra den tilsvarende opgørelse af udenrigshandlen i nationalregnskabet. Forskellen skyldes primært forskellige principper for, hvornår en vare bliver registeret som eksport. For en nærmere beskrivelse af forskellene henvises til tidligere publikation ”2017 Udenrigshandel” afsnittet ” Sammenligning med opgørelse af udenrigshandlen i nationalregnskabet”.