|
Multiplikatorerne |
De følgende oversigter indeholder beregninger over de direkte effekter af ændringer i udefra givne variable, samt over de samlede effekter dvs. de direkte plus de indirekte effekter. Disse størrelser kaldes multiplikatorer, da de viser effekten på en indenfor modellen bestemt variabel, når en udenfor modellen bestemt variabel ændres med én enhed.
Multiplikatorerne er såkaldte produktionsmultiplikatorer, idet de udelukkende medtager effekter, der opstår ved erhvervenes indbyrdes leverance. Effekter, der opstår ved ændringer i indkomsterne som følge af ændringer i udefra givne variable, indgår ikke i modellen.
|
Forbehold |
Multiplikatorerne er ikke velegnede til konsekvensberegninger af store ændringer i de udefra givne variable. Det skyldes dels de forsimplede antagelser om produktionsfunktionerne, og dels at der kun beregnes produktionsmultiplikatorer. Mens multiplikatorerne ikke bør anvendes til at analysere større strukturpolitiske ændringer, er de imidlertid et godt værktøj til at vurdere konsekvenser af fx mindre finanspolitiske tiltag eller konsekvenser af investeringer.
Af oversigt 4 fremgår de nævnte multiplikatorer for beskæftigelsen. Som det kan aflæses af oversigten, er der betydelige variationer i beskæftigelsesmultiplikatorerne i erhvervene. Visse typer af erhverv, såsom handel, offentlige tjenester samt bygge- og anlæg har høje beskæftigelsesmultiplikatorer. Dette skyldes, at der i disse typer af erhverv, kræves mere personel ved produktionen. I andre erhverv som energi- og vandforsyning, udføres produktionen primært af kapitalapparatet, hvorfor beskæftigelsesmultiplikatorerne i disse typer af erhverv er lavere.
I oversigt 4 vises de direkte og indirekte krav til import og beskæftigelse som følge af en forøgelse af leverancerne fra det enkelte erhverv til endelig anvendelse med én enhed. Det direkte indhold i importen er de samme importkvoter der også fremgår i oversigt 2.
Såfremt leverancerne fra fx Landbrug, fiskeri og fangst til endelig anvendelse øges med én enhed, medfører det krav om en direkte import på 23,8 pct. Den forøgede aktivitet i andre erhverv leder til en indirekte import på 4,5 pct. Den samlede effekt på importen i branchen bliver dermed 28,3 pct.
På beskæftigelsessiden vil en forøgelse af leverancerne fra Landbrug, fiskeri og fangst på 1 mio. kr. til endelig anvendelse medføre, at beskæftigelsen skal øges med 1,9 personer samt 2,3 personer, når den indirekte effekt medregnes. Ved beregning af beskæftigelsesmultiplikatorerne, er alle lønmodtagere med minimum 40 t. kr. i årsløn medtaget.
|
Oversigt 4. |
Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af
leverancerne fra erhverv
til de endelige anvendelser, 2005
|
|
|
Import |
Beskæftigelse |
||
|
|
Andel
|
Direkte |
Direkte og indirekte |
Direkte |
Direkte og indirekte |
|
|
|
|
|||
|
Landbrug, fiskeri og fangst |
10,2 |
23,8 |
28,3 |
1,9 |
2,3 |
|
Råstofudvinding |
0,4 |
49,5 |
71,5 |
0,7 |
1,1 |
|
Industri |
6,3 |
12,4 |
20,2 |
1,1 |
1,8 |
|
Energi- og vandforsyning |
2,6 |
33,1 |
42,6 |
0,8 |
1,1 |
|
Bygge og anlægsvirksomhed |
5,9 |
40,2 |
54,1 |
1,4 |
1,8 |
|
Handel, hotel og restauration |
13,9 |
14,7 |
20,3 |
1,9 |
2,6 |
|
Transport, post og tele |
14,1 |
23,0 |
33,6 |
0,9 |
1,3 |
|
Finansiering, forretningsservice |
12,2 |
10,1 |
14,2 |
0,9 |
1,3 |
|
Offentlige og personlige tjenester |
34,2 |
14,9 |
20,6 |
2,7 |
3,7 |
Oversigt 5 svarer til oversigt 4, men er beregnet for de endelige anvendelser. Dvs. at hvis forbruget i de endelige anvendelser øges med én enhed, vil det private forbrug kræve 32,3 pct. i direkte import, og en indirekte import på 16,7 pct. Den samlede importeffekt bliver derfor 48,9 pct.
Der er pr. definition ingen direkte beskæftigelse i de endelige anvendelser. En forøgelse af forbruget på 1 mio. kr. har derfor kun en indirekte effekt. For det private forbrug vil efterspørgslen være 1,2 personer. Dvs., at hvis en forøgelse på 1. mio. kr. i de endelige anvendelser udelukkende sker i det private forbrug, fx til fødevarer, vil forbrugerne gå i butikken og købe fødevarer. Hermed skabes der en samlet indirekte beskæftigelseseffekt på 1,2 personer i den butik, hvor der handles, i de virksomheder der producerer de efterspurgte varer, i de transportvirksomheder, der transporterer varerne, i den el-produktion, der leverer el til disse processer og så videre. En direkte beskæftigelseseffekt ville forekomme, hvis forbrugerne ansatte nogen til at købe ind for sig.
|
Oversigt 5. |
Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af de endelige anvendelser, 2005
|
|
|
Import |
Beskæftigelse |
||
|
|
Andel
|
Direkte |
Direkte og indirekte |
Direkte |
Direkte og indirekte |
|
|
|
|
|||
|
Privat forbrug |
31,5 |
32,3 |
48,9 |
0,0 |
1,2 |
|
- Fødevarer |
5,5 |
46,6 |
58,8 |
0,0 |
1,1 |
|
- Drikkevarer og tobak |
5,7 |
12,3 |
22,9 |
0,0 |
1,0 |
|
- Beklædning og fodtøj |
1,2 |
54,7 |
65,4 |
0,0 |
1,0 |
|
- Boligbenyttelse |
4,7 |
0,6 |
20,5 |
0,0 |
1,4 |
|
- Vand, el og brændsel |
2,5 |
28,8 |
54,8 |
0,0 |
1,1 |
|
- Boligudstyr mv. |
1,0 |
72,1 |
78,4 |
0,0 |
0,6 |
|
- Medicin, lægeudgift mv. |
0,2 |
76,7 |
82,0 |
0,0 |
0,6 |
|
- Ansk. og vedl.h. af køretøjer |
0,8 |
51,7 |
60,2 |
0,0 |
0,7 |
|
- Transport og kommun. |
2,5 |
9,1 |
42,8 |
0,0 |
1,4 |
|
- Fritidsudstyr mv. |
3,1 |
47,9 |
59,6 |
0,0 |
1,0 |
|
- Andre varer og tjenester |
5,1 |
20,3 |
38,7 |
0,0 |
1,8 |
|
- Turistudgifter |
1,4 |
100,0 |
100,0 |
0,0 |
0,0 |
|
- Turistindtægter |
-2,1 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Offentligt forbrug |
31,8 |
0,1 |
22,9 |
0,0 |
3,1 |
|
Bruttoinvesteringer |
14,5 |
43,5 |
67,1 |
0,0 |
1,0 |
|
Eksport |
22,2 |
9,3 |
33,1 |
0,0 |
1,6 |
I oversigt 6 er det beregnet, hvordan erhvervenes produktion fordeler sig på forårsagende endelige anvendelser. Her fremgår, at hele 70,5 pct. af produktionen i erhvervet Landbrug, fiskeri mv. går til eksport, 21,1 pct. går til privat forbrug og 7,2 pct. til offentligt forbrug. Derudover går 1,2 pct. til investeringer.
|
Oversigt 6. |
Produktion fordelt på forårsagende endelig anvendelse, 2005
|
|
|
|
Forårsagende endelig anvendelse |
|||
|
|
Andel af produktionen |
Andel
|
Privat forbrug |
Offentlig forbrug |
Bruttoinvesteringer |
Eksport |
|
|
|
|||||
|
Landbrug, fiskeri og fangst |
8,6 |
10,2 |
21,1 |
7,2 |
1,2 |
70,5 |
|
Råstofudvinding |
1,1 |
0,4 |
0,2 |
0,3 |
15,0 |
84,5 |
|
Industri |
8,7 |
6,3 |
14,1 |
3,7 |
1,5 |
80,7 |
|
Energi- og vandforsyning |
3,0 |
2,6 |
64,0 |
18,9 |
4,7 |
12,4 |
|
Bygge og anlægsvirksomhed |
8,7 |
5,9 |
11,6 |
12,7 |
72,0 |
3,8 |
|
Handel, hotel og restauration |
12,9 |
13,9 |
58,8 |
10,0 |
7,5 |
23,7 |
|
Transport, post og tele |
15,9 |
14,1 |
34,2 |
27,5 |
3,9 |
34,4 |
|
Finansiering, forretningsservice og |
10,6 |
12,2 |
57,6 |
24,7 |
11,1 |
6,6 |
|
Offentlige og personlige tjenester |
30,6 |
34,2 |
4,3 |
94,6 |
0,6 |
0,6 |