Metodeforklaring

De offentligt ansatte i Selvstyret og kommunerne er i denne publikation blevet fordelt i forhold til deres funktion, aflønningsform og lønmodtagergruppe, de offentlige regnskaber formålsfordeling, arbejdsfunktion og i henhold til overenskomsten, den ansatte er aflønnet efter.

 

Formålet med opgørelsen er at udarbejde en nærmere specificering af ansatte i den offentlige sektor. Opgørelses skal ikke ses som en beskæftigelsesopgørelse.

 

Opgørelse af offentligt ansatte er gjort for Selvstyret og for de 4 kommuner samlet og hver for sig.

 

De anvendte enheder er antal ansatte personer og fuldtidsbeskæftigede (ækvivaleret årsværk). Fuldtidsbeskæftigede er en omregning af antal ansatte arbejdstimer, således at personer, der har været ansat på deltid eller en del af året, er omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

 

I statistikbanken er der mulighed for at lave særudtræk med mere detaljerede opgørelser af offentligt ansatte, end dem der er fremstillet i denne publikation.

 

Kilden til opgørelsen for de offentlige ansatte er det offentlige lønsystem. Perioden for opgørelsen er kvartalsvis, og tællingsenhederne er fuldtidsbeskæftigede og antal personer.

 

Opgørelsen af offentligt ansatte opdelt ved en funktionel fordeling er lavet for sektoren for offentlig forvaltning og service i nationalregnskabet, på baggrund af Classification of the Functions of Government (COFOG). Fordeling efter COFOG klassifikationen sker efter samme princip som i statistikken for de offentlige finanser og nationalregnskabet. Det er således i princippet en fordeling af ansatte på hovedkonti for Selvstyret og for hovedområdet/hovedafsnit for kommunerne. De pågældende regnskabskonti har en defineret funktion (COFOG-kode), hvor ansættelse af en person bliver henført til.

 

På baggrund af de ansattes aflønningsform er der lavet en opdeling af de ansatte i månedslønnede og timelønnede, samt i henholdsvis ledere og mellemledere, øvrig lønmodtagere og elever og lærlinge.

 

På baggrund af den formålsfordeling af regnskabskonti som anvendes ved de offentlige regnskaber, er de ansatte fordelt efter samme princip, således at fordelingen af ansatte sker efter de samme formålsprincipper som Landkassens regnskab og kommunernes autoriserede kontoplan.

 

Der er udarbejdet en fordeling af ansatte i forhold til arbejdsfunktionen (KISCO), hvilket er en fordeling med baggrund i International Standard Classification of Occupations (ISCO-08). Klassifikationen tager hensyn til stillingens niveau og funktion.

 

På baggrund af udtrækket fra lønsystemets overenskomstgrupper er der udarbejdet en tocifret overenskomstgruppering, som de ansatte er opdelt efter.