Naturen
Det arktiske klima spiller en betydelig rolle for landets plante- og dyreliv.
Planteverdenen
Der er i Grønland kun få arter af træer, fordi trævækst normalt kun er mulig, hvor middeltemperaturen om sommeren når over 10 °C. Kun på beskyttede områder inde i landet findes der høje træer.
Plantevæksten består mest af lave fjeld- og tundraplanter samt lyng, revling, mosebølle og dværgbirk. Hertil kommer mosser og lav.
Nordpå aftager plantevæksten på grund af lavere temperaturer og manglende nedbør.
Klimaet sætter begrænsning for, hvilke kulturplanter der kan dyrkes. I Sydgrønland dyrkes der majroer, kartofler, rabarber og blomster. Her er der også importerede træer som lærk, gran og fyr. Endvidere dyrkes der græs og korn til vinterfoder til fårene.
Dyrelivet
Dyrelivet i Grønland er mest knyttet til havet. Der er adskillige arter af fisk samt havpattedyr, der blandt andet omfatter fem arter af sæler.
I områder med is er den mest almindelige sæl ringsælen, mens grønlandssælen er mest almindelig i de isfrie områder.
I de centrale og nordlige dele af Vestgrønland og i Østgrønland lever hvalrossen.
Der er 15 arter af hvaler omkring Grønland. En del af hvalerne er sommergæster fra Atlanterhavet. De vigtigste arter er hvid- og narhvaler samt våge- og finhval.
Isbjørne er både hav- og landdyr, idet den finder sin føde på havisen. Isbjørne yngler i Nord- og Nordøstgrønland, men kommer vidt omkring, idet de kan drive med havisen rundt om Kap Farvel i Sydgrønland.
Der findes ni arter af landpattedyr, hvoraf kun polarræven er udbredt i hele Grønland. Sneharen forekommer over det meste af Grønland, undtagen i Sydøstgrønland.
I Vestgrønland lever der rensdyr fra nord for Arsuk i syd til syd for Nuussuaq-halvøen i nord. Endvidere findes der bestande af tamrener på Tuttutooq Ø og ved Isortoq i Sydgrønland. Disse bestande har bredt sig til distrikterne Narsaq, Paamiut og Ivittuut.
Moskusokser lever i Nordøstgrønland fra Illoqqortoormiut og nordpå. I 1960'erne overførtes et mindre antal moskusokser til Vestgrønland i området omkring Kangerlussuaq, hvor der blev etableret en betydelig bestand. Siden er der udsat moskusokser flere steder i Vest- og Nordgrønland.
I Nordøstgrønland lever der halsbåndlemminger og hermeliner, og polarulven, der i en periode blev anset for forsvundet fra Grønland, synes nu atter at have etableret sig på samme sted.
Fuglelivet omfatter omkring 60 ynglende arter. Halvdelen af disse er trækfugle, der kun opholder sig i Grønland i ynglesæsonen. Havfugle som måger, ande- og edderfugle samt lomvie (alk) er de mest dominerende.
Grønlands eneste hønsefugl er fjeldrypen.
Mere end 200 arter af fisk er repræsenteret i de grønlandske farvande. Rejer, hellefisk, torsk, krabber, stenbider, kammuslinger, lodde, havkat, rødfisk og fjordtorsk er blandt fiskearterne.
Der findes i Grønland enkelte arter af husdyr. Bestanden af får stammer fra importerede islandske og færøske får, og tamrener er indført fra Norge.
Slædehunde stammer fra hunde, der er fulgt med menneskers indvandring fra Nordcanada.
Se mere om geografi, plante- og dyreliv med videre på denne adresse: www.natur.gl
Natur- og miljøforvaltning
Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø varetager opgaver i forbindelse med miljø- og naturbeskyttelse.
Ressortområdet omfatter også Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut). Sidstnævnte varetager også opgaver for Grønlands Fiskeriundersøgelser.
Se nærmere herom på adresserne: www.nanoq.gl og www.natur.gl
Naturbeskyttelse
Forvaltningen af land- og havpattedyr og fugle varetages af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Se mere herom på denne adresse: www.nanoq.gl
Departementet for Infrastruktur, Natur og Miljø har ansvaret for de internationale konventioner på naturbeskyttelsesområdet, nærmere betegnet Biodiversitetskonventionen, Ramsarkonventionen samt Washingtonkonventionen.
Departementet har også ansvaret for samarbejdet på naturområdet i nordisk og arktisk regi og forvaltningen af de fredede områder, herunder verdensarvsområdet i Ilulissat.
Indtil udgangen af april 2009 har Grønland i en periode på 2½ år været formand for CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna), der er den ledende organisation inden for arktisk naturbeskyttelse.
Se nærmere herom på denne adresse: www.arcticportal.org
Grønland har som en del af rigsfællesskabet tiltrådt Washingtonkonventionen, der vedrører handel med dyr og planter, der er truet af udryddelse.
Se mere herom på denne hjemmeside: www.cites.org
Ramsarkonventionen omhandler beskyttelse af værdifulde områder for fugle.
Se nærmere herom på denne hjemmeside: www.ramsar.org
Biodiversitetskonventionen omhandler beskyttelse af den totale biologiske mangfoldighed.
Se mere på denne hjemmeside: www.cbd.int
I nordisk sammenhæng deltager Grønland i arbejdet med beskyttelse af naturen, hvor indsatsen er koncentreret i arbejdsgruppen for terrestriske økosystemer under Nordisk Ministerråd.
Se nærmere herom på denne hjemmeside: www.norden.org se også nærmere på denne adresse: www.nanoq.gl
Fredning
Beskyttelse af naturen varetages gennem fredning af områder, bestemmelser om fredning af dyr og fugle samt hensyn, der skal beskytte naturen.
Der er følgende fredede områder i Grønland:
· Qinnguadalen ved Nanortalik der er Grønlands største område med birkeskov
· Øen Uunartoq ved Nanortalik på grund af øens varme kilder
· Ikka-fjorden ved Ivittuut på grund af fjordens unikke kalkstenssøjler
· Øen Akilia ved Nuuk på grund af de meget gamle geologiske forekomster
· Arnangarnup Qoorua ved Maniitsoq på grund af områdets enestående plante- og dyreliv og kulturhistoriske interesser
· Lyngmarken ved Qeqertarsuaq på grund af den enestående flora omkring Arktisk Station
· Melvillebugten mellem Upernavik og Qaanaaq som er et vigtigt yngleområde for narhvaler
· Ilulissat Isfjord på grund af områdets enestående natur. Isfjorden blev i 2004 optaget på UNESCO’s liste over verdens kultur- og naturarv, World Heritage List
· Kitsissunnguit (Grønne Ejland) i Diskobugten på grund af områdets rige fugleliv
· Austmannadalen ved Nuuk på grund af områdets landskabelige værdier og bestanden af vilde får
· Nationalparken i Nord- og Nordøstgrønland, et område på over én million kvadratkilometer, hvor fredningen beskytter et repræsentativt udsnit af højarktisk natur. Nationalparken har også status som biosfæreområde under UNESCO’s Man and Biosphere Program (MAB).
Om sidstnævnte program, se nærmere på denne adresse: www.georgewright.org
Der er udlagt 11 Ramsarområder i Grønland til beskyttelse af specielt fuglelivet.
Se nærmere på denne hjemmeside: www.ramsar.org
Miljøbeskyttelse
Ansvaret for miljøbeskyttelse varetages af Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne i miljøforordningen med tilhørende bekendtgørelser varetages som hovedregel af kommunerne. Særligt forurenende virksomheder skal have selvstyrets godkendelse, både ved nyanlæg og ved udvidelse af eksisterende virksomheder.
Landslægeembedet er den formelle høringspart i alle sager om særligt forurenende virksomheder, beskyttelse af drikkevandsressourcer og kontrol af drikkevand.
Se nærmere om landslægeembedet på denne adresse: www.peqqik.gl
Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø deltager i det internationale miljøbeskyttelsesarbejde gennem arbejdsgrupperne Arctic Monitoring Assessment Programme (AMAP) og Protection of the Arctic Marine Environment (PAME).
Arbejdsgrupperne overvåger grænseoverskridende forurening og klimaændringer og arbejder med tiltag, der kan begrænse forureningen i de arktiske lande.
Se nærmere om AMAP på: www.mst.dk og om PAME på: www.arcticportal.org
Endvidere deltager Grønland i Akvatisk Økosystemgruppen samt Affaldsgruppen under Nordisk Ministerråd.
Se nærmere om de to grupper på adressen: www.norden.org