Fangster

Siden 1993 har indehaverne af erhvervs- og fritidsjagtbeviserne selv været ansvarlige for at indberette fangsten til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. For alle arter, sker dette ved at udfylde ’årsskemaet’.

Oplysning om fangster stammer fra årsskemaet, der udfyldes af den enkelte fanger. Det er et krav, at fangeren udfylder og indsender årsskemaet til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug inden udstedelsen af et nyt jagtbevis. Af tabel 10 fremgår det, at 81 pct. af bevisindehaverne i 2011 indsendte årsskemaet. Ved fangst af isbjørn, finhval, grønlandshval, vågehval, narhval, hvidhval, hvalros, rensdyr og moskusokse skal licenshaveren desuden udfylde et særmeldingsskema.

 

Sælerne er det hyppigst fangede dyr. I 2011 blev der fanget 112.873 sæler. Hovedparten af de nedlagte sæler er ringsæler (netsider) og grønlandssæler (blåsider og sortsider). I 2010 blev der fanget 44.661 ringsæler og 60.020 grønlandssæler, jævnfør tabel 11.

 

Figur 1. Fangst af små hvaler

Anm.: Tallene for 2011 er foreløbige for ikke kvoterede små hvaler (grind og marsvin). Fangstdata for nar- og hvidhval kan ikke direkte sammenlignes med kvoter. Fangsttallene inkluderer Østgrønland, hvor fangsten ikke er kvoteret. Fangsttallene følger desuden kalenderåret, ikke kvoteåret.

Kilde: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

 

Antallet af nedlagte marsvin er steget markant gennem de sidste ti år. Antallet af nedlagte nar- og hvidhvaler er faldet. Fangsten af forskellige arter gennem de seneste 6 år fremgår af tabel 11.

 

Antallet af nedlagte isbjørne har været stigende indtil 2003 og har været faldende siden, jævnfør tabel 11. Isbjørnejagt har været kvoteret siden 2006. De fleste isbjørne fanges i Nord- og Nordøstgrønland, jævnfør tabel 12.