Forskningspolitik

 

Grønlandsk forskningspolitik

I starten af 1993 blev forskning oprettet som et sagsområde under Landsstyreområdet for Departementet for Uddannelse og Forskning, (Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik). Samtidig fik landsstyreområdet ansvar for udformning af en grønlandsk forskningspolitik. Politikken blev beskrevet i Forskningspolitisk Redegørelse og Handlingsplan 1998-2000, der blev fremlagt på Landstingets efterårssamling i 1997. Redegørelsen indeholder mål for forskningen i Grønland samt forslag til en række forskningsmæssige indsatsområder.

Af grønlandske forskningsinstitutioner kan nævnes:

-          Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) hvor der forskes i grønlandsk sprog og litteratur samt arktiske kultur- og samfundsforhold.

-          Grønlands Naturinstitut (Pinngortitaleriffik) som har til opgave at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af Grønlands levende ressourcer samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed.

-          Grønlands Klimaforskningscenter som beskæftiger sig med klimaændringernes forventede indflydelse på de arktiske marine, limniske og terrestriske miljøer og på det grønlandske samfund – herunder tilpasningsstrategier og forebyggelsesstrategier.

-          Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu) hvor der drives kulturhistorisk forskning til dokumentation af samtidshistorie.

-          Grønlands Statistik (Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik), der bl.a. kan gennemføre samfundsvidenskabelig forskning.

-          Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) som forsker inden for områderne: Bygge- og anlægsteknik, Energiproduktion og Miljø- og råstofområdet.

Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ) og Institut for Uddannelsesvidenskab (Inerisaavik) udfører også forskning. Desuden forskes der inden for sundhedsvidenskab på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Grønlands egne forskningsinstitutioner beskrives nærmere i det følgende.

 

 

Forskningsfremme

For at fremme forskningsmiljøerne i Grønland er der oprettet en pulje til at støtte nye forskningsprojekter. Siden 1997 er der foretaget to årlige uddelinger. Fra 2006 indgår støtte til almennyttige forskningsformål fra Tips- og Lottomidlerne i puljen.

Endelig er der oprettet en særlig pulje til støtte for sundhedsvidenskabelig forskning.

 

Landsstyret har udpeget en række forskningsområder som særlige indsatsområder:  

-          Eksisterende forskning inden for miljø, natur og ressourcer

-          Samfunds- og erhvervsudvikling

-          Rammebetingelser for erhvervsudviklingen

-          Kulturhistorie og sprog

-          Sociale og velfærdsmæssige forhold

-          Sundhed og ernæring.

 

 

Forskningssamarbejde og netværksdannelse

Der gives støtte til forskningssamarbejde og netværksdannelse, ligesom der afholdes forskningsseminarer i samarbejde med de grønlandske forskningsinstitutioner. Forskningsinstitutionerne og forskerne indgår i internationale netværk.

 

 

Formidling

Formidling af forskningsresultater sker bl.a. gennem skriftserien Inussuk - Arktisk Forskningsjournal. De enkelte forskningsinstitutioner formidler bl.a. deres resultater gennem egne publikationer.

 

Formidling af forskningen i Grønland videregives desuden også gennem Forskningsenhedens nyhedsbrev, der udgives fire gange årligt, samt gennem arrangementet ”Mød din forsker”, som afholdes månedligt i samarbejde med Katuaq.

 

Forskningspolitisk Redegørelse kan ses på hjemmeside: www.nanoq.gl.

 

 

Dansk forskningspolitik

Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) udarbejder rapporter om arktisk forskning.

 

Se mere om Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) op denne hjemmeside: www.fi.dk

 

 

Dansk-grønlandsk forskningssamarbejde

Ønsket om et mere ligeværdigt forskningssamarbejde mellem Grønland og Danmark førte i 1998 til nedsættelse af udvalget vedrørende dansk-grønlandsk forskningssamarbejde.

 

Udvalg vedr. dansk-grønlandsk forskningssamarbejde kan ses på hjemmeside: www.nanoq.gl.

 

 

Internationalt forskningssamarbejde

Gennem de senere år er den internationale interesse for forskning i Arktis øget. Det drejer sig især om områderne miljø og klima, naturressourcer, samfundsudvikling og geopolitik.

 

Blandt de lande, der har udvist interesse for forskning i Arktis, kan – foruden Danmark – nævnes Norge, Sverige, Finland, Rusland, England, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Japan, Canada og USA. Flere af disse lande har oprettet polarforskningscentre eller forskningsinstitutter i Grønland.

 

Samtidig er der dannet en lang række internationale netværk, organisationer og kommissioner, der beskæftiger sig med det arktiske område.

 

Internationalt forskningssamarbejde kan ses på hjemmeside: www.nanoq.gl

 

 

Det Internationale Polarår 2007-2009

Det Internationale Polarår (IPY) er et internationalt initiativ, som blev gennemført af det internationale videnskabsråd (ICSU) med henblik på at styrke tværfaglig forskning i og om klodens polare egne. Grønlandske forskere deltog i en række projekter primært inden for samfundsvidenskab og humaniora. Den afsluttende IPY-konference afholdes i Montreal i 2012.

 

Se resultaterne fra Det Internationale Polarår 2007-2009 på denne hjemmeside: www.polarfocus.dk og www.ipy.org