Sundhedsvæsenet

Departementet for Sundhed, med medlem af Naalakkersuisut for Sundhed i spidsen, er øverste politiske og administrative myndighed for sundhedsområdet. Driften af sundhedsvæsenet forestås af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse.

Sundhedsvæsnets ydelser er gratis for personer, der er tilmeldt det grønlandske folkeregister og bosiddende inden for den kommunale inddeling.

 

Se nærmere om Departementet for Sundhed og Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse på adressen: www.nanoq.gl

 

Årsværk af stillinger i Sundhedsvæsenet og syge- og Sundhedsplejen kan ses i tabel 6.

 

Sundhedsdistrikter og Sundhedsreformen

Det grønlandske sundhedsvæsen består af 5 sundhedsregioner.

Qeqqa, de tidligere sundhedsdistrikter Sisimiut og Maniitsoq

Disko, de tidligere sundhedsdistrikterne Aasiaat, Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit

Sundhedsregion Avannaa, de tidligere sundhedsdistrikter Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq

Sundhedsregion Sermersooq, de tidligere sundhedsdistrikter Nuuk, Paamiut/Ivittuut, Tasiilaq og Illoqqortoormiut

Sundhedsregion Kujataa, de tidligere sundhedsdistrikter Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq

 

Sundhedsregionerne ledes af en regionsledelse, bestående af en ledende regionslæge og en ledende sygeplejerske.

 

I den største by i den enkelte sundhedsregion er der ansat læger, sygeplejersker, hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, bioanalytikere, fysioterapeuter, samt andre faggrupper. I de mindre byer findes en læge (i det omfang en sådan kan rekrutteres), samt andet sundhedsfagligt personale. I bygder vil personalet bestå af sygeplejersker, sundhedsassistenter eller bygdesundhedsmedarbejdere, afhængig af størrelse og bemandingsmuligheder.

Regionerne har regelmæssigt besøg af speciallæger fra Dronning Ingrids Hospital og/eller fra Danmark. De mindre byer samt bygder i regionen vil regelmæssigt blive besøgt af læger og andet sundhedsfagligt personale fra regionssygehuset.

Den stigende anvendelse af IT-løsninger såsom telemedicin og elektronisk patientjournal vil medvirke til størst mulige tilgængelighed og kvalitet for sundhedsvæsenets brugere til gavn for borgerne lokalt.

 

Læs mere om sundhedsreformen på www.peqqik.gl

 

Dronning Ingrids Hospital

Dronning Ingrids Hospital er Grønlands landshospital. Dronning Ingrids hospital er opdelt i 5 områder:

-          Et medicinsk område 

-          Et psykiatrisk område

-          Et driftsområde

-          Et kirurgisk område

-          Et akutområde

 

Patienter på sygehusene

Ca. 15.000-16.000 personer er årligt indlagt én eller flere gange på et sygehus. Andelen af befolkningen, som har været indlagt, fremgår af tabel 7 og 8.

 

Den primære sundhedssektor

Den primære sundhedssektor er den del af sundhedsvæsenet, der har den første kontakt til borgeren. Dette sker sædvanligvis gennem lægekonsultationer, besøg i hjemmene af hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker. Det er primært her den forebyggende og den sundhedsfremmende indsats foregår.

 

Den sekundære sundhedssektor

Den sekundære del af sundhedsvæsenet varetager de mere specialiserede opgaver, som indebærer hospitalsbehandling og/eller indlæggelse.

 

Se mere om Dronning Ingrids Hospital på adressen: www.peqqik.gl.

 

Det grønlandske Patienthjem

Det grønlandske patienthjem i København, Kalaallit Peqqissartut Illuat benyttes som transithjem for patienter henvist til ambulante undersøgelser og behandling i Danmark.

Sundhedsvæsenets brug af danske sygehuse, fremgår af tabel 9. 

 

Læs mere om patienter på sygehuse på www.peqqik.gl

 

Landslægeembedet

Landslægeembedet:

-          overvåger sundhedstilstanden i Grønland

-          følge udviklingen i forhold, der har betydning for sundheden

-          fører tilsyn med sundhedsvæsenet

-          yder sundhedsfaglig rådgivning til Grønlands Selvstyre

-          indsamler og bearbejder medicinalstatistiske oplysninger

-          foretager sundhedsfaglig vurdering i miljøsager

-          bistår rets- og politimyndigheder efter behov

-          varetager den indledende sagsbehandling af klager fra patienter på vegne af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn.

 

Figur 1. Dødsfald som følge af kræft- og hjertekarsygdomme

Kilde: Landslægeembedet i Grønland

 

Tandpleje

I hver by findes en tandklinik, om end der i Qaanaaq og Illoqqortoormiut kun er tandlægebetjening en del af året. De fleste bygder betjenes med transportabelt udstyr, der kan opstilles i skolen eller på sygeplejestationen, mens der i enkelte bygder forefindes tandklinikker i bygdekonsultationerne. I alle distrikter ledes tandplejen af en chefdistriktstandlæge. Tandområdet er ikke omfattet af Sundhedsreformen.

I tandplejen prioriteres småbørn og skolebørn. Her tilbydes almen forebyggelse og tandbehandling. Af ressourcemæssige årsager er det ikke muligt at yde den voksne befolkning opsøgende, systematisk tandpleje. Den voksne befolkning må derfor selv henvende sig til tandplejen efter behov.

Årsværk for stillinger i tandplejen kan ses under tabel 10.

 

Læs mere herom i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.15 af 13. september 2006 om tandpleje på www.lovgivning.gl

 

Oversigt 2. Driftsudgifter til sundhedsvæsenet og sundhedsadministrationen (Mio. kr.)

	2006	2007	2008	2009	2010
Fælles udgifter	148,7	172,3	173,5	192,5	199,8
Forebyggelse	9,3	15,8	13,7	15,5	13,7
Landslægeembedet	2,7	3,1	2,8	3,9	3,5
Behandlinger i udlandet	122,7	123,9	151,8	161,9	185,0
DIH	258,3	281,9	305,2	307,5	316,6
Sundhedsditrikter	319,5	339,0	349,4	375,2	374,8
Landsapotek	21,1	24,2	24,3	31,4	36,6
Tandlægeområdet	51,5	53,9	58,9	62,0	64,6
Alkoholbehandling	3,8	4,2	5,1	5,1	5,9
Driftsudgifter i alt (netto)	937,5	1.018,2	1.084,7	1.154,9	1.200,6

Note 1) Paarisa, Folkesundhedsprogram og Qaanaaq pulje

Kilde: Departement for Sundhed

Antal patientklager over sundhedsvæsenet kan ses i tabel 11, samt dødsårsag i tabel 12.

 

Se nærmere i Landstingsforordning nr. 15 af 6.november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser, på www.lovgivning.gl.