Olie- og mineralefterforskning

Naalakkersuisut kan give tilladelser til forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse; udnyttelsestilladelser gives kun til aktieselskaber. Selskaberne skal som hovedregel have hjemsted i Grønland og skal i ansøgningen dokumentere at have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund for udnyttelsesvirksomheden. Ved udstedelsen af en tilladelse fastsættes et beløb, som rettighedshaveren skal betale til selvstyret; beløbet kan være defineret som en areal-, produktions- eller udbytteafgift.

 

Tilladelsen kan også indeholde forpligtigelser til at anvende grønlandsk arbejdskraft eller underleverandører samt bestemmelser om, at de udnyttede råstoffer skal forarbejdes i Grønland. Inden udnyttelsen går i gang, skal der forelægges en udnyttelsesplan, som skal godkendes af Naalakkersuisut. I godkendelsen fastsætter Naalakkersuisut vilkår om den mængde, der må udnyttes.

 

Etablering og drift af tilknyttede energi- og rørledningsanlæg skal også godkendes. Grønlands Selvstyre kan opkræve vederlag af rettighedshaveren.

 

En tilladelse til efterforskning og udnyttelse kan gives for op til 10 år eller i særlige tilfælde i op til 16 år. En tilladelse gives efter en af flere metoder, fx en offentlig udbudsrunde, hvor olieselskaber kan indgive ansøgninger med oplysninger om sagkundskab, økonomisk baggrund samt procedurer ifm. sikkerhed, sundhed og miljø.

 

Undergrundstilladelser gives for en periode på op til 50 år. I tilladelsen fastsættes en afgift til Grønlands Selvstyre, der kan være en areal-, volumen-, anvendelses- eller udbytteafgift.

 

Småskala-tilladelser

Tilladelser til efterforskning og udnyttelse af mineraler i mindre skala gives kun til fysiske personer og altså ikke til selskaber. Tilladelserne gives kun til personer, der er fast bosiddende i Grønland og har været det i fem år op til ansøgningen og været fuldt skattepligtige i den periode.

 

Tilladelse til småskala-efterforskning med eneret gives kun til arealer på 1 km2 og derunder og gives højst for en periode på tre år. Efterforskningen i henhold til sådanne tilladelser skal foretages af rettighedshaveren selv eller medlemmer af dennes husstand; rettighedshaveren kan dog søge om tilladelse til at ansætte op til ni personer. Aktiviteterne må kun udføres ved anvendelse af mindre, håndholdte, ikke-mekaniske hjælpemidler.

 

Fastboende og fuldt skattepligtige personer i Grønland kan foretage ikke-erhvervsmæssig indsamling af løstliggende mineraler uden tilladelse; forarbejdning og salg kræver tilladelse til småskala-udnyttelse.

 

Kommuner og betonvirksomheder

Kommuner og betonvirksomheder kan til vej- og byggematerialer indsamle og bryde grus, sten og lignende materialer uden tilladelse.

 

Antallet af tilladelser til olieefterforskning og forbruget af økonomiske midler i forbindelse hermed fremgår nedenfor.


 

Oversigt 1

Olieefterforskning i Grønland

 

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Forundersøgelser (aktive)

.

.

.

.

.

.

4

7

9

9

7

11

17

23

27

25

27

Efterforskningstilladelser (udstedte)

.

.

.

.

.

.

1

1

1

2

2

6

11

13

20

20

20

Efterforskningsudgifter i millioner USD

.

.

.

.

.

.

0,9

2,4

2,9

2,9

1,9

9,5

115,5

102,0

501,7

823,9

...

Kilde: Råstofdirektoratet


 

Antallet af tilladelser til mineralefterforskning og forbruget af økonomiske midler i forbindelse hermed fremgår af Oversigt 2.


 

Oversigt 2

Mineralefterforskning

 

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Forundersøgelser (aktive)

22

24

13

14

15

6

6

11

12

12

12

14

14

11

21

16

...

Efterforskningstilladelser (udstedte)

60

57

41

26

24

19

17

19

22

33

29

63

67

71

73

75

...

Udnyttelsestilladelser (udstedte)

.

.

.

.

.

.

.

1

1

2

2

2

3

4

4

4

...

Efterforskningsudgifter i millioner DKK

67,5

105,0

109,0

46,9

103,4

111,8

20,8

44,9

66,2

191,0

135,0

471,0

497,0

300,0

524,0

-

...

Kilde: Råstofdirektoratet


 

De fire aktuelle udnyttelsestilladelser vedrører guldminen i Nalunaq, bly- og zinkminen ved Maarmorilik, Malmbjergprojektet på Jameson Land og olivinminen i Fiskefjord.

 

Økonomi

I forbindelse med arbejdet med at tiltrække olie- og mineralselskaber til Grønland arbejdes der med forskellige økonomiske instrumenter som selskabs- og udbytteskat, produktions- og/eller overskudsroyalty, statsdeltagelse/overskudsdeling/produktionsdeling samt arbejds- og træningsforpligtelser.

 

Der er i samarbejde med IHS Energy og PriceWaterhouseCoopers gennemført en sammenligning af vilkårene i forskellige lande med henblik på at finde et niveau for Grønland, der gør landet interessant for olie- og mineralindustrien.