Grønlands energiforbrug

Siden 1993 har Grønland været delvis selvforsynende med energi takket været anlæggelsen af vandkraftværker samt produktion af affaldsvarme. På trods af en stigende egen produktion af energi er Grønland dog fortsat afhængig af importeret olie primært gasolie, petroleum og benzin.

 

I 2009 var der for første gang i flere år et større fald i energiforbruget. Faldet skyldtes primært et mindre forbrug af gasolie til produktion af el og varme. En konverteringsproces baseret på olie involverer et betydeligt energitab, som kan reduceres ved at erstatte olie med vandkraft. Det var netop situationen i 2009, hvor produktionen af vandkraft steg betragteligt og dermed kunne fortrænges en større mængde olie i konverteringsprocessen, jf. figur 1.1.

 

Fortrængningen af olie i konverteringsprocessen fortsatte i 2010, 2011 og 2012. Alligevel steg det samlede energiforbrug anseeligt i såvel 2010 som 2011 pga. et opstået behov for store mængder olie til geologiske undersøgelser primært olieefterforskning. Der blev gennemført otte olieefterforskningsboringer i 2010 og 2011. Selve boringerne samt de relaterede aktiviteter krævede et energiforbrug, der svarede til knap 20 pct. af landets samlede årlige energiforbrug.

 

Efter 2011 er olieefterforskningsboringerne foreløbigt indstillet. Dermed faldt Grønlands samlede energiforbrug tilbage til niveauet i 2009. Grønlands samlede energiforbrug er opgjort til 9.114 TJ i 2012. Det er en anelse mere end energiforbruget i 2009, men et fald på 17,4 pct. i forhold til 2011. Den vedvarende energi udgør 14,5 pct. af det samlede energiforbrug, hvilket er det højeste nogensinde.

 

Vedvarende energi spiller en væsentlig rolle i relation til udledningen af drivhusgasser og den globale opvarmning, idet stigende anvendelse af vedvarende energi medfører en reduceret udledning af drivhusgasser, når fossile brændsler som olie erstattes.

 

 

Figur 1.1. Egen produktion og energiforbrug i Grønland

Kilde: Grønlands Statistik

Vedvarende energi er dels energiformer som fx vandkraft og solvarme, der ikke medfører udledning af drivhusgasser, dels de såkaldt CO₂-neutrale brændsler som fx træ og anden biomasse, der under væksten optager CO₂ fra atmosfæren og derefter afgiver CO₂ igen ved afbrænding.

 

Når det direkte energiforbrug fordeles på husholdninger og erhverv fremgår det af figur 1.2, at energi- og vandforsyning tegner sig for 30 pct. af det samlede forbrug efterfulgt af landbrug, fiskeri og fangst med 20 pct. Husholdningerne tegner sig for 18 pct. og transport, post og tele for 15 pct. af det direkte energiforbrug.

 

Den producerede el og fjernvarme fra kategorien energi- og vandforsyning ender i sidste ende hos en slutbruger beliggende uden for konverteringssektoren. Det endelige energiforbrug er derfor højere for de øvrige brancher end angivet i figur 1.2.

 

Figur 1.2. Det direkte energiforbrug fordelt på husholdninger og erhverv 2012

Kilde: Grønlands Statistik