Fremskrivning

Befolkningsfremskrivninger giver et skøn over befolkningens fremtidige størrelse og sammensætning.  Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsfremskrivning ikke er en sikker forudsigelse af den fremtidige udvikling, men beregninger, bestemt af en række forudsætninger om fødsler, dødsfald samt ind- og udvandring. Holder disse forudsætninger ikke, vil den faktiske udvikling afvige fra befolkningsfremskrivningen.

 

I fremskrivningen for 2014 er forventningen til den fremtidige fertilitet og dødelighed baseret på erfaringerne fra perioden 2009 – 2013, mens forudsætninger om vandringer baseres på en længere periode. For en detaljeret gennemgang af forudsætninger og model henvises til www.stat.gl/BED201402/o2

 

Oversigt 9.1. Befolkningsfremskrivning 2015-2023

 

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Hele befolkningen

56.231

56.172

56.126

56.065

55.992

55.908

55.828

55.745

55.647

Personer født i Grønland

50.100

50.034

49.965

49.906

49.834

49.760

49.684

49.592

49.493

Personer født udenfor Grønland

6.131

6.138

6.161

6.159

6.158

6.148

6.144

6.153

6.154

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/BEDPROG

 

I oversigt 9.1 og tabel 5 vises resultater fra fremskrivningen, fordelt efter fødested. Det ses, at antallet af personer i de to befolkningsgrupper udvikler sig i hver sin retning. Den del af befolkningen, der er født i Grønland, forventes at falde lidt fra 50.157 personer i 2014 til 49.493 personer i 2023. Den del af befolkningen, der er født uden for Grønland, forventes at stige fra 6.125 til 6.154 personer i 2023. Den samlede befolkning vil ifølge fremskrivningen stort set være uændret de næste 10 år.