Turisme

Turismen påvirker omsætning og beskæftigelse i mange erhverv, fx fly- og skibstransport, hotel- og restaurationsvirksomhed, turismeservice samt handel med fx souvenirs.

 

Turisme i større omfang har i Grønland stået på siden starten af 1960'erne og spiller en stadigt stigende rolle for økonomien i ovennævnte erhverv og for samfundsøkonomien generelt.

 

Der foreligger ikke tal for turismens samlede økonomiske betydning for samfundet, og beskrivelsen i dette afsnit bygger primært på statistik over overnatninger på hoteller samt statistik over afrejsende passagerer fra Grønland.

 

Turismen i Grønland

Grønlands Statistik har siden juli 2014 i samarbejde med Visit Greenland og Mittarfeqarfiit indsamlet oplysninger om flypassagernes bopæl i forbindelse med check-in fra de 6 grønlandsk udenrigslufthavne.

 

Figur 8.1. Flypassagerers bopæl i højsæsonen i 2014 og 2015

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/TUDFLY

 

Antallet af turister er størst i løbet af den korte sommerperiode. De såkaldte skuldersæsoner er månederne lige omkring højsæsonen, hvor antallet af turister falder noget. Lavsæsonen er vinterhalvåret, hvor der er få turister.

 

Turismen i Grønland er koncentreret på gæster fra et begrænset antal lande. De fleste turister kommer fra Skandinavien, primært Danmark. De øvrige turister kommer typisk fra det øvrige Nordeuropa.

 

Turismen kan også belyses ved hjælp af statistikken over overnatninger på hoteller, sømandshjem med videre. Af figur 8.2 fremgår antallet af overnattende gæster samt den gennemsnitlige opholdslængde.

 

Overnattende gæster og turister kan ikke umiddelbart sammenlignes. En turist, der vælger at besøge flere områder og overnatte på flere hoteller, vil således tælle med som flere overnattende gæster.

 

Figur 8.2. Overnattende gæster samt længden af det gennemsnitlige ophold pr. måned

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/tudhot

 

Figur 8.3. Samlet antal overnatninger i kommunerne, 2010 - 2014

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/tudhot

 

Det samlede antal overnatninger, fordelt på kommunerne, fremgår af figur 8.3. Den månedlige fordeling af registrerede overnatninger i perioden 2010-2014 fremgår af figur 8.4.

 

Figur 8.4. Overnatninger fordelt på måneder, 2010 – 2014

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/tudhot

 

Figur 8.5. Overnatninger fordelt på nationaliteter

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/tudhot

 

Der er omkring 59 overnatningssteder i Grønland. Det drejer sig om hoteller, sømandshjem, vandrehjem og højskoler. I tabel 11 vises, hvor stor en del af kapaciteten på hoteller, der blev lejet ud, fordelt på kommuner.

 

Inatsisartut har på forårssamlingen 2015, med virkning fra 1. juni 2015, ændret lovgivningen om havneafgift, således der ikke længere svares en afgift på kr. 525,00 pr. krydstogtpassager, men i stedet svares en afgift på 1,10 kr. pr. bruttoton pr. påbegyndt døgn.

 

Der er anløb af såvel større som mindre krydstogtskibe. I forhold til de større krydstogtskibe ligger Grønland hensigtsmæssigt på skibenes ruter mellem Europa og Nordamerika.

 

Desuden besejler et antal krydstogtskibe Grønland i sommersæsonen i en mere eller mindre fast rute. Disse skibe er gennemgående mindre og anløber en række grønlandske havne, hvor der sker en udskiftning af passagerer.

 

Krydstogtsturister skaber ikke samme omsætning som turister, der bor på hotel og spiser på restauranter. Krydstogtturisternes udgifter i Grønland går først og fremmest til køb af udflugter og souvenirs. Modtageapparatet for krydstogtsanløb er stadig under udvikling, så tilbuddene bliver mere varierede.

 

Oversigt 8.1. Antal krydstogtskibe og anløb

 

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Krydstogtskibe

33

37

42

32

43

34

33

28

36

33

Anløb

161

148

165

103

107

80

92

109

100

87

Krydstogtgæster

22.051

23.506

28.891

26.976

30.271

29.826

23.399

21.496

20.214

22.390

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/TUDKRH og http://bank.stat.gl/TUDKRP