Personindkomster

En partiel analyse af personindkomsterne viser, at de højeste indkomster i 2015 erhverves af personer, der er:

 

·       40 til 44 år gamle

·       Født uden for Grønland

·       Mænd

·       Bosiddende i en by

·       I Kommuneqarfik Sermersooq

 

En tilsvarende analyse viser, at de laveste indkomster erhverves af personer, der er:

 

·       15 til 19 år gamle

·       Født i Grønland

·       Kvinder

·       Bosiddende i en bygd

·       I Qaasuitsup Kommunia

 

Geografisk indkomstfordeling

De højeste gennemsnitsindkomster erhverves i Nuuk distrikt, hvor de demografiske og beskæftigelsesmæssige forhold er meget atypiske i forhold til resten af landet.

 

I den resterende del af landet er tendensen, at indkomstniveauet er højest i de befolkningsmæssigt største distrikter, mens det er mindre i distrikter med lavere indbyggertal.

 

Figur 2.1. Gennemsnitlige personlige bruttoindkomster fordelt på distrikter i 2005, 2010 og 2015

http://bank.stat.gl/indp2

Kilde: Grønlands Statistik

 

Figur 2.2. Vækst i gennemsnitlige personlige bruttoindkomster fordelt på distrikter 2013-2014 og 2014-2015

http://bank.stat.gl/indp2

Kilde: Grønlands Statistik

 

Figur 2.3. Gennemsnitlige bruttoindkomster i bygder og byer fordelt på kommuner 2015

http://bank.stat.gl/indp1

Kilde: Grønlands Statistik

 

Der er betydelige forskelle i personindkomsterne mellem de fire kommuner. Det højeste indkomstniveau er i Kommuneqarfik Sermersooq, mens det laveste er i Qaasuitsup Kommunia. Forskellen mellem kommunerne er først og fremmest forskelle i gennemsnitsindkomsterne i byerne, mens bygdebefolkningens gennemsnitsindkomster ikke i samme grad afviger geografisk. Bygdeindkomsterne i Qeqqata kommunia er dog noget højere end i de øvrige kommuner, hvilket primært skyldes et højt indkomstniveau i Kangerlussuaq.

 

Demografisk indkomstfordeling

En opdeling af befolkningens indkomster i aldersintervaller på fem år viser betydelige forskelle i indkomstniveauer mellem forskellige aldersgrupper. Gennemsnitsindkomsterne for disse aldersgrupper giver anledning til en bredere opdeling i tre overordnede aldersgrupper.

 

Figur 2.4. Gennemsnitlig personlig bruttoindkomst fordelt på alder i 2005, 2010 og 2015

http://bank.stat.gl/indp1

Kilde: Grønlands Statistik

 

Det er personer i alderen fra 35 til 64 år, der har de højeste gennemsnitsindkomster. Dette skyldes primært, at det er den aldersgruppe, der har den højeste erhvervsfrekvens.

 

I aldersgruppen 15 til 34 år er gennemsnitsindkomsten stigende med alderen. Det hænger blandt andet sammen med, at andelen af studerende er størst blandt de yngste, og at erhvervsfrekvensen derfor er lav.

 

Personer over 70 år har forholdsvis lave og meget ensartede indkomster. Det hænger sammen med, at alderspensionen er den eneste indkomst for en stor del af disse personer.

 

Figur 2.5. Gennemsnitlige personlige bruttoindkomster fordelt på alder og bosted 2015

http://bank.stat.gl/indp1

Kilde: Grønlands Statistik

 

De store aldersbetingede indkomstforskelle er primært et fænomen i byerne, mens der i bygderne er en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersintervaller. Således er det i de typisk erhvervsaktive aldersgrupper, at man finder de helt store indkomstforskelle mellem byerne og bygderne, mens indkomsterne blandt de yngste aldersgrupper og blandt de ældste aldersgrupper ligger på nogenlunde samme niveauer.

 

Figur 2.6. Gennemsnitlig personlig bruttoindkomst fordelt på alder og køn 2015

http://bank.stat.gl/indp1

Kilde: Grønlands Statistik

 

Af tabel 1 fremgår det, at indkomsterne hos mænd var 262.000 kr. i gennemsnit i 2015, mens den tilsvarende hos kvinder lå på 192.000 kr. Mændene havde således en gennemsnitlig indkomst, der var 36 pct. højere end kvindernes gennemsnitlige indkomst.

 

Sammenlignes kønnenes indkomster inden for de enkelte kommuner, fødesteder eller inden for byer og bygder, så gælder det, at mænd i gennemsnit havde højere indkomster end kvinder. Det samme er gældende inden for alle aldersintervaller og i de fleste distrikter – dog er der ingen kønsmæssige indkomstforskelle i nogle enkelte distrikter, der alle er karakteriseret ved generelt lave indkomstniveauer.