Metode

Denne publikation er udarbejdet på grundlag af data, der stammer fra tre kilder:

 

·         Studerende i Uddannelsesstøtteforvaltningens (USF) register over færdiggjorte uddannelser

·         Danmarks Statistiks registre over gennemførte uddannelser i den danske uddannelsessektor – de såkaldte HFFU-registre

·         Data indhentet af Grønlands Statistik indtil 2010 fra grønlandske uddannelser udenom USF-systemet - de såkaldte ”Non-USF”-uddannelser

 

Alle medborgere over 17 år, som Grønlands Statistik ikke har andre uddannelsesoplysninger på, antages som udgangspunkt at have gennemført folkeskolens tiendeklasse.

Nogle uddannelser fra 1980erne og tidligere er heller ikke med i uddannelsesstatistikken, da der mangler oplysninger om eksaminer, svendebreve osv.

 

En detaljeret gennemgang af Grønlands Statistiks anvendelse af data til uddannelsesstatistik, herunder valideringsrutiner, kan findes på vores hjemmeside www.stat.gl under Uddannelse. Klik på den nyeste version af Befolkningens uddannelsesprofil og derefter på Metode. Dokumentet hedder: ”Metode til HFUsdata.pdf”.

 

ISCED2011

Grønland opgør nu udelukkende uddannelser efter UNESCO’s ISCED2011-standard. Et udviklingsarbejde med deltagelse af Grønlands Statistik og Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har gjort dette muligt.

 

Nomenklatur

Grønlands Statistik har udgivet en uddannelsesnomenklatur, der gør det muligt at se præcis, hvilke uddannelser, der indgår i et givet uddannelsesområde eller ISCED-kategori, men også hvilken grønlandsk eller ISCED-kategori enhver grønlandsk uddannelse er placeret i.

Nomenklaturen har form af et Excel-regneark og kan findes på ww.stat.gl under Uddannelse. Klik på den seneste publikation og derefter på Metode. Regnearket hedder: Nomenklatur med ISCED2011 JUNI2017.Xlsx”.

Nomenklaturen indeholder også de relevante kategoriseringshierarkier.

 

Note

Der har været ændringer af kodningen af uddannelserne med ISCED11, som også gælder bagud i tid. Det har medført lille stigning mod højre uddannelser i tallene i denne publikation i forhold til tidligere publikationer.