Fertilitet

Antallet af børn som fødes i fremtiden beregnes som en kombination af hvor mange børn en kvinde vil føde og hvor mange kvinder, der er til at føde børn.

Der er beregnet aldersbetingede fertilitetskvotienter på etårs aldersklasser for de to befolkningsgrupper a) hele befolkningen og b) kvinder født i Grønland for femårsperioden 2007-2011. Fertilitetskvotienterne udtrykker antal levendefødte børn pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Summen af disse kvotienter er den såkaldte samlede fertilitet, som beskriver hvor mange børn en kvinde vil føde i sin fødedygtige alder (15-49 år), forudsat at hun føder som angivet i den aldersbetingede fertilitet, og at hun lever til hun bliver 50 år.

Ca 9 pct. af den kvindelige del af befolkningen, i de fertile aldre, er født udenfor Grønland. Denne gruppe har tidligere haft en meget lav fertilitet og har således trukket beregningerne for hele landet lidt ned. Forskellen er blevet meget mindre de senere år. I 2010 var forskellen helt nede på 0,05 barn således at den samlede fertilitet for hele befolkningen var 2,25 og 2,3 for kvinder født i Grønland. Der er markant større forskel på fertiliteten mellem by og bygd.

Figur 1. Samlet fertilitet 1977-2011

Anm. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedft )

I figur 1 ses udviklingen i den samlede fertilitet for de 3 befolkningsgrupper. De relativt store årlige udsving især for mødre bosat i bygd skyldes at befolkningen er for lille til at skjule de tilfældige udsving. Af figuren konkluderes at den samlede fertilitet har været faldende over de sidste 15 år.

I figur 2 er den samlede fertilitet for hele befolkningen fordelt på 5-års aldersklasser. Her ses at fertilitetsfaldet de seneste 15 år først og fremmest tilskrives de yngre kvinder, altså de under 25 år. Det ser ud til at fertiliteten først begyndte at falde blandt de 15-19 årige og for 10 år siden begyndte at falde blandt de 20-24 årige.

Figur 2. Aldersbetinget fertilitet, hele befolkningen 1977-2011

Anm. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedft )

Hvor meget fertiliteten vil falde er det ikke muligt at spå. Færøerne, Island og Grønland har fastholdt et markant højere fertilitetsniveau end de øvrige nordiske lande, hvor fertilitetsniveauet længe har været under reproduktionsniveau.

Til fremskrivningen er beregnet en samlet fertilitet for perioden 2007-2011 på 2269 pr 1000 kvinder (2273 for kvinder født i Grønland). Det antages at fertiliteten vil falde over de næste 10 år for derefter at være konstant i resten af fremskrivningsperioden. Faldet sættes til 5% for hhv. de 15-19 årige samt 25-29 årige, mens de 20-24 åriges fertilitet reduceres med 10%. For kvinder i alderen 30+ antages uændret fertilitet gennem hele fremskrivningsperioden.

Dermed antages den samlede fertilitet at falde til 2175 per 1000 kvinder (for kvinder uanset fødested) – fortsat lidt over reproduktionsniveau (2,1 barn pr kvinde).

Dødelighed

Som samlet begreb for udvikling i dødeligheden anvendes befolkningens gennemsnitlige levetid (middellevetiden) beregnet ud fra erfaringerne i løbende 5-års perioder. I figur 3 ses udviklingen i middellevetiden for nyfødte over de sidste 30 år.

Figur 3. Middellevetid, 1979-2011

Anm. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )

Oversigt 2. Middellevetid 1982-2011, udvalgte år

	1982-1986	1987-1991	1992-1996	1997-2001	2002-2006	2007-2011
	mænd
Hele Befolkningen	60,5	60,8	63,3	63,9	66,1	68,3
Født i Grønland	58,3	58,9	62,0	62,6	64,9	67,1
	kvinder
Hele Befolkningen	66,6	68,8	68,6	69,0	71,7	73,0
Født i Grønland	65,9	68,0	68,2	68,4	71,1	72,7
Anm. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )

Det ses at levetiden er steget med 6-8 år igennem perioden. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er der fortsat plads til markant forbedringer i levetiden og det antages at den hidtidige udvikling kan fortsætte nogenlunde med samme kraft fremover.

Men for at dette skal kunne ske må tab af leveår pga. selvmord og ulykker reduceres betragteligt. Betydningen er tydelig i nedenstående overlevelsestavler, hvor især mænd i 20’erne er hårdt ramt. Dette ses af figur 4, hvor overlevelse for en generation af 10.000 nyfødte hhv. mænd og kvinder er tegnet op. Til sammenligning er sammenlignelig overlevelse lagt til for kvinder i Danmark.

Figur 4. Overlevelsestavle, 2007-2011

Anm. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )

I figur 5 sammenlignes dødeligheden i de seneste 20 år ved de aldersbetingede dødshyppigheder fra 2 overlevelsestavler beregnet for hhv. 1987-1991 og 2007-2011. For mænd er der en klar tendens. For de yngre mænd er dødeligheden faldet ganske meget. I de ældre aldersgrupper har der ikke kunnet konstateres en tilsvarende udvikling i de sidste 20 år.

Figur 5. Aldersbetinget relativ ændring i dødelighed (1987-1991/2007-2011)

Anm. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )

For de unge kvinder er billedet mere uklart. Her må man huske at antallet af dødsfald i de unge år – især for kvinder er meget lavt og selv små årsvariationer har stor betydning for beregningerne. Af samme grund vises kun aldrene over 30 i figur 5.

Fælles for begge køn er at dødeligheden for de over ca 50 endnu ikke har vist den store ændring. Her tror vi, at de yngre generationer kan have markant forskellige dødelighedsforventninger end deres forældre, da de er vokset op gennem en tid med helt andre livsbetingelser.

På den baggrund forventer vi at de kommende 20 års udvikling i dødeligheden vil vise et tilsvarende kraftigt fald i 50+ aldrene og et fortsat mindre fald i de yngre.

Samlet antages følgende procentvise ændringer i dødeligheden (for begge køn):

0-19           -10 pct

20-39          -20 pct

40-49          -30 pct

50+            -40 pct

Ændringen fordeles ligeligt over de næste 25 år for derefter at være konstant

Oversigt 3. Middellevetider 1987-1991, 2007-2011 og 2036-2040

	1987-1991	2007-2011	2036-2040
	mænd
Hele befolkningen	60,8	68,3	73,0
Født i Grønland	58,9	67,1	72,0
	kvinder
Hele befolkningen	68,8	73,0	77,6
Født i Grønland	68,0	72,7	77,3

For fremskrivningernes dødelighedsforudsætninger betyder dette at vi i fremskrivningen forventer en fortsat øget levealder ca 1 år per 5-års periode.

Vandringer

Set over tid har Grønland næsten altid årligt mistet en del af sin befolkning til omverdenen. For perioden 1993-2011 blev der i alt foretaget 52.510 udvandringer og blot 45.322 indvandringer (inklusiv vandringer til og fra områder udenfor by og bygd). I gennemsnit for hele perioden nettoudvandrede 340 personer hvert år. I gennemsnit døde 457 årligt i samme periode.

Figur 6. Samlet antal nettoindvandringer og dødsfald 1993-2011 fordelt efter alder

Anm. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedbbiu4 )

I figur 6 ses den samlede nettoindvandring for hele periode 1993-2011 samt antal døde. Det bemærkes, at for den yngre del af befolkningen har vandringer større betydning for udviklingen i de enkelte aldersklasser.

I aldrene 16-18 ses, at mange vælger et ophold udenfor Grønland (fx på efterskole) for kort tid efter at flytte tilbage igen.

Dette er også illustreret i figur 6, hvor antal dødsfald 1993-2011 også er fordelt på alder. Næsten ingen pensionister vandrer i stedet træder dødsfald til som vigtigste frafaldsårsag.

I fremskrivningerne antages at Grønland fortsat også fremover vil miste en del af befolkningen til omverdenen.

Figur 7. Nettoindvandringer 1993-2011 fordelt efter køn

Anm. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedbbiu4 )

Fremskrivningsmodellens udvandringer beregnes ud fra et sæt alders- og kønsbetingede udvandringshyppigheder, som er beregnet for en valgt basisperiode. Af figur 7 ses, at der er store årsvariationer i det årlige antal nettoindvandringer. Som basis periode er derfor valgt seneste 10-års periode (2002-2011), som i gennemsnit forventes at kunne bruges til at bestemme det fremtidige udvandringsniveau. Hvert år i denne periode udvandrede i gennmsnit 367 personer, 181 mænd og 186 kvinder.

Fra basis perioden bestemmes også hvor stor en del af de som udvandrer, der forventes at returnere. Det samlede beregnede antal indvandrede fordeles på køn og alder i forhold til den relative aldersfordeling på de indvandrede i basisperioden.

De store årlige udsving i nettoindvandringerne betyder at fremskrivningerne er følsomme for hvorvidt de valgte forudsætninger rammer rigtigt. 50 personer om året i 20 år kumuleres til 1000 personer. Dette er ilustreret i figur 8, hvor fødselsoverskud og nettoindvandringer er vist for 1977-2040. Tilsammen giver dette den årlige tilvækst og det fremgår, at der historisk, i de fleste år har været en positiv tilvækst fordi fødselsoverskuddet var større end den negative nettoindvandring.

I fremskrivningsperioden kan fødselsoverskuddet ikke opveje nettoindvandringen og vi ser en beskeden årlig negativ tilvækst. Selv den beskedne negative tilvækst kumulerer over tid.

I figur 8 ses også, at der historisk kun har været små årlige udsving i fødselsoverskuddet, mens nettoindvandringen har været langt mere varierende. Sådan må vi også forvente at vandringerne vil være i fremskrivningsperioden. Det er ligger dog udenfor den demografiske model at forklare de årlige udsving og fremskrivningen af vandringer bygger på en gennemsnitsbetragtning, hvorfra virkeligheden med sikkerhed vil afvige.

Der er derfor god grund til at lægge mest vægt på fremskrivningens resultater indenfor de første 15 år.

Figur 8. Fødselsoverskud, nettoindvandring og tilvækst 1977-2040

Kilde: Grønlands Statistik