Dødsfald
Der døde 531 personer i 2021. Det er 10 flere end i 2020, hvor der døde 521 personer. I tabel 3 ses antal dødsfald i kommunerne fordelt efter fødested og køn.
Tabel 3, Dødsfald i kommunerne, efter fødested og køn. 2021
Se tabel i StatbankMænd | Kvinder | I alt | Mænd | Kvinder | I alt | Mænd | Kvinder | I alt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Hele landet | 268 | 228 | 496 | 28 | 4 | 32 | 298 | 233 | 531 |
Kommune Kujalleq | 50 | 39 | 89 | 6 | 0 | 6 | 56 | 39 | 95 |
Kommuneqarfik Sermersooq | 84 | 73 | 157 | 14 | 2 | 16 | 99 | 75 | 174 |
Qeqqata Kommunia | 42 | 39 | 81 | 3 | 1 | 4 | 45 | 40 | 85 |
Kommune Qeqertalik | 41 | 35 | 76 | 2 | 0 | 2 | 43 | 35 | 78 |
Avannaata kommunia | 51 | 42 | 93 | 3 | 1 | 4 | 55 | 44 | 99 |
I figur 7 er de 531 dødsfald fordelt efter fødselsårgang. Den 1. januar 2021 var der 49 personer, på 90 år og derover, med bopæl i Grønland. Antallet af grønlandskfødte, som nogensinde er blevet 100 år kan tælles på 2 hænder.
Der døde 12 børn i deres 5 første leveår, hvilket danner grundlag for beregning af børnedødeligheden, som vises i figur 8.
FNs Verdensmål 3.2.1 har fokus på at reducere børnedødeligheden til under 25 pr 1000 levendefødte inden år 2030. For 2021 er børnedødeligheden beregnet til: 14.1 per 1000 levendefødte børn
FNs Verdensmål 4.3.4 har fokus på at reducere antal dødsfald pga ikke-smitsomme sygdomme. Folkeregistrene indeholder ingen oplysninger om årsag til dødsfald. Oplysninger om dødsårsager findes i Landslægeembedets dødsårsagsregister.
Befolkningsstatistikken er baseret på udtræk fra CPR. Enkelte dødsfald registreres først i CPR længe efter de er indtruffet. Derfor er der hvert år et lille antal dødsfald som faktisk har fundet sted før opgørelsesåret. I 2021 var der således 12 af de 531 dødsfald der var indtruffet før 2021. Modsat vil der være et antal dødsfald som indtraf i 2021, som endnu ikke er registreret.
Ved hvert dødsfald skal der udfyldes en dødsattest, hvor en kopi indsendes til Landslægeembedet. Landlægeembedet kategoriserer de modtagne dødsattester efter dødsmåde. Der opereres med kategorierne ‘naturlig død’, selvmord, drab og ulykker og for ikke-naturlig død kodes valgt metode også. Efter kalenderårets afslutning oversendes dødsattesterne til Sundhedsdatastyrelsen, som koder dødsårsagerne iht den internationale klassifikation (ICD-10). Kodningen i Sundhedsdatastyrelsen tager tid, hvorfor den endelige dødsårsagsstatistik først foreligger med nogle års efterslæb.
Fra 2021 har Grønlands Statistik og Landslægeembedet genoptaget en tidligere arbejdsrutine, hvor datakilderne sammenlignes, for på den måde at forbedre kvaliteten af statistikken om dødsfald. I tabel 4 ses hvor mange dødsfald som er registreret ihv begge kilder, Grønlands Statistik og Landslægeembedet For 2021 er der således registeret 531=521+10 dødsfald i Grønlands Statistiks tabeller og 532=521+11 i Landslægeembedets tabeller.
Tabel 4, Antal dødsfald opgjort af Grønlands Statistik og Landslægeembedet. 2021
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Grønlands Statistik, Landslægeembedet | 431 | 423 | 434 | 430 | 457 | 499 | 482 | 506 | 485 | 521 |
Landslægeembedet | 11 | 16 | 17 | 14 | 11 | 1 | 2 | 5 | 3 | 11 |
Grønlands Statistik | 28 | 21 | 27 | 42 | 29 | 0 | 5 | 42 | 37 | 10 |
I tabel 5 er dødsfald fordelt efter dødsmåde, hentet fra den detaljerede dødsmåde tabel SUDLDM1 i Statistikbanken, som også kan fordeles efter køn, alder, fødested og bopælsdistrikt for perioden 1990 - 2021.
Tabel 5, Antal dødsfald efter dødsmåde. 2021
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
I alt | 442 | 439 | 451 | 444 | 468 | 500 | 484 | 511 | 488 | 532 |
Naturlig død | 378 | 360 | 381 | 366 | 384 | 426 | 421 | 427 | 417 | 445 |
Ulykke | 15 | 23 | 15 | 23 | 28 | 25 | 14 | 32 | 24 | 25 |
Selvmord | 35 | 45 | 46 | 34 | 49 | 41 | 44 | 46 | 41 | 48 |
Drab | 6 | 6 | 3 | 3 | 3 | 6 | 4 | 4 | 5 | 3 |
Uoplyst | 8 | 5 | 6 | 18 | 4 | 2 | 1 | 2 | 1 | 11 |
Dødelighed
Som samlet mål for udviklingen i befolkningens dødelighed beregnes middellevetiden for hhv mænd og kvinder. Middellevetiden kaldes også den gennemsnitlige levealder eller restlevetiden for nyfødte. Middellevetiden beregnes nemlig for hver alder, og beskriver den gennemsnitlige restlevetid for en person, givet at alder x er opnået.
Beregningen foretages på baggrund af alders- og kønsspecifikke dødshyppigheder, hvorfra en overlevelsestavle estimeres. Overlevelsestavlen viser, hvorledes en generation af 1.000 nyfødte uddør. I figur 9 vises overlevelseskurven for grønlandskfødte i hhv Nuuk og resten af landet fordelt efter køn. Særligt mænd bosat udenfor Nuuk mister mange leveår allerede i ung alder, pga ulykker og selvmord.
For Grønland beregnes dødeligheden for hhv 2- og 5-års perioder for at mindske indflydelse fra tilfældige kalenderårseffkter.
Generelt ses at personer født i Grønland i gennemsnit lever kortere liv, end mange af de lande vi normalt sammenligner os med, men dog omkring 5 år længere end for 20 år siden. Også i Grønland lever kvinder i gennemsnit 4 år længere end mænd. Der er stor forskel på befolkningens middellevetid når den fordeles efter fødested (født i eller udenfor Grønland).
I figur 10a vises middellevetiden Nuuk/Udenfor Nuuk, for personer født i Grønland efter 1999. Det ses at den gennemsnitlige levealder beregnes længere for den tredjedel af befolkningen som bor i Nuuk. Middellevetiden for både mænd og kvinder i Nuuk, er på niveau med middellevetiden i Northwest Territories/Nunavut, jf figur 10.b.