Levendefødte
I 2021 fødtes 761 børn, hvilket i absolutte tal er 74 færre end i 2020. Af disse blev 89.1 procent født af mødre, der selv var født i Grønland. Det årlige antal levendefødte har i de fleste af de seneste 20 år, ligget på mellem 800 og 900 børn. Dette til trods for store ændringer i bosætningsmønster, aldersfordeling, uddannelsesforhold og meget andet.
Derfor er faldet i fødselstallet i 2021 overraskende, idet fertiliteten særligt er faldet for kvinder i 20’erne, bosat udenfor hovedbostederne (lokaliteter med flere end 3000 indbyggere). Stort set alle børn fødes af mødre i aldrene 18-40 år. Kun 2 pct er i de seneste 5 år født af kvinder under 18 år og kun 2 pct af kvinder på 40 år og derover.
I tabel 2 er antallet af levendefødte fordelt efter moderens bopælskommune, på fødselstidspunktet. Antallet af levendefødte varierer meget fra år til år i de enkelte kommuner. For at sammenligne udviklingen over tid er det nødvendigt at standardisere antal levendefødte efter mødrenes antal og deres aldersfordeling, gennem demografiske fertilitetsmål.
Tabel 2, Levendefødte i kommunerne 2012 - 2021
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hele landet | 786 | 820 | 805 | 854 | 830 | 853 | 819 | 849 | 835 | 761 |
| Kommune Kujalleq | 90 | 112 | 94 | 122 | 77 | 113 | 87 | 98 | 90 | 75 |
| Kommuneqarfik Sermersooq | 306 | 315 | 327 | 336 | 296 | 347 | 328 | 332 | 362 | 344 |
| Qeqqata Kommunia | 123 | 138 | 126 | 123 | 139 | 140 | 128 | 158 | 121 | 143 |
| Kommune Qeqertalik | 105 | 102 | 98 | 100 | 126 | 99 | 92 | 114 | 85 | 61 |
| Avannaata Kommunia | 162 | 153 | 160 | 173 | 192 | 154 | 184 | 147 | 177 | 138 |
Fertilitet
Udviklingen i antal levendefødte, beskrives og forstås gennem demografiske fertilitetsmål. Med disse mål ses antal levendefødte i forhold til, hvor mange kvinder, der er til at føde børn, samt deres aldersfordeling. På forskellige måder, beskriver målene, hvor mange børn kvinder i gennemsnit føder gennem deres livsforløb. De enkelte mål er beskrevet i metodeafsnittet
I figur 3 ses udviklingen i den samlede fertilitet de seneste 20 år. Siden 2010 har fertiliteten holdt sig lige omkring 2,1 barn per kvinde, hvilket akkurat er niveauet for at en befolkning kan reproducere sig selv over tid, når der ses bort fra påvirkning fra vandringer. I 2021 faldt landsgennemsnittet med 0,3 barn til 1,8 barn per kvinde. Faldet observeres i lokaliteter med færre end 3000 indbyggere - altså udenfor de 5 største byer.
Sammenlignet med de øvrige nordiske lande, er det kun Færøerne, som har kunnet fastholde det noget højere fertilitetsniveau fra 2000’erne. De øvrige nordiske landes’ fertilitetsniveau ligger i disse år på 1,5-1,8 barn pr kvinde, hvilket dog alligevel er over EU gennemsnittet.
I figur 4 ses fertiliteten for grønlandsk fødte kvinder, fordelt efter alder i hhv 2001, 2011 og 2021. Fertilitetsfaldet fra 2001 til 2011 (i figur 3), skyldes at færre helt unge kvinder fik børn. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder er steget med 2.9 år fra 22.1 i 2001 til 25 i 2021.
Det samme fremgår af figur 5, hvor fertiliteten er grupperet i 5-års intervaller. Fertiliteten har været faldende for kvinder i de 3 yngste aldersklasser og stigende i de ældre aldersklasser.
Når landets lokaliteter grupperes efter indbyggertal ses en tydelig sammenhæng mellem fertilitet og lokalitetens størrelse. Det skal ses i sammenhæng med, at de større lokaliteter også er uddannelsescentre. I de mindre bosteder får kvinder flere børn og de får dem tidligere end i de som bor i større bosteder.
