Vandringer

I befolkningsstatistikken optælles antal vandringer, hvilket flytninger mellem Grønland og verden omkring kaldes. Hver person kan igennem sit liv foretage ingen, en eller flere vandringer, i løbet af et eller flere kalenderår. Opgjort som bruttobevægelser er det altså antal vandringer, der opgøres, men når indvandringer trækkes fra udvandringer omtales nettobevægelsen som antal nettoindvandrede personer.

I løbet af de seneste 27 år er der ialt foretaget 65.530 indvandringer til Grønland. I samme periode blev der foretaget 75.848 udvandringer. Det betyder at 10.318 personer netto har udvandret, svarende til 382 i gennemsnit, hvert år.



Tabel 6. Nettoindvandringer 1996- (udvalgte år)
1996 2001 2006 2011 2016 2021 antal i alt gennemsnit
I alt -483 -252 -644 -159 -312 -222 -10.318 -382
Født i Grønland -419 -234 -466 -303 -360 -280 -10.012 -371
Født udenfor Grønland -37 -8 -179 150 54 60 -159 -6





Vandringer 2010 – 2021

Betragtes aldersfordelingen af ind- og udvandringer efter 2010 fordelt efter fødested findes 2 ganske forskellige mønstre (figur 12). Fælles er dog at stort set ingen ind- eller udvandrer i aldrene over 70, hvilket naturligt skyldes, at der kun er ganske få i de aldre.

Efterskoleophold i Danmark sætter deres markante præg på vandringer for 16-18 årige. Det store nettoudvandringsoverskud for grønlandske fødte børn under 5 år, er født af mødre, som selv er født udenfor Grønland. `

Genvandringer 1995 – 2021

Mange vandringer er af midlertidig karakter som efterfølges af en modsatrettet vandring efter kortere eller længere tid, de såkaldte genvandringer.

Figur 13a: Ca 3/5 af en udvandringsårgang, som er født i Grønland, genindvandrer indenfor 5 år.

Figur 13b: Ca 1/5 af en indvandringsårgang, som er født udenfor Grønland, bor fortsat i Grønland efter 5 år.





I Statistikbanken findes en detaljeret tabel, hvor genvandringer også kan fordeles på køn og alder. I figur 14 ses derfra udvandringsårgangene 2012-2017 under et samt hvor mange der er genindvandret indenfor de første 5 år.

Stort set alle, der tager på efterskoleophold i Danmark flytter tilbage til Grønland indenfor 1 til 3 år.