Dødsfald
Der døde 525 personer i 2022. Det er 6 færre end i 2021, hvor der
døde 531 personer. I tabel 3 ses antal dødsfald i kommunerne fordelt
efter fødested og køn.
Tabel 3, Dødsfald i kommunerne, efter fødested og køn. 2022
Se tabel i Statbank| Mænd | Kvinder | I alt | Mænd | Kvinder | I alt | Mænd | Kvinder | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hele landet | 280 | 207 | 487 | 29 | 5 | 34 | 312 | 213 | 525 |
| Kommune Kujalleq | 45 | 31 | 76 | 4 | 0 | 4 | 49 | 31 | 80 |
| Kommuneqarfik Sermersooq | 87 | 77 | 164 | 16 | 4 | 20 | 104 | 81 | 185 |
| Qeqqata Kommunia | 52 | 40 | 92 | 4 | 1 | 5 | 56 | 41 | 97 |
| Kommuneq Qeqertalik | 42 | 27 | 69 | 5 | 0 | 5 | 48 | 28 | 76 |
| Avannaata kommunia | 54 | 32 | 86 | 0 | 0 | 0 | 55 | 32 | 87 |
I figur 7 er de 525 dødsfald fordelt efter fødselsårgang.
Den 1. januar 2023 var der 48 personer, på 90 år og derover, med bopæl i
Grønland. Antallet af grønlandskfødte, som nogensinde er blevet 100 år
kan tælles på 2 hænder.
Der døde 10 børn i deres 5 første
leveår, hvilket danner grundlag for beregning af børnedødeligheden, som
vises i figur 8.
FNs Verdensmål 3.2.1 har fokus på at reducere
børnedødeligheden (i de første 5 leveårår) til under 25 pr 1000
levendefødte inden år 2030. For 2022 er børnedødeligheden beregnet til:
14.1 per 1000 levendefødte børn
FNs Verdensmål 4.3.4 har
fokus på at reducere antal dødsfald pga ikke-smitsomme sygdomme.
Folkeregistrene indeholder ingen oplysninger om årsag til dødsfald.
Oplysninger om dødsårsager findes i Landslægeembedets
dødsårsagsregister, hvorfra Statistikbankens tabel: SUXLDA1A er dannet.
Befolkningsstatistikken er baseret på udtræk fra CPR. Enkelte
dødsfald registreres først i CPR længe efter de er indtruffet. Derfor er
der hvert år et lille antal dødsfald som faktisk har fundet sted før
opgørelsesåret. I 2021 var der således 12 af de 531 dødsfald der var
indtruffet før 2021. Modsat vil der være et antal dødsfald som indtraf i
2021, som endnu ikke er registreret.
Ved hvert dødsfald skal
der udfyldes en dødsattest, hvor en kopi indsendes til Landslægeembedet.
Landlægeembedet kategoriserer de modtagne dødsattester efter dødsmåde.
Der opereres med kategorierne ‘naturlig død’, selvmord, drab og ulykker
og for ikke-naturlig død kodes valgt metode også. Efter kalenderårets
afslutning oversendes dødsattesterne til Sundhedsdatastyrelsen, som
koder dødsårsagerne iht den internationale klassifikation (ICD-10).
Kodningen i Sundhedsdatastyrelsen tager tid, hvorfor den endelige
dødsårsagsstatistik først foreligger med nogle års efterslæb.
Fra 2021 har Grønlands Statistik og Landslægeembedet genoptaget en
tidligere arbejdsrutine, hvor datakilderne sammenlignes, for på den måde
at forbedre kvaliteten af statistikken om dødsfald. I tabel 4 ses hvor
mange dødsfald som er registreret ihv begge kilder, Grønlands Statistik
og Landslægeembedet For 2022 er der således registeret 525=514+11
dødsfald i Grønlands Statistiks tabeller og 532=514+18 i
Landslægeembedets tabeller.
Tabel 4, Antal dødsfald opgjort af Grønlands Statistik og Landslægeembedet. 2022
| 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Grønlands Statistik, Landslægeembedet | 423 | 434 | 430 | 457 | 499 | 482 | 506 | 487 | 521 | 514 |
| Landslægeembedet | 16 | 17 | 14 | 11 | 1 | 4 | 6 | 5 | 8 | 18 |
| Grønlands Statistik | 21 | 27 | 42 | 29 | 0 | 5 | 42 | 35 | 10 | 11 |
I tabel 5 er dødsfald fordelt efter dødsmåde, hentet fra
den detaljerede dødsmåde tabel SUDLDM1 i Statistikbanken,
som også kan fordeles efter køn, alder, fødested og bopælsdistrikt for
perioden 1990 - 2022.
Tabel 5, Antal dødsfald efter dødsmåde. 2022
| 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| I alt | 439 | 451 | 444 | 468 | 500 | 486 | 512 | 492 | 529 | 532 |
| Naturlig død | 360 | 381 | 366 | 384 | 426 | 423 | 428 | 421 | 441 | 446 |
| Ulykke | 23 | 15 | 23 | 28 | 25 | 14 | 32 | 24 | 25 | 35 |
| Selvmord | 45 | 46 | 34 | 49 | 41 | 44 | 46 | 41 | 48 | 42 |
| Drab | 6 | 3 | 3 | 3 | 6 | 4 | 4 | 5 | 3 | 6 |
| Uoplyst | 5 | 6 | 18 | 4 | 2 | 1 | 2 | 1 | 12 | 3 |
Dødelighed
Som samlet mål for udviklingen i befolkningens dødelighed beregnes
middellevetiden for hhv mænd og kvinder. Middellevetiden kaldes også den
gennemsnitlige levealder eller restlevetiden for nyfødte.
Middellevetiden beregnes nemlig for hver alder, og beskriver den
gennemsnitlige restlevetid for en person, givet at alder x er opnået.
Beregningen foretages på baggrund af alders- og
kønsspecifikke dødshyppigheder, hvorfra en overlevelsestavle estimeres.
Overlevelsestavlen viser, hvorledes en generation af 1.000 nyfødte
uddør. I figur 9 vises overlevelseskurven for grønlandskfødte i hhv Nuuk
og resten af landet fordelt efter køn. Særligt mænd bosat udenfor Nuuk
mister mange leveår allerede i ung alder, pga ulykker og selvmord.
For Grønland beregnes dødeligheden for
hhv 2- og 5-års perioder for at mindske indflydelse fra tilfældige
kalenderårseffkter.
Generelt ses at personer født i Grønland
i gennemsnit lever kortere liv, end mange af de lande vi normalt
sammenligner os med, men dog omkring 5 år længere end for 20 år siden.
Også i Grønland lever kvinder i gennemsnit 4 år længere end mænd. Der er
stor forskel på befolkningens middellevetid når den fordeles efter
fødested (født i eller udenfor Grønland).
I figur 10a vises
middellevetiden Nuuk/Udenfor Nuuk, for personer født i Grønland efter
1999. Det ses at den gennemsnitlige levealder beregnes længere for den
tredjedel af befolkningen som bor i Nuuk. Middellevetiden for både mænd
og kvinder i Nuuk, er på niveau med middellevetiden i Northwest
Territories/Nunavut, jf figur 10.b.
