Levendefødte
I 2022 fødtes 757 børn, hvilket i absolutte tal er 4 færre end i
2021. Af disse blev 90 procent født af mødre, der selv var født i
Grønland. Det årlige antal levendefødte har i de fleste af de seneste 20
år, ligget på mellem 800 og 900 børn. Dette til trods for store
ændringer i bosætningsmønster, aldersfordeling, uddannelsesforhold og
meget andet.
Derfor er faldet i fødselstallet i 2021 og 2022
overraskende, idet fertiliteten særligt er faldet for kvinder i 20’erne,
bosat udenfor hovedbostederne (lokaliteter med flere end 3000
indbyggere). Stort set alle børn fødes af mødre i aldrene 18-40 år. Kun
2 pct er i de seneste 5 år født af kvinder under 18 år og kun 2 pct af
kvinder på 40 år og derover.
I tabel 2 er antallet af levendefødte fordelt efter moderens bopælskommune, på fødselstidspunktet. Antallet af levendefødte varierer meget fra år til år i de enkelte kommuner. For at sammenligne udviklingen over tid er det nødvendigt at standardisere antal levendefødte efter mødrenes antal og deres aldersfordeling, gennem demografiske fertilitetsmål.
Tabel 2, Levendefødte i kommunerne 2013 - 2022
2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Hele landet | 820 | 805 | 854 | 830 | 853 | 819 | 849 | 835 | 761 | 757 |
Kommune Kujalleq | 112 | 94 | 122 | 77 | 113 | 87 | 98 | 90 | 75 | 71 |
Kommuneqarfik Sermersooq | 315 | 327 | 336 | 296 | 347 | 328 | 332 | 362 | 344 | 323 |
Qeqqata Kommunia | 138 | 126 | 123 | 139 | 140 | 128 | 158 | 121 | 143 | 130 |
Kommune Qeqertalik | 102 | 98 | 100 | 126 | 99 | 92 | 114 | 85 | 61 | 74 |
Avannaata Kommunia | 153 | 160 | 173 | 192 | 154 | 184 | 147 | 177 | 138 | 159 |
Fertilitet
Udviklingen i antal levendefødte, beskrives og forstås gennem
demografiske fertilitetsmål. Med disse mål ses antal levendefødte i
forhold til, hvor mange kvinder, der er til at føde børn, samt deres
aldersfordeling. På forskellige måder, beskriver målene, hvor mange børn
kvinder i gennemsnit føder gennem deres livsforløb. De enkelte mål er
beskrevet i metodeafsnittet
I figur 3 ses udviklingen i
den samlede fertilitet de seneste 20 år. Siden 2010 har fertiliteten
holdt sig lige omkring 2,1 barn per kvinde, hvilket akkurat er niveauet
for at en befolkning kan reproducere sig selv over tid, når der ses bort
fra påvirkning fra vandringer. I 2021 faldt landsgennemsnittet med 0,3
barn til 1,8 barn per kvinde. Faldet observeres i lokaliteter med færre
end 3000 indbyggere - altså udenfor de 5 største byer.
Sammenlignet med de øvrige nordiske lande, er det kun Færøerne, som
frem til 2021 har kunnet fastholde det noget højere fertilitetsniveau
fra 2000’erne. De øvrige nordiske landes’ fertilitetsniveau ligger i
disse år på 1,5-1,8 barn pr kvinde, hvilket dog alligevel er over EU
gennemsnittet.
I figur 4 ses fertiliteten for grønlandsk fødte kvinder, fordelt
efter alder i hhv 2002, 2012 og 2022. Fertilitetsfaldet fra 2002 til
2012 (i figur 3), skyldes at færre helt unge kvinder fik børn.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder er steget med 2.4 år
fra 22.7 i 2002 til 25.1 i 2022.
Det samme fremgår af figur
5, hvor fertiliteten er grupperet i 5-års intervaller. Fertiliteten har
været faldende for kvinder i de 3 yngste aldersklasser og stigende i de
ældre aldersklasser.
Når landets lokaliteter grupperes efter indbyggertal ses en tydelig sammenhæng mellem fertilitet og lokalitetens størrelse. Det skal ses i sammenhæng med, at de større lokaliteter også er uddannelsescentre. I de mindre bosteder får kvinder flere børn og de får dem tidligere end i de som bor i større bosteder.