Metode

Den foreliggende publikation er baseret på fiskeridepartementets indhandlings-, fiskeri- og fartøjsregister, publikationer fra udenrigshandelsstatistik samt modtagne priser fra fiskeriselskaber.

 

Værdierne i indhandling er i indhandlingspriser og opgjort uden bonus og diverse tillæg. Bemærk at værdierne for de enkelte arter dækker over flere forskellige produkter og kvaliteter, således at en ændring i værdierne i forhold til tidligere år kan skyldes en ændret produktsammensætning og/eller pris- og mængdeændringer.

 

Værdierne for fangster produceret til havs er opgjort på basis af den gennemsnitlige eksportpris, jf. Grønlands udenrigshandelsstatistik. Enkelte arter findes ikke som produkt i eksporttabellen; disse priser er derfor estimeret. Andre fiskearter kan være usikre at værdisætte med korrekte værdier, idet produktet kan have forskellig betydning efter hvilke termer, der er tale om. Eksempelvis kan hel rødfisk, der betragtes som ”fisk med hoved uden indvolde” i fiskeriterm, være ”Japan skåret” i udenrigshandelsterm.

 

Gennemsnitslige kilopriser er beregnet ud fra den årlige totale indhandlingsværdi delt med den årlige totale mængde af en art. Alle gennemsnitspriser af fisk er i levende vægt. 

 

For decilers vedkommende kan en fisker eller et selskab have flere fartøjer. Et fartøj er i den sammenhæng behandlet individuelt uden hensyntagen til ejerforhold. Under kolonne ”Alle” er ejerne til gengæld behandlet uden hensyntagen til om de har én eller flere fartøjer. 

 

Mængderne i tabellerne er opgjort i ‘hel fisk’ jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 29. december 2003 om beregningsmetoder ved rapportering af visse fangster.

 

Det er vigtigt at bemærke, at tabellerne viser, hvor indhandling har fundet sted, fx om dette er sket i en by eller en bygd. Tabellerne siger imidlertid ikke noget om, hvor råvarerne er forarbejdet. Der er derfor ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem de indhandlede mængder og produktionen det pågældende sted.

 

Områdefordelingen for oplysninger på fangster, der er produceret til havs, er de gældende kvoteområder iflg. kvotebekendtgørelsen. Da der kan være forskelle mellem kvoteområder, alt efter hvilke arter der er tale om, er det tilstræbt at ensbenævne områderne. Eksempelvis er områderne Syd- og Nordvestgrønland kaldt området Vestgrønland, mens områderne Nordnorge, Rusland og Svalbard er kaldt området Barentshavet.

 

Revision

Målet er, at det statistiske grundlag er ajourført. For havgående fiskeri har man fra den samlede fangstmængde fratrukket industrirejer, hellefisk og torsk, der er landet til grønlandske fiskefabrikker, idet disse mængder allerede indgår i de indhandlede mængder.

 

Data er genstand for en løbende revision, hvorfor der kan være uoverensstemmelser mellem data i denne og tidligere offentliggjorte publikationer.