Multiplikatorer
Multiplikatorerne
De følgende oversigter indeholder beregninger over de
direkte effekter af ændringer i udefra givne variable, samt over de samlede
effekter dvs. de direkte plus de indirekte effekter. Disse størrelser kaldes multiplikatorer,
da de viser effekten på en indenfor modellen bestemt variabel, når en udenfor
modellen bestemt variabel ændres med én enhed.
Multiplikatorerne er såkaldte produktionsmultiplikatorer,
idet de udelukkende medtager effekter, der opstår ved erhvervenes indbyrdes
leverance. Effekter, der opstår ved ændringer i indkomsterne som følge af
ændringer i udefra givne variable, indgår ikke i modellen.
Forbehold
Multiplikatorerne er ikke velegnede til
konsekvensberegninger af store ændringer i de udefra givne variable. Det
skyldes dels de forsimplede antagelser om produktionsfunktionerne, og dels at
der kun beregnes produktionsmultiplikatorer. Mens multiplikatorerne ikke bør
anvendes til at analysere større strukturpolitiske ændringer, er de imidlertid et
godt værktøj til at vurdere konsekvenser af fx mindre finanspolitiske tiltag
eller konsekvenser af investeringer.
Af oversigt 4 fremgår de nævnte multiplikatorer for
beskæftigelsen. Som det kan aflæses af oversigten, er der betydelige
variationer i beskæftigelsesmultiplikatorerne i erhvervene. Visse typer af
erhverv, såsom handel, offentlige tjenester samt bygge- og anlæg har høje
beskæftigelsesmultiplikatorer. Dette skyldes, at der i disse typer af erhverv,
kræves mere personel ved produktionen. I andre erhverv som energi- og
vandforsyning, udføres produktionen primært af kapitalapparatet, hvorfor
beskæftigelsesmultiplikatorerne i disse typer af erhverv er lavere.
I oversigt 4 vises de direkte og indirekte krav til import
og beskæftigelse som følge af en forøgelse af leverancerne fra det enkelte
erhverv til endelig anvendelse med én enhed. Det direkte indhold i importen er
de samme importkvoter der også fremgår i oversigt 2.
Såfremt leverancerne fra fx Landbrug, fiskeri og fangst til endelig anvendelse øges med én
enhed, medfører det krav om en direkte import på 24,7 pct. Den forøgede
aktivitet i andre erhverv leder til en indirekte import på 5,2 pct. Den samlede
effekt på importen i branchen bliver dermed 30,0 pct.
På beskæftigelsessiden vil en forøgelse af leverancerne fra Landbrug, fiskeri og fangst på 1 mio.
kr. til endelig anvendelse medføre, at beskæftigelsen skal øges med 0,8
personer samt 1,0 personer, når den indirekte effekt medregnes.
Oversigt 4.
Import- og beskæftigelseseffekt ved forøgelse af leverancerne fra
erhverv
til de endelige anvendelser, 2006
|
|
|
Import |
Beskæftigelse |
||
|
|
Andel |
Direkte |
Direkte og indirekte |
Direkte |
Direkte og indirekte |
|
|
Procent |
Antal personer per mio. kr. |
|||
|
Landbrug, fiskeri og fangst ...... |
9,6 |
24,7 |
30,0 |
0,8 |
1,0 |
|
Råstofudvinding ............... |
0,0 |
51,4 |
87,9 |
0,8 |
1,4 |
|
Industri ..................... |
5,7 |
10,7 |
17,8 |
1,2 |
2,0 |
|
Energi- og vandforsyning ........ |
2,9 |
35,7 |
42,4 |
0,8 |
0,9 |
|
Bygge og anlægsvirksomhed ..... |
8,3 |
35,2 |
45,0 |
1,3 |
1,7 |
|
Handel, hotel og restauration .... |
12,1 |
14,8 |
20,7 |
2,0 |
2,8 |
|
Transport, post og tele .......... |
14,8 |
21,5 |
31,4 |
0,8 |
1,2 |
|
Finansiering, forretningsservice |
13,3 |
9,3 |
13,1 |
0,8 |
1,1 |
|
Offentlige og personlige tjenester .. |
33,3 |
14,9 |
20,5 |
2,1 |
2,8 |
Oversigt 5 svarer til oversigt 4, men er beregnet for de
endelige anvendelser. Dvs. at hvis forbruget i de endelige anvendelser øges med
én enhed, vil det private forbrug kræve 30,7 pct. i direkte import, og en
indirekte import på 16,5 pct. Den samlede importeffekt bliver derfor 47,2 pct.
Der er pr. definition ingen direkte beskæftigelse i de
endelige anvendelser. En forøgelse af forbruget på 1 mio. kr. har derfor kun en
indirekte effekt. For det private forbrug vil efterspørgslen være 1,1 personer.
Dvs., at hvis en forøgelse på 1. mio. kr. i de endelige anvendelser udelukkende
sker i det private forbrug, fx til fødevarer, vil forbrugerne gå i butikken og
købe fødevarer. Hermed skabes der en samlet indirekte beskæftigelseseffekt på
1,1 personer i den butik, hvor der handles, i de virksomheder der producerer de
efterspurgte varer, i de transportvirksomheder, der transporterer varerne, i
den el-produktion, der leverer el til disse processer og så videre. En direkte
beskæftigelseseffekt ville forekomme, hvis forbrugerne ansatte nogen til at
købe ind for sig.
Oversigt 5.
Import- og
beskæftigelseseffekt ved forøgelse af de endelige anvendelser, 2006
|
|
|
Import |
Beskæftigelse |
|||
|
|
Andel af endelig |
Direkte |
Direkte og indirekte |
Direkte |
Direkte og indirekte |
|
|
|
Procent |
Antal personer per mio. kr. |
||||
|
31,0 |
30,7 |
47,2 |
0,0 |
1,1 |
||
|
- Fødevarer |
5,5 |
45,4 |
58,3 |
0,0 |
0,9 |
|
|
- Drikkevarer og tobak |
5,4 |
12,1 |
22,9 |
0,0 |
1,0 |
|
|
- Beklædning og fodtøj |
1,2 |
57,0 |
67,0 |
0,0 |
1,0 |
|
|
- Boligbenyttelse |
4,5 |
0,7 |
18,6 |
0,0 |
1,2 |
|
|
- Vand, el og brændsel |
2,7 |
31,0 |
56,5 |
0,0 |
0,9 |
|
|
- Boligudstyr mv. |
0,9 |
71,1 |
77,5 |
0,0 |
0,7 |
|
|
- Medicin, lægeudgift mv. |
0,1 |
55,8 |
65,8 |
0,0 |
1,1 |
|
|
- Ansk. og vedl.h.
af køretøjer |
0,7 |
52,0 |
59,5 |
0,0 |
0,7 |
|
|
- Transport og kommun. |
2,7 |
8,3 |
39,3 |
0,0 |
1,3 |
|
|
- Fritidsudstyr mv. |
2,9 |
44,3 |
56,6 |
0,0 |
1,0 |
|
|
- Andre varer og tjenester |
4,9 |
20,7 |
38,5 |
0,0 |
1,7 |
|
|
- Turistudgifter |
1,2 |
100,0 |
100,0 |
0,0 |
0,0 |
|
|
- Turistindtægter |
-1,8 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
|
Offentligt forbrug |
33,0 |
0,1 |
22,4 |
0,0 |
2,4 |
|
|
Bruttoinvesteringer |
14,8 |
29,1 |
54,6 |
0,0 |
1,1 |
|
|
Eksport |
21,2 |
9,0 |
33,4 |
0,0 |
1,3 |
|
I oversigt 6 er det beregnet, hvordan erhvervenes produktion
fordeler sig på forårsagende endelige anvendelser. Her fremgår, at hele 69,1
pct. af produktionen i erhvervet Landbrug,
fiskeri mv. går til eksport, 22,2 pct. går til privat forbrug og 7,5 pct.
til offentligt forbrug. Derudover går 1,1 pct. til investeringer.
Oversigt 6
Produktion fordelt på
forårsagende endelig anvendelse, 2006
|
|
|
|
Forårsagende
endelig anvendelse |
|||
|
|
Andel af produktionen |
Andel |
Privat forbrug |
Offentlig forbrug |
Bruttoinvesteringer |
Eksport |
|
|
Procent |
|||||
|
Landbrug,
fiskeri og fangst |
8,4 |
9,6 |
22,2 |
7,5 |
1,1 |
69,1 |
|
Råstofudvinding |
1,0 |
0,0 |
0,3 |
0,3 |
9,0 |
90,3 |
|
Industri |
7,9 |
5,7 |
15,6 |
4,2 |
3,9 |
76,3 |
|
Energi- og vandforsyning |
3,1 |
2,9 |
62,1 |
20,7 |
5,0 |
12,1 |
|
Bygge og anlægsvirksomhed |
9,7 |
8,3 |
8,7 |
12,0 |
76,0 |
3,2 |
|
Handel, hotel og restauration |
11,5 |
12,1 |
59,2 |
10,3 |
8,0 |
22,4 |
|
Transport, post og tele |
16,7 |
14,8 |
32,2 |
25,5 |
7,4 |
35,0 |
|
Finansiering, forretningsservice og |
11,5 |
13,3 |
52,4 |
27,7 |
12,8 |
7,1 |
|
Offentlige
og personlige tjenester |
30,3 |
33,3 |
4,4 |
94,5 |
0,5 |
0,6 |