Hovedresultater
Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved:
Produktion(BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport
Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2006 til 2015 i løbende priser og kædede værdier samt den reale årlige vækst i pct. Fremgangen i 2015 skyldes stigning i investeringer samt privat forbrug.
Oversigt 2. Forsyningsbalancen 2006-2015
|
|
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014* |
2015* |
|
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
10.816 |
11.155 |
11.780 |
12.463 |
12.972 |
13.504 |
13.952 |
13.948 |
14.318 |
14.938 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
6.368 |
7.193 |
9.052 |
7.442 |
10.738 |
12.945 |
9.406 |
8.764 |
7.678 |
7.542 |
|
Tilgang i alt ................ |
17.183 |
18.348 |
20.833 |
19.905 |
23.711 |
26.448 |
23.358 |
22.711 |
21.996 |
22.481 |
|
Privat forbrug ............... |
5.334 |
5.471 |
5.703 |
5.800 |
5.952 |
6.274 |
6.344 |
6.326 |
6.309 |
6.530 |
|
Offentligt forbrug ............. |
5.631 |
5.976 |
6.267 |
6.739 |
6.819 |
6.911 |
7.101 |
7.352 |
7.431 |
7.390 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
2.538 |
3.250 |
5.008 |
3.955 |
6.950 |
8.805 |
5.352 |
4.255 |
3.302 |
3.773 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
3.680 |
3.651 |
3.854 |
3.412 |
3.989 |
4.458 |
4.562 |
4.779 |
4.955 |
4.788 |
|
Anvendelse i alt ............ |
17.183 |
18.348 |
20.833 |
19.905 |
23.711 |
26.448 |
23.358 |
22.711 |
21.996 |
22.481 |
|
|
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
11.940 |
12.012 |
12.444 |
12.630 |
12.972 |
13.165 |
13.365 |
12.970 |
12.864 |
13.077 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
6.860 |
7.477 |
8.900 |
7.664 |
10.738 |
12.467 |
8.746 |
8.248 |
6.958 |
6.596 |
|
Tilgang i alt ................ |
18.846 |
19.545 |
21.430 |
20.318 |
23.711 |
25.633 |
22.087 |
21.190 |
19.805 |
19.659 |
|
Privat forbrug ............... |
5.981 |
5.984 |
5.908 |
5.873 |
5.952 |
6.096 |
6.015 |
5.877 |
5.775 |
5.894 |
|
Offentligt forbrug ............. |
6.230 |
6.423 |
6.553 |
6.914 |
6.819 |
6.760 |
6.803 |
6.964 |
6.911 |
6.781 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
2.771 |
3.403 |
5.043 |
3.980 |
6.950 |
8.601 |
5.151 |
4.063 |
3.090 |
3.451 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
3.894 |
3.770 |
3.927 |
3.584 |
3.989 |
4.176 |
4.095 |
4.237 |
3.971 |
3.540 |
|
Anvendelse i alt ............ |
18.846 |
19.545 |
21.430 |
20.318 |
23.711 |
25.633 |
22.087 |
21.190 |
19.805 |
19.659 |
|
|
Årlig real vækst i pct. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
7,1 |
0,6 |
3,6 |
1,5 |
2,7 |
1,5 |
1,5 |
-3,0 |
-0,8 |
1,7 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
-6,4 |
9,0 |
19,0 |
-13,9 |
40,1 |
16,1 |
-29,8 |
-5,7 |
-15,6 |
-5,2 |
|
Tilgang i alt ................ |
1,7 |
3,7 |
9,6 |
-5,2 |
16,7 |
8,1 |
-13,8 |
-4,1 |
-6,5 |
-0,7 |
|
Privat forbrug ............... |
0,3 |
0,0 |
-1,3 |
-0,6 |
1,3 |
2,4 |
-1,3 |
-2,3 |
-1,7 |
2,1 |
|
Offentligt forbrug ............. |
5,7 |
3,1 |
2,0 |
5,5 |
-1,4 |
-0,9 |
0,6 |
2,4 |
-0,8 |
-1,9 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
4,5 |
22,8 |
48,2 |
-21,1 |
74,6 |
23,7 |
-40,1 |
-21,1 |
-24,0 |
11,7 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
-3,5 |
-3,2 |
4,2 |
-8,7 |
11,3 |
4,7 |
-2,0 |
3,5 |
-6,3 |
-10,9 |
|
Anvendelse i alt ............ |
1,7 |
3,7 |
9,6 |
-5,2 |
16,7 |
8,1 |
-13,8 |
-4,1 |
-6,5 |
-0,7 |
Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal.
Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i starten af de viste år ovenfor, og stabil økonomisk vækst i 2009 til 2012, som afløses af tilbagegang i kriseår 2013 og 2014. I 2015 steg BNP med 1,7 pct. i forhold til året før. Det skal dog bemærkes, at tallene for 2014 og 2015 er foreløbige beregninger, og de kan derfor ændre sig når der foreligger mere bearbejdede datamateriale for de pågældende år.
Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2006 til 2015.
Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter 2006-2015, 2010=100
Figuren viser en markant stigning i investeringerne i perioden 2006 til 2011. Her kan det også ses, at nettoeksporten har været faldende i samme periode, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten, hvorfor nettoeksporten har været negativ i hele perioden. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne har været stagnerende og ikke har fulgt samme udvikling som investeringerne. Denne reale vækst i investeringerne, der er kraftigt påvirket af anlæg af søkabel og olieefterforskning, som i vidt omfang er udført af udenlandske virksomheder, har ført til en øget import, og har kun i beskedent omfang givet direkte anledning til produktion i landet.
Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2006 til 2015 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer.
Figur 4. Reale bidrag til væksten
fra indenlandsk efterspørgsel,
nettoeksport og bruttoinvesteringer 2006-2015
I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2013 til 2015. I figuren kan det ses, at der har været negativ vækst i BNP i årene 2013 og 2014, og de enkelte komponenter, der hovedsageligt har bidraget til denne negative vækst i perioden har primært været fald i bruttoinvesteringer samt indenlandsk efterspørgsel. Den positive vækst i BNP i 2015 er hovedsageligt drevet af stigninger i indenlandsk efterspørgsel samt bruttoinvesteringer.
Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2013-2015
I oversigt 18 i afsnit 5.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra 5.058 mio. kr. i 2011 til 1.924 mio.kr. i 2012, og faldet igen til 1.013 mio. kr. i 2013 for at falde yderligere til 430 mio. kr. i 2014. I 2015 er tallet steget til 636 mio. kr. Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang.
De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. I 2015 er opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet på 5.894 mio. kr. i kædede værdier, 2010-priser. Figur 6 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen.
Figur 6. Udviklingen i det private forbrug, 2006-2015, kædede værdier
Importen af varer og tjenester udgjorde 6.596 mio. kr. i kædede værdier i 2015, hvilket er et fald på 5,2 pct. i forhold til 2014. Eksporten af varer og tjenester var i 2015 på 5.894 mio. kr., som er en stigning på 2,1 pct. i forhold til 2014. Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 7, som også viser handelsbalancen.
Figur 7. Udviklingen i import,
eksport og handelsbalancen 2006-2015,
kædede værdier
