Byggeomkostningsindekset beregnes ud fra et vægtgrundlag samt information om prisudviklingen.
Omkostningsindeks
Byggeomkostningsindekset er et omkostningsindeks, også kaldet et inputindeks. Det inkluderer udgifter til materialer, anlæg og udstyr samt fragt og arbejdskraft. Derimod er entreprenørens avance og honorarer til arkitekter og ingeniører ikke omfattet. Endelig er købers finansieringsomkostninger heller ikke omfattet af indekset. Denne måde at opgøre udviklingen i byggeomkostningerne på svarer til anbefalingerne fra det statistiske kontor i EU (Eurostat), hvilket betyder, at indekset er internationalt sammenligneligt.
Laspeyres-indeks
Byggeomkostningsindekset er desuden et indeks af Laspeyres-typen. Det betyder, at udviklingen i materiale- og fragtpriser samt lønninger vægtes med udgangspunkt i basisårets sammensætning af udgifterne. I dette byggeomkostningsindeks er basisåret 2006. Da det er ressourcekrævende at beregne et nyt vægtgrundlag, fastholdes et beregnet basisår i en årrække. Basisåret skal med mellemrum udskiftes, så indekset tager højde for den teknologiske udvikling og indførelsen af nye byggematerialer. Man regner med, at basisåret skal udskiftes med 3-5 års mellemrum, for at det tegner et aktuelt og retvisende billede af udviklingen.
Materialer, løn og fragt
Materiale-, fragt- og lønomkostninger indgår med forskellige vægte ved beregningen af indekset. Fragten vægter med 6,1 pct. i de samlede beregninger. Materialerne vægter med 42,6 pct., mens arbejdslønnen vægter med 51,3 pct. i de samlede beregninger.
Mange fag
Omkostningerne er desuden fordelt på fagene:
· Arbejdsplads
· Byggemodning
· Fundering
· Betonarbejde
· Murerarbejde
· Tømrerarbejde
· Snedkerarbejde
· Gulvbelægningsarbejde
· Malerarbejde
· VVS-arbejde
· El-arbejde
Gennemsnitshuset Illorput
Udgangspunktet for dannelsen af vægtgrundlaget har været selvbyggerhuset Illorput 2000 type 4, da materialesammensætningen i dette byggeri er typisk for grønlandsk byggeri. Det har dog efter dannelsen af vægtgrundlaget været nødvendigt med mindre justeringer, så materialesammensætningen i højere grad afspejler det grønlandske gennemsnitsbyggeri.
Indekset afspejler udviklingen i et typisk eller gennemsnitligt byggeri. Udviklingen i omkostningerne bag et konkret byggeri kan dog godt afvige fra indekset. Denne indvending gælder for alle indices, men det ville være umuligt at skulle beregne et indeks for hvert enkelt byggeri.
Materialeindeks for hvert byggefag
Beregningen af indekset sker i to trin. I første trin sammenvejes udvalgte varetyper til et materialeindeks, der herefter omregnes efter de enkelte byggefags forbrug af de pågældende varetyper. Disse indices vægtes efter det ovenfor omtalte vægtgrundlag så der fremkommer et samlet materialeindeks.
Arbejdsløn
Antallet af arbejdstimer er beregnet ud fra en række typiske byggeregnskaber. Udgiften hertil er beregnet på baggrund af en timeløn, der er et gennemsnit af timelønnen i store og mindre byer. Fastlæggelsen af den gennemsnitlige timeløn er sket i samråd med styregruppen.
Materialepriser
Vægtgrundlaget udgøres af 427 varer. Priserne på disse varer hentes for hver opgørelse i prisdatabaserne hos de største importører af byggematerialer til Grønland. For enkelte varegrupper, fx køkkenelementer og vvs-varer, indhentes priser via danske firmaer med stor eksport af disse varer til Grønland. Udgår en vare, findes en erstatningsvare, som herefter indgår i beregningen.
Fragt
Udviklingen i fragtpriserne for de varer, der indgår i byggeriet, beregnes af Royal Arctic Line A/S. Det er dette rederis tariffer for hver opgørelsesperiode, der anvendes i de videre beregninger.
Arbejdsløn
Antallet af arbejdstimer er beregnet ud fra en række typiske byggeregnskaber. Da der ikke eksisterer en lønstatistik for det grønlandske arbejdsmarked, er udviklingen i lønomkostningerne indenfor boligbyggeriet baseret på udviklingen i de tilsvarende danske lønninger. Denne metode vurderes at give et retvisende billede af lønudviklingen på det grønlandske arbejdsmarked i bygge- og anlægssektoren.