Metode
Formålet med prisstatistikken er at måle udviklingen i leveomkostningerne i Grønland. Indeksene bruges primært til at følge udviklingen i inflationen.
Forbrugerprisindekset belyser udviklingen i de faktiske priser, som forbrugerne betaler for de varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Forbrugerprisindekset afspejler de samlede ændringer i forbrugerpriserne inklusiv prisændringer forårsaget af ændrede afgifter og subsidier. Indekset er således både udtryk for markedsbestemte prisændringer og prispåvirkninger fra afgifter og subsidier.
Forbrugerprisindekset, herunder dataindsamling, datavalidering og beregning, blev overtaget af Grønlands Statistik fra Danmarks Statistik den 1. januar 1994.
Til belysning af prisudviklingen udsender Grønlands Statistik prisoplysningsskemaer i december og juni til 98 respondenter fordelt på dagligvareforretninger, specialbutikker, servicevirksomheder samt kommunerne. Respondenterne oplyser samlet ca. 4.500 priser fordelt på 380 repræsentantvarer, dvs. varer og tjenester, der er repræsentative for forbruget i Grønland og indgår med selvstændig vægt i forbrugerprisindekset.
Til beregningen af prisudviklingen på charterrejser, bøger og forbrugerelektronik er det danske forbrugerprisindeks dog blevet benyttet.
Formålet med reguleringspristallet er at belyse udviklingen i forbrugspriserne fratrukket afgifter. Reguleringspristallet anvendes især af private og offentlige virksomheder til regulering af kontrakter og til regulering af huslejekontrakter. Ved beregning af reguleringspristallet fratrækkes indførelses- og miljøafgifter fra forbrugerpriserne. Indekset er derfor velegnet til regulering af beløb, der ikke er pålagt afgifter. Reguleringspristallet har samme dækning af vare og tjenesteydelser som forbrugerprisindekset.
Vægtning
Repræsentantvarernes vægt kan ses som et udtryk for varens forholdsmæssige andel af en gennemsnitlig forbrugers samlede forbrug. Som eksempel kan man tage husleje. Den gennemsnitlige forbruger anvender en relativt stor del af indkomsten på husleje. Husleje vægter derfor relativt tungt i beregningen af forbrugerprisindekset. Det vil med andre ord sige, at ikke alle prisændringer på de enkelte varegrupper har lige stor betydning for det samlede prisindeks. Priserne på de enkelte varer og tjenester indgår således i forbrugerpristallet med en vægt, der er baseret på deres andel af det samlede forbrug for den gennemsnitlige forbruger.
De enkelte varer og tjenesteydelser, der indgår i forbrugerprisindekset, grupperes i første omgang i 380 forskellige repræsentantvarer, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes som geometrisk indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, De aggregerede prisindeks beregnes ved at sammenveje de basisindeks, der indgår heri med deres respektive vægtandele. Det anvendte indeks er af Laspeyres-typen, hvori der indgår faste vægte. Ved beregningen af de halvårlige indeks antages det, at prisændringer ikke fører til et ændret forbrugsmønster. Hvis en vare f.eks. falder meget i pris, antages det dermed eksplicit, at den gennemsnitlige forbruger ikke køber yderligere ind af denne vare end ellers. Over tid fastholdes det relative forbrugsmønster derimod i beregningerne.
Fra og med januar 2021 er nye vægte blevet implementeret i forbrugerprisindekset og reguleringspristallet. De nye vægte er baseret på det private forbrugs sammensætning i 2016.
Forbrugerprisindekset offentliggøres på 11 hovedgrupper, hvor hovedgrupperne for Fødevare m.v. og Alkohol og tobak, bliver opgjort med undergrupper.
Yderligere er den internationale klassifikation til opdeling af forbrugsvarer og -tjenester, Classification of Individual Consumption by Purpose (COICOP), taget i anvendelse. Dermed stemmer indholdet i de beregnede delindeks ikke nødvendigvis overens med indholdet i tidligere offentliggjorte indeks. F.eks. er sodavand flyttet til gruppen fødevarer. Tidligere var sodavand grupperet sammen med alkohol i gruppen drikkevarer. Den samlede dækning af varer og tjenester i det reviderede forbrugerprisindeks og det reviderede reguleringspristal er fortsat nøjagtigt den samme som før revisionen. Der er alene blevet flyttet rundt på grupperingen. Fordelen ved at anvende COICOP er, at udviklingen i delindeksene direkte kan sammenholdes med tilsvarende indeks fra f.eks. Danmark eller andre EU-lande.
Indeksene er regnet tilbage til januar 2008 med de nye vægte samt med brug af COICOP klassifikationssystem for vare og tjenester, og januar 2008 er sat lig 100 i de reviderede indeks. Udviklingen i de reviderede indeks med nye vægte kan ikke direkte sammenholdes med udviklingen i de tidligere offentliggjorte indeks, hvor andre vægte har været anvendt.
Indekset udgives to gange årligt. Indekset pr. 1. januar udgives normalt ved medio marts, og indekset pr. 1. juli udgives normalt ved medio september. Der offentliggøres kun endelige tal.
Pristallene pr. 1. juli 2022, 30. september 2022.