Udenrigsforhold

Udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, der vedr. Grønland, varetages af Udenrigsdirektoratet under Formandens Departement i nært samarbejde med det danske udenrigsministerium.

Siden 2003 har Naalakkersuisut haft ret til at indgå internationale aftaler på de områder, der er hjemtaget til landet.

Udenrigsdirektoratet koordinerer varetagelsen af Grønlands internationale forhold.

 

Konsulater og repræsentationer

Følgende lande har honorære konsulater eller generalkonsulater i Grønland: Norge, Island, Sverige, Finland, Canada, Frankrig, Belgien og Holland, alle otte med sæde i Nuuk. Endvidere har Island et honorært konsulat i Tasiilaq, og Tyskland og Italien har konsulater i Ilulissat.

I henhold til Lov om Grønlands Selvstyre har Grønland mulighed for at udstationere repræsentanter ved de danske ambassader i udlandet. Selvstyret har gjort brug af denne mulighed i Bruxelles og tidligere i Canada (1998-2002).

 

Territorium og havret

Grønland har en 200 sømil fiskerizone eksklusiv økonomisk zone, der giver eksklusive rettigheder til bl.a. fiskeri- og råstofressourcer. Hvor denne zone kolliderer med andre landes tilsvarende zoner er der indgået afgrænsningsaftaler på grundlag af midtlinjeprincippet. Det gælder i forholdet til Norge ved Jan Mayen og Svalbard og i forhold til Island og Canada. I forhold til Canada tilbagestår endnu en aftale om Tartupaluk/Hans Ø, som såvel Canada som rigsfællesskabet gør krav på.

Danmark/Grønland har ratificeret FN’s havretskommission (UNCLOS). Selvstyret deltager i et samarbejde med rigsmyndighederne og Færøerne for at dokumentere krav på kontinentalsoklen udover 200 sømil i henhold til havretskommissionens artikel 76. Sådanne krav skal dokumenteres videnskabeligt senest 10 år efter ratifikationen, for Grønlands vedkommende senest i 2014. Det kan få betydning for Grønlands ret til eventuelle olie- og mineralfund.

 

Det arktiske samarbejde

 

Arktisk Råd

Arktisk Råd har følgende medlemmer: USA, Canada, Rusland, Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark/Grønland/Færøerne. Seks arktiske oprindelige folks organisationer deltager i rådets arbejde: Aleut International Association (AIA), Arctic Athabaskan Council, Gwich’in Council International, Inuit Circumpolar Council (ICC), Raipon og the Saami Council.

Rådets videnskabelige arbejde er organiseret i seks arbejdsgrupper, hvoraf Grønland aktivt deltager i og bidrager til hovedparten.

Danmark/Grønland/Færøerne overtog i foråret 2009 formandskabet for Arktisk Råd, dette varer til 2011. Grønland varetager også formandskabet for arbejdsgruppen for bæredygtig udvikling (SDWG-Sustainable Development Working Group) fra 2009 til 2011.

 

Det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde var oprindeligt en samarbejdsaftale mellem Island, Danmark, Norge, Sverige og Finland. Siden er de selvstyrende områder, Færøerne og Åland og senest Grønland kommet til.

 

Nordisk Råd

Grønland har to medlemmer i Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsorgan. Rådet sender vedtagne anbefalinger (rekommandationer) til Nordisk Ministerråd eller til de fem nordiske lande eller de selvstyrende områder.

 

Nordisk ministerråd

Nordisk Ministerråd er det officielle fælles samarbejdsorgan. Ministerrådet er ikke et overstatsligt organ og arbejder ud fra princippet om konsensus (enighed). Grønland har som selvstyrende område ret til at stille forslag og ytre sig, men har ikke stemmeret.

Ministerrådet har forskellig sammensætning, afhængig af hvilke spørgsmål om samarbejde, der behandles. Der er 10 fagministerråd og et generelt ministerråd, bestående af samarbejdsministrene.

Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde, mens koordineringen af samarbejdet i Nordisk Ministerråd varetages af samarbejdsministrene.

Hvert land og selvstyrende område udpeger en samarbejdsminister. Fra Grønland deltager Naalakkersuisoq for finanser.

 

Nordens Institut i Grønland (NAPA)

NAPA er en institution under Nordisk Ministerråd, der har følgende tre hovedopgaver: At udbygge de kulturelle kontakter til det øvrige Norden, at informere i Norden om grønlandske forhold og omvendt, og at støtte og stimulere det grønlandske kulturliv med særlig vægt på børne- og ungeområdet.

 

Vestnordisk Råd

Det vestnordiske parlamentariske samarbejde foregår i Vestnordisk Råd. Rådet har eget sekretariat, som er tilknyttet Islands Alting. Det praktiske samarbejde varetages fra grønlandsk side af Bureau for Inatsisartut.

 

NORA – Nordisk Atlantsamarbejde

NORA er et grænseregionalt samarbejde mellem Grønland, Island, Færøerne og Vestnorge. NORA finansieres af bidrag fra den regionalpolitiske sektor under Nordisk Ministerråd samt af nationale bidrag fra de deltagende lande og selvstyrende områder.

 

Det sociale område

Grønland har tilsluttet sig Den Nordiske Konvention om Social Sikring, der sikrer, at nordiske borgere har ligestilling i de nordiske lande med hensyn til sociale ydelser i tilfælde af sygdom, fødsel, adoption, invaliditet, alderdom, dødsfald, arbejdsskader, arbejdsløshed og sikringsydelser til børn.

 

Det europæiske samarbejde

Grønlands relationer til EU består af følgende aftaler:

 

Fiskeriaftalen

Fiskeriaftalen mellem Grønland og EU består dels af en kommercielt baseret fiskeriaftale, dels af en ”fiskeripartnerskabsaftale”. Den kommercielle del baserer sig på EU-fiskeri af kvoter i grønlandsk farvand, hvorimod ”fiskeripartnerskabsaftalen” er et led i bistand af udviklingen af det grønlandske fiskerierhverv.

 

Partnerskabsaftalen

Partnerskabsaftalen er en politisk aftale mellem Grønland og Danmark på den ene side og EU på den anden side. Naalakkersuisut har prioriteret uddannelsesområdet som indsatsområde for perioden 2007-2013, men aftalen lægger op til, at andre områder (for

eksempel råstoffer, miljø og fiskeri) vil kunne støttes, forudsat at der eksisterer en strategi for det givne område.

 

OLT-associeringen

Også populært kaldet ”OLT-aftalen” er en aftale mellem EU og ø-samfund med grundlovsmæssig tilknytning til EU-medlemslande (typisk tidligere kolonier). OLT-aftalen hjemler bistand fra den europæiske udviklingsfond (EUF), som administreres af EU Kommissionens generaldirektorat for udvikling, hvorfor der er et tæt samarbejde mellem Kommissionen og OLT’erne.

Grønland modtager ikke udviklingsbistand fra den europæiske udviklingsfond, men OLT-aftalen indeholder en række konkrete fordele for Grønland såsom toldfri adgang til EU’s marked på fiskeriprodukter, mulighed for re-eksport af rejer og hellefisk fra tredjelande, mulighed for netværk i form af seminarer, workshops og konferencer, adgang til hjælp i tilfælde af naturkatastrofer og adgang til en række EU-programmer. Grønland er ydermere en del af OCTA’s bestyrelse, som er bestyrelse for OLT`ernes organisation.

 

Northern Periphery Programme

Naalakkersuisut deltager også i udviklingen af EU’s Nordlige Dimension inden for rammerne af Det Arktiske Vindue, herunder deltagelse i EU-programmet, Northern Periphery Programme.

 

Det globale samarbejde, FN

Grønland deltager løbende i arbejdet i en række FN-organer, herunder FN’s Generalforsamling.

Endvidere deltager Grønland i arbejdet Menneskerettighedsrådet og Ekspertgruppen for Oprindelige Folks Rettigheder.

Endelig deltager Grønland i Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender, der på bl.a. grønlandsk og dansk initiativ blev oprettet i 2002 som et rådgivende organ under FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).

 

Det globale samarbejde, WTO

Den overordnede målsætning for deltagelse i World Trade Organisation (WTO) er at skabe de bedste rammebetingelser for Grønlands eksport. WTO er med sine 153 medlemmer den vigtigste multilaterale organisation på den internationale handelspolitiske scene. Grønlands deltagelse i WTO-arbejdet sker inden for rammerne af rigsfællesskabet. Det overordnede mål for WTO er at fjerne al diskrimination mellem udenlandske og indenlandske produkter i den internationale handel.

 

Samarbejdet med Canada

Grønlands samarbejde med Canada er i de senere år foregået primært gennem samarbejdet om fremme af bæredygtig udvikling i Arktis.

Samarbejdet er reguleret af en række bilaterale aftaler samt af regionale aftaler med Northwest Territories og Québec og senest med Nunavut.

 

Forsvar og sikkerhed

Den aftalemæssige ramme om den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland er Forsvarsaftalen af 27. april 1951, der gav USA ret til at oprette baseområder.

Den seneste modernisering af forsvarsaftalen fandt sted ved Igaliku-aftalerne i 2004, der også omfatter et teknisk-økonomisk samarbejde og en miljøaftale.

 

International promovering og branding

Udenrigsdirektoratet leder en offentlig-privat indsats for at promovere og brande Grønland i udlandet gennem Branding Greenland, der har deltagelse af Udenrigsdirektoratet, Erhvervsdepartementet, Tusagassiivik, Royal Greenland, Air Greenland og Grønlands Turist- og Erhvervsråd.

Branding Greenland arbejder for en langsigtet promovering af Grønland gennem offentligt-privat samarbejde og samfinansiering for at skabe og vedligeholde et nuanceret og øget kendskab til Grønland i udlandet til gavn for eksport, turisme, investeringer, events, kultur og grønlandske internationale politiske bestræbelser.

 

Fiskeri og fangst

Internationale aftaler

Ud over aftalen med EU (se afsnit Det europæiske samarbejde) har Grønland bilaterale aftaler om fiskeri med Norge, Rusland, Færøerne og Island.

 

Internationale relationer

Grønland deltager i følgende internationale organisationer om fiskeri og fangst:

 

Se mere om de enkelte organisationer på adressen: www.nanoq.gl

 

Links

Se mere om Formandens Departement, Udenrigspolitisk Redegørelse, Repræsentationer i udlandet, Fiskeriaftalen, Partnerskabsaftalen, OLT-aftalen, samarbejde med Canada, Forsvar og sikkerhed se på denne hjemmeside: www.nanoq.gl

Se om FN’s havretskonvention og kontinentalsokkelkommissionen på adressen: www.un.org

Se mere om Arktisk Råd på denne hjemmeside: www.arctic-council.org

Se mere om det nordiske samarbejde på denne hjemmeside: www.norden.org

Se mere om NAPA på denne hjemmeside: www.napa.gl

Se mere om Vestnordisk Råd på denne hjemmeside: www.vestnordisk.is

Se mere om NORA på denne hjemmeside: www.NORA.fo

Se mere om Den Nordiske Konvention om Social Sikring på adressen: www.social.dk

Se mere om Northern Periphery Programme på denne hjemmeside: www.northernperiphery.eu

Se mere om Det globale samarbejde, FN og Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender på denne hjemmeside: www.un.org

Se mere om Menneskerettighedsrådet og Ekspertgruppen for Oprindelige Folks Rettigheder på denne hjemmeside: www.ohchr.org

Se nærmere om WTO på denne hjemmeside: www.wto.org

Se mere om International promovering og branding på denne hjemmeside: www.greenland.com