Metode
Befolkningsstatistikregisteret
Grundlaget for befolkningsstatistikken er Grønlands Statistiks befolkningsstatistikregister. Oplysninger i dette register hentes fra det danske CPR-system, som opdateres med bla. Oplysninger fra de grønlandske folkeregistre.
Status opgørelser vedrører personer, der havde bopæl i landet pr. 1. januar. Bopælskriteriet er nærmere beskrevet af Indenrigsministeriet i ‘Vejledning vedrørende registrering af bopæl i folkeregistrene og CPR’.
Forsinkelse i indberetninger
Fødsler, dødsfald, flytninger m.m. indberettes med en vis forsinkelse efter hændelsen. Ved opgørelsen af statistikken tages der hensyn til dette forhold med en afgrænsningsperiode, hvor vi afventer at de forsinkede indberetninger skal blive registreret. Der er ingen forældelsesfrist for rapportering eller korrigering af oplysninger.
Vandringer
Oplysninger om den enkelte hændelse rapporteres af det kommunale folkeregister, der registrerer oplysninger i det omfang disse kommer til kommunens kendskab. Ikke alle personer, der flytter, er opmærksomme på lovens krav og frister om pligt til at melde flytning. Når vi ser på hvor lang tid der går mellem fx en vandring og til denne er registreret kan vi se, at omkring 60 pct. af alle ind- og udvandringerne registreres indenfor den første uge.
Antal dage mellem hændelse og registrering i 2006
|
|
Indvandringer |
Udvandringer |
|
90 pct. |
37 dage |
31 dage |
|
95 pct. |
70 dage |
51 dage |
|
99 pct. |
226 dage |
197 dage |
For at kunne levere aktuel statistik venter vi kun en kalendermåned efter opgørelsesdatoen.
For at gøre det enkelt medregnes vandringer kun hvis der er mindre end 5 år (1.825 dage) mellem hændelse og rapportering/registreringen. Længere forsinkelse betragtes registreringen som fejl og vedrører kun ganske få hændelser.
Oplysninger fra CPR-systemet
I Befolkningsstatistikregisteret medtages udvalgte oplysninger fra CPR-systemet. Der medtages ingen oplysninger om befolkningens tilknytningsforhold til folkekirken, stillingsoplysninger eller navne.
De modtagne grundoplysninger eftersøges for fejl. Oplysning om køn og alder afledes direkte fra personnummeret, som kun i enkeltstående tilfælde er fejlbehæftede. Disse fejl rettes typisk inden for barnets første leveår.
Bostedskoden dannes ud fra registrets adresseoplysninger. Der er generelt større usikkerhed forbundet med disse oplysninger, hvilket dels skyldes, at indberetningspligten påhviler den enkelte borger, og dels, at der er forskelle i, hvor præcis den enkelte adresseangivelse er anført i folkeregistrene. Efter 2009 er der tilknyttet en lokalitetskode til adresseoplysningerne, og denne anvendes uændret i behandling og formidling. Lokalitetskoden er fastsat af Asiaq, der som uofficiel tommelfingerregel angiver, ”at en lokalitets udstrækning ikke må være større end at man kan bo og have sit daglige arbejde inden for lokaliteten.”
Begreber
Geografiske inddelinger
Den 1. Januar 2009 blev landets hidtidige 18 kommuner lagt sammen til de nuværende 4 kommuner. Da der fortsat er behov for opgørelser vedrørende de gamle kommuner anvender vi begrebet ’distrikter’, for de gamle kommuner. Befolkningsopgørelserne findes også endnu mere detaljeret, nemlig som beboede lokaliteter.
Tidligere opgjorde vi også en gruppe: ’uden for den kommunale inddeling’ til hvilken vi henregnede bl.a. civilbefolkningen i de forsvarsområder, der blev oprettet ved en dansk-amerikansk traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq blev underlagt Sisimiut Kommune i 2001.
Selvom kommunesammelægningen blev gennemført for 2 år siden er der fortsat en række udfordringer for Befolkningsstatistikken – særligt tilbage i tid.
Statistikbankens tabeller viser den gældende geografiske inddeling – også tilbage i tid. Fx opgøres Kangerlussuaq som en del af Qeqqata Kommune, Sisimiut distrikt fra 1977 og frem.
Pr 1. August 2010 er der fortsat en del usikkerhed i afgrænsning mellem Bygd, Fåreavlersted, Station og flere andre lokalitetstyper. Befolkningsstatistikken medregner derfor alle disse som Bygd og i nogle tilfælde har adresseoplysningen ikke kunne bestemmes. Her opereres med begrebet ’andre lokaliteter’.
Asiaq’s lokalitetsregister ajourføres løbende, men oplysningerne skal anvendes af Folkeregistrene før Befolkningsstatistikregistret kan dem i brug.
Slægtsmæssig tilknytning
At være slægtsmæssigt tilknyttet Grønland defineres ved, at en eller begge forældre er født i Grønland.
Bruttoreproduktion (BRR)
Tallet for bruttoreproduktion (BRR) viser hvor mange levendefødte piger, der fødes pr. 1.000 Kvinder, i løbet af den reproduktive alder, der regnes fra 15 til 49 år, hvis disse kvinder føder i overensstemmelse med erfaringer i perioden for beregningerne, og ingen kvinder dør inden de fylder 50.
Forældre
I folkeregistrene findes der oplysninger om befolkningens juridiske forældre. Oplysningerne er dog mangelfulde i forhold til nyfødte, fordi ugifte fædre først skal anerkende faderskabet. Det samme gælder for personer født før 1960. I afsnittet om fødsler anvendes dog oplysninger om biologiske forældre.
Fødested
I de fleste opgørelser fordeles befolkningen efter fødested. Der anvendes to kategorier: Født i Grønland og født uden for Grønland. Der findes et mindre antal personer, for hvem fødested er uoplyst. I statistikken antages disse at være født uden for Grønland.
Generel fertilitetskvotient
Antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år.
Middelfolketal
Middelfolketallet er en tilnærmelse til det teoretiske begreb ‘gennemlevet tid’. Middelfolketallet er beregnet som et simpelt gennemsnit af to efterfølgende statusopgørelser.
Middellevetid
Målet angiver den gennemsnitlige resterende levetid for et individ i en bestemt alder under antagelse af, at dødeligheden i hver alder svarer til dødeligheden i den periode, for hvilken beregningerne er foretaget. Med middellevetiden menes oftest middellevetiden for en 0- årig.
Neonatal dødelighed
Antal dødsfald i de første fire leveuger pr. 1.000 levendefødte.
Nettoreproduktion (NRR)
Det forventede antal levendefødte piger, der fødes i løbet af den reproduktive periode af en generation på 1.000 kvinder, der føder og dør i overensstemmelse med erfaringerne i perioden for beregningerne.
Perinatal dødelighed
Antal dødfødte samt dødsfald i første leveuge pr. 1.000 fødte.
Samlet fertilitet (TFR)
Den samlede fertilitet (TFR) er et mål for hvor mange børn en ‘kunstig’ generation på 1.000 kvinder vil føde gennem deres fertile aldre (15-49 år), forudsat at ingen af disse kvinder dør inden de fylder 50 år, og forudsat at kvinderne føder børn i overensstemmelse med erfaringerne i perioden for beregningerne.
Spædbørnsdødelighed
Antal dødsfald i første leveår pr. 1.000 levendefødte.
Standardiserede kvotienter
Da forskellige fordelinger på alder i befolkninger, der skal sammenlignes, kan medføre misvisende resultater. Derfor forsøges de misvisende resultater elimineret ved at vælge den samme aldersfordeling for befolkningerne. For at formindske indflydelsen fra tilfældige variationer over kalenderåret er beregningerne foretaget for en 5-års periode under et.
Summarisk fertilitetskvotient
Antal levendefødte pr. 1.000 indbyggere.
Summarisk dødskvotient
Antal døde pr. 1.000 indbyggere.