Selvstyret
Grønlands Selvstyre består af Inatsisartut (Landstinget), som er en folkevalgt samling (lovgivende magt), og af Naalakkersuisut (udøvende magt), der har ansvaret for den overordnede offentlige administration. Pr. 21. juni 2009 blev Hjemmestyret erstattet af Selvstyre.
Se mere på adressen: www.nanoq.gl
Inatsisartut
Den folkevalgte forsamling eller Grønlands parlament, Inatsisartut, blev oprettet ved indførelsen af hjemmestyre den 1. maj 1979. Inatsisartut har 31 folkevalgte medlemmer.
Året i Inatsisartut indledes den anden fredag i september og varer til samme fredag det følgende år. Inatsisartut samles mindst to gange årligt til ordinære samlinger. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan Inatsisartut indkaldes ekstraordinært.
Se mere om Inatsisartut på denne hjemmeside: www.inatsisartut.gl
Formandskabet for Inatsisartut
og udvalg
Inatsisartut har et formandskab, også kaldet et præsidium, der består af formanden plus fire medlemmer af Inatsisartut.
Formanden for Inatsisartut er beskæftiget med varetagelsen af formandskabets opgaver i en fuldtids stilling. Sammen med Formandskabet for Inatsisartut er formanden ansvarlig for varetagelsen af en lang række opgaver til sikring af hensigtsmæssige arbejdsbetingelser for Inatsisartut og dets medlemmer samt samspillet mellem Inatsisartut og Naalakkersuisut.
Formanden har blandt andet til opgave
- at repræsentere Inatsisartut udadtil
- at lede møderne i Inatsisartut
- at drage omsorg for at Inatsisartut og udvalgenes arbejde tilrettelægges og afvikles forsvarligt at administrere det grønlandske medlemskab af Nordisk Råd og forbindelsen til det danske Folketing.
Inatsisartut nedsætter en række udvalg. Hvert udvalg kan bestå af op til syv medlemmer, som ikke samtidig må være medlem af Naalakkersuisut.
Udover Formandskabet for Inatsisartut er fem af udvalgene - de såkaldte "Lovpligtige udvalg" - obligatoriske, hvilket vil sige, at de skal nedsættes. Det drejer sig om:
- Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg
Derudover nedsætter Inatsisartut en række stående udvalg, hvis antal og arbejdsområder Inatsisartut frit kan fastsætte fra år til år. I denne periode har Inatsisartut følgende stående udvalg:
- Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg
- Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Bureau for Inatsisartut
Bureau for Inatsisartut varetager den daglige administration. Administrationen er underlagt Formandskabet for Inatsisartut.
Den øverste administrative myndighed er generalsekretæren. Bureauet for Inatsisartut har med formandskabssekretariatet og kommunikations- og projektafdelingen to stabsfunktioner, der bistår bureauets fire linjefunktioner, som består af et udvalgssekretariat, en tolkeafdeling, en serviceafdeling og en økonomiafdeling.
Lovgivning
Forslag til ændringer af love, nye love og forordninger fremsættes normalt af Naalakkersuisut, men kan også fremsættes af et enkelt medlem af Inatsisartut. Alle forslag til love og forordninger gennemgår tre behandlinger i Inatsisartut.
Valgperiode
Inatsisartut vælges for en fireårig periode, men der kan udskrives og afholdes valg, før den ordinære valgperiode udløber. Det senest afholdte valg var den 2. juni 2009. Siden indførelse af hjemmestyre i 1979 er der afholdt ti valg. Læs mere om perioderne under afsnittet Valg til Inatsisartut.
Inatsisartut udpeger efter nyvalg en ombudsmand, hvis opgave det bl.a. er at påse, at Naalakkersuisuts og kommunernes administration er i overensstemmelse med lovgivningen og god forvaltningsskik.
Se mere om valg på denne hjemmeside: www.valg.gl
Ombudsmanden for Inatsisartut
Ombudsmanden for Inatsisartut vælges af Inatsisartut og fører på Inatsisartuts vegne kontrol med, at selvstyrets og kommunernes forvaltning sker i overensstemmelse med gældende ret og god forvaltningsskik.
Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Inatsisartut og af politisk indflydelse. Ombudsmanden afgiver en årlig beretning til Inatsisartut om sin virksomhed. Beretningen trykkes og offentliggøres.
Se mere om Ombudsmanden for Inatsisartut på denne hjemmeside: www.ombudsmand.gl
Oversigt 1. Sager behandlet af Ombudsmanden for Inatsisartut
|
1999 |
2000 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
Oprettede sager |
110 |
82 |
108 |
92 |
117 |
86 |
86 |
114 |
94 |
Sager, taget op af egen drift |
23 |
30 |
24 |
5 |
21 |
21 |
8 |
2 |
11 |
Vejledninger |
139 |
80 |
138 |
108 |
143 |
111 |
91 |
63 |
62 |
Afviste klage |
71 |
62 |
99 |
63 |
69 |
48 |
61 |
69 |
89 |
Afsluttede sager |
49 |
52 |
16 |
35 |
26 |
19 |
22 |
18 |
24 |
Kilde: Ombudsmanden for Inatsisartut
Sagsbehandling i den offentlige forvaltning
Sagsbehandlingen er underlagt lovgivningen i henhold til sagsbehandlingsloven og offentlighedsloven samt ulovbestemte almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Sagsbehandlingsloven skal medvirke til at forbedre sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning og øge sikkerheden for, at forvaltningens afgørelser er lovlige og rigtige.
Offentlighedsloven indeholder bestemmelser om borgerens ret til aktindsigt i sager, der er eller har været under behandling i den offentlige forvaltning.
Samtlige love, bekendtgørelser og forordninger siden hjemmestyrets indførelse i 1979 findes på denne hjemmeside: www.lovgivning.gl
Naalakkersuisut
(udøvende magt)
Naalakkersuisut er Grønlands regering, udpeget af Formanden for Naalakkersuisut. Formanden for Naalakkersuisut vælges af Inatsisartut (lovgivende magt). De øvrige medlemmer af Naalakkersuisut vælges af Inatsisartut efter indstilling af formanden for Naalakkersuisut. Naalakkersuisut er politisk ansvarligt for selvstyrets daglige drift. Naalakkersuisut er opdelt i et antal ressortområder.
Under hvert enkelt medlem af Naalakkersuisut er der et departement, som varetager lovgivningen og generelle sager. Under departementerne er der direktorater og styrelser til forvaltning af en række specifikke områder. Naalakkersuisuts forvaltning foregår inden for rammerne af love og bevillinger, der er vedtaget af Inatsisartut.
Inatsisartut fører kontrol med Naalakkersuisuts arbejde, bl.a. ved revision af landskassens regnskab. Desuden er det Inatsisartuts ombudsmands opgave at føre kontrol med, at Naalakkersuisut administrerer i overensstemmelse med lovgivningen og god forvaltningsskik.
Oversigt 2 Naalakkersuisut
koalitioner
|
Landsstyrekoalitionens sammensætning |
Landsstyreformand |
1979 |
Siumut: 5 |
Jonathan Motzfeldt |
1983 |
Siumut: 6 |
Jonathan Motzfeldt |
1984 |
Siumut: 5, Inuit Ataqatigiit: 2 |
Jonathan Motzfeldt |
1987 |
Siumut: 5 Inuit Ataqatigiit: 2 |
Jonathan Motzfeldt |
1988 |
Siumut: 5 |
Jonathan Motzfeldt |
1991 |
Siumut: 5 Inuit Ataqatigiit: 2 |
Lars Emil Johansen |
1995 |
Siumut: 5 Atassut: 2 |
Lars Emil Johansen |
1999 |
Siumut: 5 Inuit Ataqatigiit: 2 |
Jonathan Motzfeldt |
2001 |
Siumut: 5 Atassut: 2 |
Jonathan Motzfeldt |
Dec 2002 |
Siumut: 4 Inuit Ataqatigiit: 3 |
Hans Enoksen |
Jan 2003 |
Siumut: 4 Atassut: 3 |
Hans Enoksen |
Sep 2003 |
Siumut: 4 Inuit Ataqatigiit: 4 |
Hans Enoksen |
Dec 2005 |
Siumut: 4 Inuit Ataqatigiit: 2 Atassut 2 |
Hans Enoksen |
Maj 2007 |
Siumut: 4 Atassut: 3 |
Hans Enoksen |
Juni 2009 |
Inuit Ataqatigiit: 6 Demokraterne: 2 Kattusseqatigiit Partiiat: 1 |
Kuupik Kleist |
Kilde: Grønlands Statistik