Køn, alder og civilstand
Oversigt 1
Befolkningen fordelt på køn
|
|
1980 |
1985 |
1990 |
1995 |
2000 |
2005 |
2010 |
2012 |
|
I alt |
49.785 |
52.955 |
55.567 |
55.732 |
56.110 |
56.972 |
56.452 |
56.749 |
|
Mænd |
27.028 |
28.778 |
30.063 |
29.706 |
29.982 |
30.322 |
29.936 |
30.041 |
|
Kvinder |
22.757 |
24.177 |
25.504 |
26.026 |
26.128 |
26.650 |
26.516 |
26.708 |
|
|
|
|||||||
|
Mænd |
54,3 |
54,3 |
54,1 |
53,3 |
53,4 |
53,2 |
53,0 |
52,9 |
|
Kvinder |
45,7 |
45,7 |
45,9 |
46,7 |
46,6 |
46,8 |
47,0 |
47,1 |
Kilde: Grønlands Statistik http://bank.stat.gl/bedst1
Der bor flere mænd end kvinder i Grønland, idet 53 procent af befolkningen er mænd. Generelt er der i de erhvervsaktive aldre flest mænd. Først i de ældste aldersklasser (over 70 år) er kvinderne i overtal.
Den generelt større andel af mænd i befolkningen skyldes en overvægt af mænd, blandt de som er født uden for Grønland. Denne gruppe er typisk bosat i Grønland af arbejdsmæssige grunde, består af dobbelt så mange mænd som kvinder.
I gennemsnit er Grønlands befolkning yngre end den danske
Kun 7 pct. af befolkningen er over 65 år og under 1 pct. er fyldt 80 år.
Som indikator viser forsørgerbyrden forholdet mellem antallet af personer i og udenfor de erhvervsaktive aldre. Forsørgerbyrden er et vigtigt samfundsøkonomisk nøgletal, idet det er de erhvervsaktive, der med skatter og afgifter skal betale for at forsørge børn og ældre. Udviklingen i forsørgerbyrden påvirker derfor skattetryk og serviceniveau i det offentlige.
Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20-64 år, kan forsørgerbyrden pr. 1. januar 2012 beregnes til 0,59. Det betyder, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 59 personer, der skal forsørges. Et historisk tilbageblik viser, at forsørgerbyrden i 1979 var 0,89, altså en noget højere forsørgerbyrde end i dag, men siden midten af 1990'erne har nøgletallet ligget på omkring 65 pr. 100 erhvervsaktive.
Det svarer i øvrigt til gennemsnittet for hele verdens befolkning.
(se 2011 World Population Data Sheet Population Reference Bureau - www.prb.org)
Figur 1
Andel ugifte personer, født i Grønland efter alder og køn 1980 og 2012
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst5
I figur 1 ses at det er blevet mere almindeligt at forblive ugift igennem de seneste 30 år. Det ses også at langt flere grønlandsk fødte mænd forbliver ugifte end grønlandsk fødte kvinder.
Fødested og statsborgerskab
Indtil for få år siden havde kun 1 procent af befolkningen udenlandsk statsborgerskab. Som der fremgår af figur 2 er dette ved at ændre sig og blot indenfor de seneste 5 år er antallet af udenlandske statsborgere steget med 83 pct.
Figur 2
Antal udenlandske statsborgere. 1977-2012
I befolkningsstatistikken analyseres befolkningen ofte opdelt efter fødested i kategorierne født uden for Grønland og født i Grønland, idet gennemsnitsbetragtninger ellers vil udjævne væsentlige demografiske træk. Samtidig er andelen af personer født udenfor Grønland faldet fra 18 pct. i 1980 til 11 pct. i 2012.
I oversigt 2 ses befolkningen pr. 1. januar 2012, fordelt efter forældres og eget fødested. Af oversigten fremgår det, at 50.340 eller 89 procent af befolkningen er født her i landet.
Oversigt 2
Befolkningen fordelt efter forældres og eget fødested 2012
|
|
|
Begge forældres fødested |
En forælder født i Grønland/ anden forælder |
|||
|
Barnets fødested |
I alt |
Grønland |
Udenfor Grønland |
uoplyst |
Grønland |
uoplyst |
|
I alt |
56.749 |
33.776 |
779 |
12.475 |
9.416 |
303 |
|
Grønland |
50.340 |
33.353 |
317 |
7.799 |
8.758 |
113 |
|
Udenfor Grønland |
6.409 |
423 |
462 |
4.676 |
658 |
190 |
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedaao3
I oversigten er befolkningen endvidere opdelt efter forældres fødested. Her ses det, at 43.495 (33.776 + 9.416+303) svarende til 77 procent af befolkningen har mindst én forælder, som er født i Grønland. Om 1/4 af befolkningen er forældrenes fødested uoplyst i folkeregistrene. Dette skyldes at forældrene ikke findes i personnummersystemet, enten fordi de ikke bor i Grønland eller Danmark, eller fordi de døde før 1967, da systemet blev indført.
Oversigt 3
Befolkningen med stærk slægtsmæssig tilknytning til Grønland.
|
|
|
Begge forældres fødested |
En forælder født i Grønland |
|
|
|
I alt |
Grønland |
Uoplyst |
Anden forælder født udenfor Grønland |
|
I alt |
51.294 |
33.776 |
7.799 |
9.719 |
|
Grønland |
50.023 |
33.353 |
7.799 |
8.871 |
|
Udenfor Grønland |
1.271 |
423 |
.. |
848 |
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedaao3
Er mindst én forælder født i Grønland, siges personen at have en stærk slægtsmæssig tilknytning til Grønland. Medregnes hertil personer, hvor begge forældres fødesteder er uoplyste, men hvor personen selv er født i Grønland, havde 51.294 personer pr. 1. januar 2012 en stærk slægtsmæssig tilknytning til Grønland. Dette svarer til 90 procent af den samlede befolkning, jævnfør oversigt 3. Der er altså næsten ingen forskel på, hvor stor en andel af befolkningen, der har stærk slægtsmæssig tilknytning (90 procent) i forhold til andelen af fødte i Grønland (89 procent).
Bosætning
Jf. Asiaqs lokalitetsregister findes der pr 18. februar 2011 92 aktive lokaliteter i Grønland. En lokalitet kan være enten en by(17), bygd(62), fåreholdersted(4), station(6).
Frem til kommunesammenlægningen 1. januar 2009 fandtes kun en by i hver af landet kommuner, i hvilken kommunens administration holdt til. Efter kommunesammenlægningen kaldes disse gamle kommuner for distrikter. En kommune består i dag af flere distrikter, med hver sin by samt et antal bygder og eventuelt andre lokaliteter.
Gennem 1960’erne voksede befolkningen i byerne hastigt. Byerne opsugede såvel befolkningstilvæksten som afvandringen fra bygderne. Denne udvikling er fortsat igennem de seneste 30 år, hvor folketallet i byerne fortsat stiger mens det falder i bygderne. I figur 3 ses befolkningsudviklingen i byerne 1977-2012. Byerne i Nuuk, Qaanaaq og Tasiilaq nærmer sig at have fordoblet indbyggertallet i perioden, mens folketallet i Paamiut og Qasigiannguit er faldet mest.
Figur 3
Befolkningsudviklingen i byerne 1977-2012
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst3
Kun i Upernavik og Ilulissat’s bygder er folketallet steget. En række bygder er nedlagt og i mange er folketallet halveret.
Figur 4
Befolkningsudviklingen i bygderne 1977-2012
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst3