Forbruget

I det følgende beskrives husholdningernes forbrug. Forbrugsmulighederne afhænger både af indkomsterne og af prisudviklingen på varer og tjenester.

Det private forbrug

I forbindelse med opstilling af et produktionsbaseret nationalregnskab for 2004 blev der lavet en ny opgørelse af det private forbrug. Opgørelsen af det private forbrug opdelt i varegrupper er vist i Figur 1. Til sammenligning vises fordelingen af det danske forbrug for 2004.

Opgørelsen af det private forbrug fra 2004 har dannet grundlag for nye vægte til beregning af forbruger- og nettopristal.

Forbruger- og nettopristallet, som beskrives i Prisstatistikkens grundlag og begrænsninger og Indkomsternes købekraft, er beregnet med udgangspunkt i en opgørelse af det private forbrug fra 1992.

Figur 1

Fordeling af privat forbrug i Grønland (2004) og Danmark (2004)

Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik

Det individuelle offentlige forbrug

Det samlede offentlige forbrug i Grønland svarer til knap halvdelen af bruttonationalproduktet (BNP). Det er i international sammenhæng en høj andel. Til sammenligning udgør andelen i Danmark ca. 25 pct.

Det offentlige forbrug i Grønland finansieres via skatter og afgifter og af bloktilskuddet fra Danmark.

En betydelig del af det offentlige forbrug er offentlige ydelser, der er direkte rettet mod enkeltpersoner. Det benævnes også som individuelt offentligt konsum. Fordelingen af dette konsum fremgår af Figur 2.

Om samfundet organiserer tjenester som individuelt offentligt forbrug eller som privat forbrug afhænger af den valgte samfundsmodel. Ved internationale sammenligninger skal privat forbrug og individuelt kollektivt forbrug lægges sammen for at give et retvisende billede.

Den øvrige del af det offentlige forbrug kaldes kollektivt offentligt forbrug og består af administrative tjenester, forsvar samt politi og retsvæsen.

Figur 2

Individuelt offentligt konsum 2010

Kilde: Grønlands Statistik