Forebyggende opgaver

Lokale forebyggelsesudvalg har til opgave at styrke arbejdet omkring forebyggelse og sundhedsfremmende arbejde i kommunerne.

Opgaven for forebyggelsesudvalgene er bl.a. at udarbejde handlingsplaner en gang årligt for det sundhedsfremmende og forebyggende område i kommunen.

Med Inuuneritta - Folkesundhedsprogrammet 2006-2012 lægger Landsstyret op til en forstærket og koordineret indsats på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Landstinget tilsluttede sig ved efterårssamlingen 2006 Inuuneritta og programmet implementeres fra 2007.

I 2011 er der foretaget en midtvejsevaluering af Inuuneritta programmet.

I sammenhæng med de politiske målsætninger beskæftiger afdeling for forebyggelse og sundhed, PAARISA, sig med en lang række emner på det forebyggelsespolitiske område.

I de fleste kommuner er der ansat en forebyggelseskonsulent. PAARISA stiller sundhedspædagogisk konsulentbistand til rådighed for kommunen og forebyggelseskonsulenten i forbindelse med lokale aktiviteter og handlingsplaner for at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. I 2007 afsluttedes en 2-årig modulopbygget uddannelse for landets forebyggelseskonsulenter. Uddannelsen var tilrettelagt i samarbejde med Peqqissaanermik Ilinniarfik.

 

Se mere om PAARISA på denne hjemmeside: www.paarisa.gl

 

Forebyggelse af rygning

Selvstyret har ønsket at markere, at de offentlige arbejdspladser skal gå foran i bekæmpelsen af rygning. Efter den nyeste Inatsisartutslov og reviderede Inatsisartutsforordning er rygning ikke tilladt, hverken indendørs eller udendørs ved og i folkeskoler, sportshaller, svømmehaller samt i dag- og døgninstitutioner for børn og unge. Desuden blev det forbudt at sælge tobaksvarer til personer, der er under 18 år, og vedtaget at salget kun må ske ved personlig betjening.

Sundhedsvæsnet og flere arbejdspladser har gennemført kurser, både individuelt og for grupper, hvor der gives vejledning i at holde op med at ryge. Desuden er mange arbejdspladser begyndt at diskutere rygningens skadelige virkninger, herunder indførelse af en egentlig rygepolitik på arbejdspladsen. Samtidig er der større åbenhed i forbindelse med en erkendelse af rygningens skadelige virkninger.

Undersøgelser viser, at unge ofte begynder at ryge i 13-14-års alderen. Med konkurrencen Røgfri klasser retter PAARISA fokus mod elever i folkeskolens mellemste og ældste trinklasser. Formålet med konkurrencen er at styrke elevernes bevidsthed om at vælge det sunde liv gennem sundhedsfremmende aktiviteter.

 


Figur 1 . Forbrug af cigaretter

Anm.: Figuren viser antal cigaretter pr. uge pr. person over 14 år.

Kilde: Skattestyrelsen og Grønlands Statistik

 


I Figur 1 vises det ugentlige forbrug af cigaretter pr. person over 14 år i Grønland og Danmark. Forbruget i Grønland ligger over niveauet i Danmark. I de senere år er forbruget af cigaretter i Grønland faldet.

I undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed 2005 – 2007 fremgår det, at tobaksrelateret kræft i luftveje og lunger er den hyppigste kræftform i Grønland, og at andelen af dødsfald forårsaget af rygning og passiv rygning skønnes at udgøre mere end hver fjerde dødsfald.

Grønland deltager i WHO’s internationale undersøgelse ”Health Behaviour in School-aged Children” (se herom nedenfor) om sundhedsadfærd blandt skoleelever i alderen 11 til 17 år. Fra den seneste undersøgelse i 2006 ved man, at 40 pct. af de adspurgte elever aldrig havde prøvet at ryge. Den samlede andel, der havde prøvet at ryge, har været faldende gennem årene, specielt blandt drengene. Undersøgelsen viser, at halvdelen af de ældste skoleelever ryger hver dag.

 


 

Indsats på alkoholområdet

Alkohol- og Narkotikarådet blev etableret i 1999. Målet er at fungere som sagkyndigt rådgivende organ over for såvel Landstinget som de involverede landsstyreområder, når det gælder forebyggelse, behandling og kontrol. Desuden skal rådet følge udviklingen samt bidrage til en forbedret koordination af den samlede indsats mod misbrug.

Uge 18 er ugen, hvor der sættes fokus og debat på alkoholvaner og drikkemønster. Temaet for uge 18 i den 5-årige periode fra 2008 til 2012 er at øge befolkningens viden om skadevirkninger ved misbrug af rusmidler. 

 


Figur 2. Forbrug af alkohol

Anm.: Figuren viser antal genstande pr. uge pr. person over 14 år.

Kilde: Skattestyrelsen og Grønlands Statistik

 


Behandling mod misbrug af alkohol og hash

I 1995 oprettedes et behandlingscenter mod misbrug af alkohol i Nuuk under navnet Qaqiffik, der betyder ”det sted, hvor man kommer op”. I 1998 oprettedes der ligeledes et center i Ilulissat gennem en aftale mellem Frederiksberg Centeret ApS og Grønlands Hjemmestyre. I dag findes ligeledes et privat behandlingssted ”Katsorsaavik”, som betyder, det sted, hvor man bliver behandlet”. Efter klienters eget ønske kan man vælge mellem disse to behandlingssteder.

Med henblik på at imødekomme kommunernes behov for behandling i nærmiljøet er de indgåede aftaler omkring behandling af misbrug for øjeblikket under revision. Målet er at effektivisere behandlingen både i forhold til den enkelte, samtidig med at der kan tilbydes behandling, specielt af familierne, i det lokale miljø.

En samlet tabel over forbrug af cigaretter og alkohol, fremgår af tabel 13.

 

Se mere om Qaqiffik på denne hjemmeside: www.qaqiffik.gl

 

Health behaviour in school-aged children (HBSC)

HBSC er et internationalt forskningsprojekt om børn og unges sundhed og sundhedsvaner. Undersøgelsen koordineres af Verdenssundhedsorganisationen WHO, og den gennemføres hvert fjerde år i en lang række europæiske lande samt Israel og Nordamerika.

HBSC-undersøgelsen er gennemført i Grønland i 1994, 1998, 2002 og 2006.

Undersøgelsen 2006 er præsenteret i Inussuk – Arktisk forskningsjournal 1, 2007.

Unges brug af cigaretter, alkohol og narkotika, sammenlignet med Danmark fremgår af tabel 14.

 

Se nærmere om HBSC på denne hjemmeside: www.hbsc.org

 

Sexliv

PAARISA har i en årrække afviklet kampagner og udsendt informationsmateriale om sikker sex og beskyttelse.

Det er målet for det forebyggende arbejde, at alle graviditeter er ønskede, og at det enkelte individ er med til at forebygge kønssygdomme og HIV/AIDS. Samtidig skal befolkningen have mulighed for at søge viden om sunde sexvaner i deres lokalsamfund.


 

Figur 3. Nye tilfælde af HIV

Kilde: Landslægeembedet i Grønland


 

Akkumuleret døde af AIDS fremgår af tabel 15.

 

Forebyggelse af kønssygdomme

PAARISA arbejder for, at kondomer er tilgængelige, hvor de seksuelt aktive færdes. Der uddeles gratis kondomer i samarbejde med de lokale forebyggelseskonsulenter.

PAARISA har på sin hjemmeside henvisning til oplysninger om sikker sex for unge i teenager-alderen.

Antal anmeldte smitsomme sygdomme ses under tabel 16.

 

Gonoré og klamydia

Forekomsten af gonoré var i 2010 på et fortsat højt niveau med 1.239 tilfælde. Til sammenligning blev der indberettet 1.105 tilfælde i 2009 og 927 i 2008. Dette svarer til 2.195 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Det er særligt de unge under 25 år, som har gonoré, idet 68 % af tilfældene findes i denne aldersgruppe. Forekomsten er langt højere end f.eks. i Danmark. Fordelingen blandt kønnene er nogenlunde ligelig. De helt unge kvinder er mest udsatte.

Det skal anføres, at grundlaget for Landslægeembedets opgørelse for 2009 og 2010 er data fra Centrallaboratoriet, og ikke som tidligere ugemeldelisterne. Noget af stigningen fra 2008 kan være forårsaget her af. Der er tillige sket ændringer inden for diagnostikken.

 

Der blev i 2010 anmeldt 3.007 tilfælde af chlamydia, hvilket er en stigning i forhold til 2.864 i 2009. Forekomsten af chlamydia i Grønland i 2010 var 5.326 pr. 100.000 eller ca. 10 gange mere end forekomsten i Danmark.

Chlamydia er en væsentlig årsag til graviditet uden for livmoderen, til sekundær sterilitet og ufrivillig barnløshed. Forekomsten er højere hos kvinder med 1.772 tilfælde (59 %) end hos mænd med 1.235 tilfælde (41 %). Sygdommen er ofte asymptomatisk. At den konstateres hyppigere hos kvinder skal ses i relation til, at kvinder hyppigere undersøges i forbindelse med graviditet og fødsel.

Det skal anføres, at grundlaget for Landslægeembedets opgørelse for 2009 og 2010 er data fra Centrallaboratoriet, og ikke som tidligere ugemeldelisterne. Noget af stigningen fra 2008 kan være forårsaget her af. Der er tillige sket ændringer inden for diagnostikken.

 


Figur 4. Gonore og Clamydia

Kilde: Landslægeembedet i Grønland

 


Dukkeprojekt

Formålet med projektet er at give unge mennesker et realistisk billede af, hvad det vil sige at være forældre. I forlængelse heraf er formålet at få de unge til aktivt at tage stilling til forældrerollen samt tage ansvar for deres seksuelle adfærd. Dermed er formålet også at forebygge uønskede graviditeter og at fremme graviditeter med ønskebørn.

Eleverne i 9.-11. klasse deltager i et undervisningsforløb over 2-3 dage, hvor der undervises i spædbarnspleje og forældrerollen, hvorefter eleverne får udleveret en elektronisk RealCare-dukke. Dukken kræver pleje og pasning som et rigtigt spædbarn, dvs. den skal mades, skiftes, bøvse, vugges med mere. Efter pasning af dukken deltager eleverne i seksual- og præventionsundervisning.

 


Figur 5. Aborter pr. 1.000 kvinder

Kilde: Landslægeembedet i Grønland og Grønlands Statistik


 

Antal af legale aborter og abortkvotient pr. 1.000 kvinder, siden 1977 fremgår af tabel 17 og tabel 18.

 

Tidlig indsats overfor gravide familier

Det overordnede formål med det landsdækkende Inuuneritta-projekt ”Tidlig Indsats” overfor Gravide Familier er en styrket indsats i forhold til omsorgssvigt.

Tidlig indsats er et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem sundheds- og socialvæsenet. Projektet er implementeret i samtlige byer. I mange familier, der deltager i projektet ses en positiv udvikling, som betyder bedre vilkår for børnene.

 

Forebyggelse af selvmord

PAARISA har i en årrække arbejdet med forebyggelse af selvmord gennem forskellige initiativer og projekter.

I 2007 etableredes en telefonrådgivning for mennesker i personlig krise, Attavik 146. Det er en gratis, anonym og landsdækkende telefonrådgivning, som har åbent hver mandag og onsdag mellem 19 – 22.

Paarisa indgår i et tæt samarbejde med kommunerne om forebyggelse af selvmord og afholder kurser for fagpersoner i selvmordsforebyggelse. På uddannelsesinstitutionerne afholdes der ligeledes kurser for studerende i selvmordsforebyggelse. I samarbejde med professionelle samarbejdspartnere producerer Paarisa landsdækkende TV og radiokampagner om selvmord og selvmordsforebyggelse.

I samarbejde med MIPI, Videnscenter om Børn og Unge er der udkommet ekstra udtræk af data om unge med selvmordsadfærd og unge med god trivsel fra undersøgelsen ”Unges Trivsel i Grønland 2004” fra Statens Institut for Folkesundhed.

 

Se mere om MIPI på denne hjemmeside: www.MIPI.gl

 


Figur 6. Selvmord

Kilde: Landslægeembedet i Grønland

 


Telefonrådgivning for børn og unge

Børne-Ungetelefonen ”134” er en gratis, anonym rådgivning, hvor børn og unge dagligt mellem kl. 19 og 21 kan få rådgivning og et svar på de spørgsmål og problemer, de går og spekulerer over. Rådgivningen har eksisteret siden 2001.

 

Kost og bevægelse i samarbejde med ernæringsrådet

PAARISA arbejder med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser med fokus på kost og bevægelse. Dette sker i et tæt samarbejde med Ernæringsrådet, som PAARISA har sekretariatsfunktion for.