Beskæftigelsen blandt den fastboende befolkning

Figur 4.1 viser beskæftigelsens branchefordeling i 2012 for mænd og kvinder i den fastboende befolkning. Det fremgår tydeligt af figuren, at der er markante forskelle i, hvilke brancher kønnene er beskæftiget inden for. Således er knap 60 pct. af de beskæftigede kvinder ansat indenfor det offentlige, mens det tilsvarende kun er godt 20 pct. af mændene. Derimod er mændene kraftigt overrepræsenteret indenfor fiskeri, fangst og landbrug samt bygge- og anlægssektoren, hvor andelen af beskæftigede kvinder er forsvindende lille.

 

Figur 4.1. Brancernes andel af samlet beskæftigelse blandt mænd og kvinder 2012

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB1

 

Det fremgår af oversigt 4.1, at der er flere mænd end kvinder i beskæftigelse, hvilket dog skal ses i lyset af, at der bor flere mænd end kvinder i landet. I alderen 30-60 år er der ingen større forskelle i kønnenes erhvervsfrekvens, og i den aldersgrupper er kvinderne således lige så hyppigt i beskæftigelse som mændene er. Derimod er der relativt flere mænd end kvinder i beskæftigelse blandt de 20-30-årige og blandt de ældre over 60 år. Laves opdelingen på byer og bygder fremkommer der derimod betydelige forskelle i erhvervsfrekvensen inden for alle aldersgrupper, således at en betydelig større andel af byboerne er i beskæftigelse sammenlignet med borgerne i bygderne.

 

Af oversigten ses det endvidere, at mænd i gennemsnit optjente en væsentlig højere månedsløn end kvinder, og at den gennemsnitlige månedsløn i byerne ligeledes lå et niveau over månedslønnen i bygderne. Mændene tjente således i gennemsnit ca. 7.500 kr. mere end kvinderne, og byboerne næsten 5.000 kr. mere end bygdeborgerne pr. måned. Denne opgørelse kan dog ikke anvendes som en egentlig lønstatistik i traditionel forstand, idet der ikke er inddraget centrale faktorer for løndannelsen såsom arbejdstid, jobfunktion og uddannelsesbaggrund.

 

Oversigt 4.1. Beskæftigelse og løn fordelt på køn og bosted 2012

 

Antal beskæftigede personer i gennemsnit pr. måned

Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse

 

Alle

Byer

Bygder mm.

Alle

Byer

Bygder mm.

Alle

25.501

22.232

3.269

25.227

25.835

21.092

Mænd

14.240

12.194

2.046

28.589

29.352

24.042

Kvinder

11.261

10.038

1.223

20.975

21.562

16.155

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB2

Figur 4.2 viser beskæftigelsen i de fire kommuner opdelt efter køn. Figuren angiver dels den gennemsnitlige beskæftigelse pr. måned (det mørkeblå), og dels hvor mange personer, der i alt har været i beskæftigelse i løbet af året (det mørkeblå og lyseblå). De lyseblå områder kan således tolkes som en form for gennemsnitlig arbejdskraftsreserve, der midlertidig er uden beskæftigelse. Det kan bemærkes at denne reserve er relativ lige stor – omkring 25 pct. af det samlede antal beskæftigede i løbet af året – uanset om man sammenligner mellem kommuner eller mellem køn.

 

Figur 4.2. Beskæftigelsen fordelt på køn og kommune 2012

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB3

 

I oversigt 4.2 er antallet af fastboende borgere i beskæftigelse opgjort for de enkelte distrikter og yderligere ned på byer og bygder. Bortset fra enkelte lokale udsving flugter opgørelsen pænt med befolkningstallene i de enkelte distrikter, således at jo flere borgere der er bosiddende i et distrikt, desto flere er i beskæftigelse.

 

Oversigt 4.2. Antal beskæftigede personer i gennemsnit pr. måned i distrikterne 2012

 

Alle

Byer

Bygder mm.

Hele landet (inkl. områder uden for distriktsindeling) .

25.501

22.232

3.269

Nanortalik ......................................

676

507

169

Qaqortoq .......................................

1.493

1.437

56

Narsaq .........................................

742

591

150

Ivittuut .........................................

36

0

36

Paamiut ........................................

678

628

50

Nuuk ..........................................

8.707

8.571

136

Maniitsoq .......................................

1.507

1.216

291

Sisimut .........................................

3.015

2.600

415

Kangaatsiaq .....................................

391

195

196

Aasiaat .........................................

1.409

1.348

61

Qasigiannguit ....................................

570

539

31

Ilulissat .........................................

2.273

2.092

182

Qeqertarsuaq ...................................

362

347

16

Uummannaq ....................................

1.068

613

455

Upernavik ......................................

1.085

506

579

Qaanaaq .......................................

256

207

49

Tasiilaq .........................................

941

679

262

Illoqortoormiut ...................................

154

150

4

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB6