Nukissiorfiit

Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed under Grønlands Selvstyre. Nukissiorfiit varetager den offentlige forsyning el, vand og varme i landets byer og bygder.

 

El- og varmeforsyning i byerne

Det første offentlige elværk blev indviet i Nuuk den 26. oktober 1949. Derefter fik resten af byerne elforsyning i prioriteret rækkefølge. Som den sidste by fik Kangaatsiaq et offentligt elværk i 1975. På grund af de store afstande mellem byerne har der hidtil ikke været økonomisk eller teknisk basis for transmissionsnet mellem byerne.

 

Frem til introduktionen af vandkraft, var forsyningen af el baseret på ét dieseldrevet elværk eller kraftværk med tilhørende distributionsnet i hver by. Produktionsomkostningerne er forholdsvis høje, fordi mange anlæg er ret små, og fordi der i hver by er etableret reserve- og nød-elværker. På grund af de klimatiske forhold kan forbrugerne ikke tåle længere afbrydelser af elforsyningen.

 

Den offentlige varmetjeneste blev skabt i 1960, hvor Maniitsoq som den første by fik et kraftvarmeværk i forbindelse med bygningen af en ny skole. I dag forsyner Nukissiorfiit tolv byer med fjernvarme.

 

I 1993 indviedes det første vandkraftværk i Buksefjorden syd for Nuuk. I dag, tyve år senere, har Grønland fem vandkraftværker, som forsyner de seks byer Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, Narsaq og Tasiilaq. Med introduktionen af vandkraft fulgte også introduktionen af elvarme, som distribueres i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq og Narsaq.

 

Grønlands første brintanlæg

I 2010 indviede Nukissiorfiit Grønlands første brintanlæg. Anlægget bruges til at opnå konkret erfaring med såvel produktion, transport og anvendelse af brint som energibærer. Endvidere fungerer anlægget som et demonstrationsanlæg for at øge borgernes kendskab til brint og brændselsceller.

 

Forsyning i bygder

Forsyningssikkerheden i bygderne er mindre end i byerne, fordi der generelt ikke er etableret nød-elværker. Forsyningssikkerheden opretholdes ved, at elværkerne i bygderne som hovedregel har tre generatoranlæg. Ved nedbrud på én generator skal de to andre fortsat kunne opretholde forsyningen med el.

 

Uden for Nukissiorfiits ansvarsområde er der beboere i bygder og på isolerede fåreholdersteder, der bruger private mobile generatorer.

 

Der er ikke egentlig offentlig varmeforsyning i bygderne. I få bygder forsynes enkelte offentlige bygninger, som regel bygdens servicehus, med restvarme fra kølevandet fra dieselgeneratorerne på elværket, men størstedelen af bygdernes huse opvarmes med olieovne eller centralvarmeanlæg.

 

Vandforsyning

Den offentlige vandforsyning startede i 1950, hvor forundersøgelserne til landets første vandværk blev indledt i Narsaq.

 

I dag forsyner Nukissiorfiit samtlige byer og 51 bygder med vand hele året. I byerne baseres forsyningen hovedsageligt på vand fra vandsøer og elve. Herfra føres vandet gennem ledningsnettet frem til vandværkerne, hvor det renses og behandles, inden det sendes videre til forbrugerne.

 

I Qaanaaq, hvor forsyningen af vand ophører i vinterperioden, sker vandforsyningen ved at smelte is.

 

Vandet distribueres til forbrugerne gennem ledningsnet eller med tankbiler i områder, hvor husene er forsynet med vandtanke. I bygderne leveres vandet kun sjældent direkte til husene, men i stedet til et eller flere tapsteder. Ni bygder forsynes med vand fra anlæg, der bruger princippet med omvendt osmose.

 

I bygder uden vandforsyning foregår forsyningen ved vandslanger om sommeren og ved manuel forsyning fra kilder, elve og søer samt ved smeltning af is og sne om vinteren.