Kort om ledighedsstatistikken
Datagrundlaget for den årlige ledighedsstatistik er dels de månedlige kommunale registreringer af arbejdssøgende og dels Grønlands Statistiks beskæftigelsesregister. I lighed med beskæftigelsesstatistikken tager ledighedsstatistikken metodisk udgangspunkt i den internationale arbejdsorganisation ILO’s definitioner, og statistikken opfylder således – i det omfang de tilgængelig data muliggør det – de internationale standarder på området. En væsentlig betingelse i ILO-definitionen af ledighed er, at en person kun kan betragtes som ledig, såfremt vedkommende ikke har været i beskæftigelse i opgørelsesperioden. Derfor opgøres ledigheden i praksis ved med udgangspunkt i de månedlige registreringer af arbejdssøgende at frasortere de personer, der også er registreret som værende i beskæftigelse i den pågældende måned. Ledighedsstatistikken opgøres kun for den fastboende befolkning, der har været bosat i landet i hele opgørelsesåret.
Ud over den årlige ledighedsstatistik offentliggør Grønlands Statistik månedligt opgørelser over registrerede arbejdssøgende. Disse opgørelser skal alene betragtes som indikatorer for en øjeblikkelig udvikling i ledigheden og må ikke forveksles med en egentlig ledighedsstatistik – blandt andet fordi kriteriet om ikke at være i beskæftigelse ikke indgår i opgørelserne. I det følgende præsenteres udelukkende resultater fra den årlige ledighedsstatistik.
Ledigheden blandt den fastboende befolkning
Som det fremgår af figur 5.1 er der store sæsonudsving i ledigheden, således at vinterhalvåret er kendetegnet ved en høj ledighed, mens der om sommeren er færrest ledige. En modsatrettet årsrytme forekommer i beskæftigelsen, og således er arbejdsstyrkens størrelse betydelig mere stabil hen over året.
Figur 5.1. Udviklingen i ledighedsprocenten i gennemsnit pr. måned 2010-2013
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4
Figur 5.2 viser, at der er virkelig store forskelle i ledighedsprocenten i de enkelte distrikter. Således har Qeqertarsuaq distrikt med ca. 7 pct. af arbejdsstyrken den laveste ledighed i landet, mens Kangaatsiaq, Qaanaaq, Illoqortoormiut og Tasiilaq distrikter med ledighedsprocenter på omkring 20 pct. eller derover er de hårdest ramte distrikter. På landsplan lå ledigheden på 10,1 pct. i gennemsnit pr. måned i 2013.
Figur 5.2. Ledigheden i gennemsnit pr. måned fordelt på distrikter 2013
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4
Tabel 7 viser, at 7.924 personer var ramt af ledighed i mindst én måned i løbet af 2013, hvilket er knap tre gange så mange personer, som var ledige i gennemsnit pr. måned. Det fremgår endvidere af tabellen, at over halvdelen af de ledighedsramte i 2013 dog kun var ramt af ledighed i højest 3 måneder, mens under 10 pct. af de ledighedsramte var ledige i 10-12 måneder.
Det fremgår af figur 5.3, at unge – i særdeleshed i bygderne – er markant hårdere ramt af ledighed end den lidt ældre befolkning. Således er ledighedsprocenter for de 18-19-årige henholdsvis 19,2 pct. i byerne og 31,5 i bygderne, mens den gradvist aftager for både byer og bygder frem til ca. 35-års alderen. Det ses endvidere af figuren, at ledigheden i bygderne er større end i byerne uanset hvilken aldersgruppe, der sammenlignes på.
Figur 5.3. Ledigheden i gennemsnit pr. måned fordelt på alder og bosted 2013
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4
Af figur 5.4 ses det, at ledigheden blandt kvinder og mænd var ens i 2013, når man betragter landet som helhed. Dette dækker dog over, at kvinder i byerne oplevede den laveste ledighed, mens deres medsøstre i bygderne var klart hårdest ramt af ledighed. Blandt mændene var der derimod næsten ingen forskel i ledigheden byer og bygder imellem.
Figur 5.4. Ledigheden fordelt på køn og bosted 2013
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4
Som det fremgår af figur 5.5, har langt hovedparten af de ledige – omkring 84 pct. – ingen uddannelse udover folkeskolen. Ledighedsprocenten inden for denne uddannelsesgruppe har endvidere været stigende de seneste år, og således var 15,1 pct. af den del af arbejdsstyrken, der havde folkeskolen som højest fuldførte uddannelse, ledige i 2013. Tabel 11 viser tallene for ledige fordelt på højest fuldførte uddannelse 2010 - 2013.
I 2013 ledighedsprocenten inden for alle andre uddannelsesgrupper lå derimod under landsgennemsnittet på 10,1 pct. I særdeleshed var ledigheden blandt de højest uddannede meget lav med en ledighedsprocent på 0,9.
Figur 5.5. Ledighedsprocent fordelt på højest fuldført uddannelse 2013
Kilde: Statistikbanken http://bank.stat.gl/ARDLED7
Figur 5.6 viser, at der er visse forskelle i ledigheden inden for de forskellige uddannelsessektorer blandt personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Således var ledighedsprocenten i 2013 blandt erhvervsuddannede inden for Kunst og humaniora (eksempelvis tolke og grafikere) på 9,4 pct. og inden for Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis fiskeriassistenter og vodbindere) på 10,0 pct. Omvendt var der relativ lav ledighed blandt erhvervsuddannede inden for Erhverv, administration og jura (eksempelvis HK-assistenter og butiksuddannede), der havde en ledighedsprocent på 3,9 i 2013 og blandt Øvrige erhvervsuddannede (eksempelvis IT-administratorer), hvor ledigheden lå på 1,1 pct. i 2013.
Figur 5.6. Ledighedsprocent blandt erhvervsuddannede fordelt på uddannelsessektor 2013
Kilde: Statistikbanken http://bank.stat.gl/ARDLED7