Geografi

Grønland er verdens største ø og en del af det nordamerikanske kontinent. Grønlands nordligste punkt, Kap Morris Jesup, ligger kun 740 kilometer fra Nordpolen og er det nordligste landområde i verden. Grønlands sydligste punkt, Nunap Isua (Kap Farvel), ligger på samme breddegrad som Oslo. Afstanden fra nord til syd er 2.670 kilometer. Afstanden fra øst til vest er på det bredeste sted 1.050 kilometer.

 

Grønlands samlede areal er 2.166.086 km2. Heraf er 81 procent dækket af indlandsis. 19 procent, svarende til 410.449 km2, er isfri.