Efterskoleophold

Grønlandske elever, der søger et efterskoleophold, kan søge selvstyret om tilskud til opholdet.

 

Tilskuddet udbetales til efterskolen. Ved efterskoleophold i Danmark får eleven desuden tilskud til opholdet fra staten. Selvstyret betaler udgifterne til transport mellem Grønland og Danmark.

 

Efterskoleforløb 2015/2016

I skoleåret 2013/14 toppede antallet af påbegyndte forløb foreløbigt med 465. I de to efterfølgende skoleår har der været nedgang, og i skoleåret 2015/16 var der 425 påbegyndte efterskoleforløb.

Det højeste antal gennemførte forløb var i skoleåret 2012/13 med 362. Antallet af afbrudte forløb toppede i 2013/14 med 122 forløb, mens det for de aktive var højest med 384 elever i skoleåret 2014/15.

 

Tabel 5.1. Efterskoleforløb efter skoleår

 

2009/10

2010/11

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

Påbegyndte forløb ..

68

370

416

439

465

443

425

Aktive elever ......

68

327

349

362

379

384

356

Afbrudte forløb .....

-

43

67

77

122

107

107

Gennemførte forløb .

68

327

349

362

345

342

318

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDESA , http://bank.stat.gl/UDDESB , http://bank.stat.gl/UDDESC og http://bank.stat.gl/UDDESD).

 

Aldersmæssigt påbegyndte den største andel et efterskoleforløb det år, de fyldte 16 år. Nedenfor er aldersinddelinger vist efter skolested og skoleår.

 

Figur 5.1. Påbegyndte forløb efter alder, efterskolested og skoleår

Note: Aldre er opgjort ved udgangen af kalenderåret.

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDESA)

 

På de grønlandske efterskoler var langt de fleste påbegyndte forløb af elever, der fyldte 16 eller 17 år det år de startede. I skoleårene 2013/14 og 2014/15 udgjorde de to aldersgrupper 99 pct. af de påbegyndte forløb pr. skoleår. Andelen af 16-årige var ved udgangen af kalenderåret mellem 71 pct. og 83 pct. henover de sidste fem skoleår. Den største andel af 17-årige var i skoleåret 2015/16 med 27 pct. eller 43 påbegyndte forløb.

På de danske efterskoler var andelen af øvrige aldre højere, og i skoleåret 2015/16 var andelen oppe på 17 pct. eller 45 forløb. Langt de fleste i denne aldersgruppering var under 16 år ved udgangen af kalenderåret. Andelsmæssigt var den højeste andel 16-årige at finde i skoleåret 2012/13 med 76 pct. eller 215 forløb og den højeste andel af 17-årige med 18 pct. eller 55 forløb var i skoleåret 2013/14.

 

Nedenfor ses antallet af gennemførte forløb inddelt efter køn fordelt på de grønlandske og danske efterskoler de seneste fem skoleår.

 

Figur 5.2. Gennemførte forløb efter køn, efterskolested og skoleår

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDESD)

 

Det højeste antal drenge på de danske efterskoler var 145 gennemførte forløb i skoleåret 2013/14 mod pigernes 119 forløb i 2012/13. De højeste antal var på de grønlandske efterskoler for drengene 59 forløb i skoleåret 2014/15, men det for pigerne var 63 forløb i 2011/12.
Den største andel af drenge var 61 pct. i skoleåret 2014/15 på de danske efterskoler, mens det for pigerne var 55 pct. på de grønlandske efterskoler i skoleåret 2011/12.

 

Gennemførselsprocenten har de seneste fem år ligget mellem 74 pct. og 84 pct. Nedenfor er gennemførselsprocenten inddelt efter køn og skoleår.

 

Figur 5.3. Andel gennemførte forløb efter køn og skoleår

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDESA og http://bank.stat.gl/UDDESD).

 

Den højeste gennemførselsprocent lå for begge køn i skoleåret 2011/12, hvor 85 pct. eller 171 drenge og 83 pct. eller 178 piger havde et gennemført forløb bag sig.

Den laveste gennemførselsprocent for drengene var i skoleåret 2015/16, hvor 78 pct. eller 163 havde gennemført et ophold på en efterskole. For pigerne var den laveste andel i skoleåret 2013/14, hvor 68 pct. eller 145 gennemførte et forløb.