Beskæftigelsen blandt den fastboende befolkning
Figur 4.1 viser beskæftigelsens branchefordeling i 2015 for mænd og kvinder i den fastboende befolkning. Det fremgår tydeligt af figuren, at der er markante forskelle i, hvilke brancher kønnene er beskæftiget inden for. Således er knap 61 pct. af de beskæftigede kvinder ansat indenfor det offentlige, mens det tilsvarende 24 pct. af mændene. Derimod er mændene kraftigt overrepræsenteret indenfor fiskeri, fangst og landbrug samt bygge- og anlægssektoren, hvor andelen af beskæftigede kvinder er forsvindende lille.
Figur 4.1. Branchernes andel af samlet beskæftigelse blandt mænd og kvinder 2015
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB1
Det fremgår af oversigt 4.1, at der er flere mænd end kvinder i beskæftigelse, hvilket dog skal ses i lyset af, at der bor flere mænd end kvinder i landet. I alderen 30-60 år er der ingen større forskelle i kønnenes erhvervsfrekvens, og i den aldersgruppe er kvinderne således lige så hyppigt i beskæftigelse som mændene er. Derimod er der relativt flere mænd end kvinder i beskæftigelse blandt de 20-30-årige og blandt de ældre over 60 år. Laves opdelingen på byer og bygder i stedet for på køn fremkommer der derimod betydelige forskelle i erhvervsfrekvensen inden for alle aldersgrupper, således at en betydelig større andel af byboerne er i beskæftigelse sammenlignet med borgerne i bygderne.
Af oversigten ses det endvidere, at mænd i gennemsnit optjente en væsentlig højere månedsløn end kvinder, og at den gennemsnitlige månedsløn i byerne ligeledes lå et niveau over månedslønnen i bygderne. Mændene tjente således i gennemsnit knap 7.000 kr. mere end kvinderne, ligesom byboernes gennemsnitlige månedsløn knap 6.500 kr. højere end bygdeborgernes. Denne opgørelse kan dog ikke anvendes som en egentlig lønstatistik i traditionel forstand, idet der ikke er inddraget centrale faktorer for løndannelsen såsom arbejdstid, jobfunktion og uddannelsesbaggrund.
Oversigt 4.1. Beskæftigelse og løn fordelt på køn og bosted 2015
|
|
Antal hovedbeskæftigede i gennemsnit pr. måned |
Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse |
||||
|
|
Alle |
Byer |
Bygder mm. |
Alle |
Byer |
Bygder mm. |
|
Alle |
25.620 |
22.431 |
3.189 |
26.030 |
26.834 |
20.371 |
|
Mænd |
14.233 |
12.253 |
1.980 |
29.085 |
30.140 |
22.562 |
|
Kvinder |
11.387 |
10.178 |
1.209 |
22.210 |
22.855 |
16.782 |
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB1
Figur 4.2 viser beskæftigelsen i de fire kommuner opdelt efter køn. Figuren angiver dels den gennemsnitlige beskæftigelse pr. måned (mørke blå), og dels hvor mange personer, der i alt har været i beskæftigelse i løbet af året (det mørkblå og grå). De grå områder kan således tolkes som en form for gennemsnitlig arbejdskraftsreserve, der midlertidig er uden beskæftigelse. Det kan bemærkes at denne reserve er relativ lige stor – omkring 25 pct. af det samlede antal beskæftigede i løbet af året – uanset om man sammenligner mellem kommuner eller mellem køn.
Figur 4.2. Beskæftigelsen fordelt på køn og kommune 2015
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB3
I oversigt 4.2 er antallet af fastboende borgere i beskæftigelse opgjort for de enkelte distrikter og yderligere ned på byer og bygder. Bortset fra enkelte lokale udsving flugter opgørelsen pænt med befolkningstallene i de enkelte distrikter, således at jo flere borgere der er bosiddende i et distrikt, desto flere er i beskæftigelse.
Oversigt 4.2. Antal beskæftigede personer i gennemsnit pr. måned i distrikterne 2015
|
|
Alle |
Byer |
Bygder mm. |
|
Hele landet (inkl. områder uden for distriktsindeling) |
25.620 |
22.431 |
3.189 |
|
Nanortalik |
669 |
494 |
175 |
|
Qaqortoq |
1.469 |
1.408 |
61 |
|
Narsaq |
691 |
568 |
123 |
|
Paamiut |
627 |
580 |
47 |
|
Nuuk |
9.045 |
8.923 |
122 |
|
Maniitsoq |
1.545 |
1.236 |
310 |
|
Sisimiut |
3.009 |
2.612 |
397 |
|
Kangaatsiaq |
446 |
213 |
232 |
|
Aasiaat |
1.373 |
1.319 |
55 |
|
Qasigiannguit |
546 |
510 |
36 |
|
Ilulissat |
2.211 |
2.037 |
174 |
|
Qeqertarsuaq |
375 |
364 |
11 |
|
Uummannaq |
1.070 |
609 |
461 |
|
Upernavik |
1.086 |
485 |
600 |
|
Qaanaaq |
261 |
223 |
38 |
|
Tasiilaq |
962 |
706 |
256 |
|
Illoqqortoormiut |
146 |
144 |
2 |
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB6
Figur 4.3 viser, hvordan de beskæftigede i 2015 var fordelt på højest fuldført uddannelse. Det kan bemærkes, at over halvdelen – eller helt præcist 52,8 pct. – af de beskæftigede ikke havde anden uddannelse udover folkeskolen. Det kan endvidere noteres, at omkring en fjerdedel af de beskæftigede havde en erhvervsuddannelse, mens 15,6 pct. havde en videregående uddannelse.
Figur 4.3. Beskæftigelsens uddannelsesbaggrund 2015
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB8
Oversigt 4.3. viser, at antallet af beskæftigede personer uden anden uddannelse end folkeskolen er aftagende, mens antallet af beskæftigede personer i alle andre uddannelseskategorier er voksende. Oversigten viser også, at der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og gennemsnitsløn. Eksempelvis tjener personer med en videregående uddannelse i gennemsnit næsten dobbelt så meget som personer uden anden uddannelse end folkeskolen.