Lovgrundlag

Nedenfor følger en kort gennemgang af berettigelses- og lovgrundlaget for de enkelte sociale ydelser, der er behandlet i denne publikation. For yderligere oplysninger henvises der til Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestillings sider på selvstyrets hjemmeside, www.nanoq.gl, hvor der findes en liste over gældende lovgivning på det sociale område og hvor der er mulighed for at se og downloade forordninger, bekendtgørelser m.v.

 

Offentlig hjælp

Retten til at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, hjælp til faste udgifter og hjælp i særlige tilfælde er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland og er:

 

 

Offentlig hjælp ydes kun, hvis behovet ikke dækkes af andre ydelser. Offentlig hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, der trådte i kraft 1. april 2007.

 

Arbejdsmarkedsydelse

Arbejdsmarkedsydelse (før benævnt takstmæssig hjælp) ydes som erstatning for tab af arbejdsindtægt forårsaget af arbejdsløshed, sygdom eller ulykke.

 

Formålet med arbejdsmarkedsydelsen er at sikre registrerede hjemsendte og ledige, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, samt syge en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med uforskyldte ledigheds-, hjemsendelses- og sygdomsperioder.

 

Ved tildeling af ydelsen skal personen opfylde følgende betingelser:

 

 

Arbejdsmarkedsydelsens størrelse beregnes ved første henvendelsesdag på grundlag af det gennemsnitlige antal timer, som lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger. Ydelsen kan maksimalt udbetales i 13 uger. Den modsvarer indkomst for mindst 14 og højst 40 timer pr. uge.

 

Arbejdsmarkedsydelsen er skattepligtig og udgør 90% af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter overenskomsten mellem SIK og Landsstyret.

 

Arbejdsmarkedsydelse ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse, der trådte i kraft 1. juli 2006.

 

Dagpenge ved barsel m.v.

Retten til barselsdagpenge er betinget af, at der er tale om et indtægts­tab under barselsorloven. Retten gælder for såvel lønmodtagere som selvstændige og deres medhjælpende partnere, herunder fiskere, fangere og fåreholdere samt nyuddannede og uddannelsessøgende på visse uddannelser. Dagpengesatsen er bruttolønnen pr. time for en ikke-faglært arbejder, der har en arbejdsuge på højst 40 timer.

 

Fra 1. juli 2006 gælder følgende:

 

·         Den gravide har ret til to ugers orlov før forventet fødsel.

·         Moderen har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af det første barn og ret til 19 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn.

·         Faderen har ret til tre ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel.

·         Forældrene, det vil sige en af forældrene efter eget valg, har efter endt barselsorlov derudover ret til 17 ugers orlov ved det første barns fødsel og ret til 21 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn (forældreorloven).

 

Barselsdagpenge ydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Forordningen er trådt i kraft 1. marts 2010. I den nye forordning er orlovsperioderne ikke ændret tidsmæssigt.

 

Førtidspension

Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren er dansk statsborger. Dette gælder dog ikke:

 

 

Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl i Grønland, i et af de øvrige nordiske lande eller i et land, som har tiltrådt EØS-aftalen.

 

Retten til førtidspension er desuden betinget af, at ansøgeren har haft mindst tre års fast bopæl i Grønland, Danmark eller på Færøerne mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år.

 

Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Inden førtidspension kan tilkendes, skal kommunen have forsøgt at revalidere vedkommende. Førtidspension kan tilkendes personer, som er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 65 år. Ligeledes tilkendes personer, som endnu ikke er fyldt 18 år førtidspension, når ansøgeren har forsørgelsespligt over for ægtefælle, registreret partner eller barn.

 

Førtidspension udgør op til:

 

 

Der kan udbetales børnetillæg til førtidspensionister der har forsørgelsespligt overforbørn under 18 år. Desuden kan kommunen tildele personlige tillæg.

 

Når en førtidspensionist flytter på alderdomshjem, plejeafdeling på sygehus eller anden social døgninstitution udbetales 20 % af højeste pensionsbeløb uanset om førtidspensionisten har anden indtægt. Denne ydelse kaldes reduceret grundbeløb eller lommepenge.

 

Førtidspension ydes efter Inatsisartutforordning nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension, der er ændret ved Inatsisartutforordning nr. 8 af 31. maj 2010. Forordningen trådte i kraft den 1. juli 2010.

 

Alderspension

Frem til og med 31. december 2008 kunne personer, der var fyldt 63 år, tilkendes alderspension. Fra og med 1. januar 2009 til og med 31. december 2009 kunne personer, som var fyldt 64 år, tilkendes alderspension. Fra og med 1. januar 2010 kan personer, der er fyldt 65 år, tilkendes alderspension.

 

Alderspension udgør pr. 1. januar 2010 op til 119.900 kr. årligt for en enlig alderspensionist. Pensionen reguleres ved en ekstraindtægt på minimum 56.000 kr. Pensionen bortfalder helt, når ekstraindtægten overstiger 228.000 kr.

 

For par udgør højeste grundbeløb 163.500 kr. Pensionen reguleres ved en samlet ekstraindtægt på mindst 84.000 kr. Pensionen bortfalder helt, når ekstraindtægten overstiger 318.000 kr.

 

Uanset størrelsen på en eventuel ægtefælles eller samlevers skattepligtige indkomst, er en alderspensionist, der ikke selv har en personlig indtægt, berettiget til at få udbetalt 50 % af det højeste grundbeløb for en enlig pensionist. Dette beløb udgør 59.950 kr. årligt.

 

Der kan udbetales børnetillæg til alderspensionister, der har forsørgelsespligt overfor børn under 18 år.

 

Udover alderspension kan der ydes rådighedsbestemte tillæg og personlige tillæg.

 

Når en alderspensionist flytter på alderdomshjem, plejeafdeling på sygehus eller anden social døgninstitution udbetales 20 % af højeste pensionsbeløb uanset om førtidspensionisten har anden indtægt. Denne ydelse kaldes reduceret grundbeløb eller lommepenge.

 

Alderspensionen reguleres i takt med udviklingen i forbrugerprisindekset pr. 1. juli det foregående år. Selvstyret offentliggør de regulerede beløb hvert år den 1. januar.

 

Alderspension ydes efter Landstingsforordning nr. 3 af 7. maj 2007 om alderspension, der trådte i kraft den 1. juli 2007. Samtidig ophævedes Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension.