Metode

Denne publikation belyser de unge og deres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

 

Datagrundlag

Der er brugt følgende datakilder til udarbejdelsen af nærværende statistik:

 

·         Grønlands Statistiks befolkningsregister (status 1. januar).

·         Uddannelsesdepartementet og Sprogcentrets registre over efterskoleelever i Grønland og i Danmark.

·         Uddannelsesstøtteforvaltningens (USF) register.

·         Grønlands Statistiks registre over beskæftigelse (status november).

·         Grønlands Statistiks register over højeste fuldførte uddannelse.

·         Selvstyret og kommunernes fælles offentlige lønsystem

 

Metode

Ved samkøring af ovenstående oplysninger dannes et statistisk register, der for hver person i populationen indeholder oplysninger ultimo året om:

 

·         Alder og køn.

·         Bopæl samt bopæl ved udgang af året, hvor person fyldte 12 år.

·         Igangværende uddannelsesforløb eller beskæftigelse.

·         Højest fuldførte uddannelse.

 

Population

Opgørelsen for et tællingsår omfatter personer, der ultimo året er mellem 16 og 25 år, og som i øvrigt opfylder et af nedennævnte kriterier:

 

Har folkeregisteradresse i Grønland både i starten og slutningen af tællingsåret (fastboende).

Har folkeregisteradresse i Grønland ultimo året og har i løbet af tællingsåret færdiggjort eller afbrudt et efterskole- eller uddannelsesforløb over folkeskoleniveau udenfor Grønland.

Har ikke folkeregisteradresse i Grønland ultimo året, men er i december måned i tællingsåret registeret som aktiv på et efterskole- eller uddannelsesforløb over folkeskoleniveau i eller udenfor Grønland.

 

Bopæl

Udgangspunktet for bopælsoplysningerne er folkeregisteradressen. For personer der er registeret på en Grønlandsk uddannelsesinstitution, og som samtidig ikke er opført i folkeregisteret anvendes bopæl i året umiddelbart efter tællingsåret. Alternativ anvendes bopæl det nærmest foregående år, hvor der er registeret adresse. Enkelte uddannelsesaktive i Grønland er ikke opført i Grønlands Statistiks befolkningsregister for disse personer anvendes uddannelsesinstitutionens adresse.

 

Personer der er indskrevet på en uddannelsesinstitution i udlandet anføres med bopæl i udlandet, uanset om de er registeret i det grønlandske folkeregister.

 

Foruden den aktuelle bopæl i det pågældende år registerets også bopæl ved udgangen af de år, hvor personerne fyldte 12 år. Personer der ikke er registeret i befolkningsregisteret som 12-årige, registreres med bopæl udenfor Grønland.

 

Personer med bopæl i Ivittuut registres under Nuuk.

 

Status for uddannelse eller beskæftigelse

Det registreres om de unge i december måned i tællingsåret er aktiv i uddannelse, i beskæftigelse (november) eller ingen af delene. Registreringerne prioriteres i nævnte rækkefølge, således at en person, der både er uddannelsesaktiv og i beskæftigelse kun benævnes som værende i uddannelse.

Med registrerede efterskole- og uddannelsesforløb menes forløb, der er registreret i Grønlands Statistiks uddannelsesregister. Bortset fra efterskoler registreres kun forløb med et fagligt niveau for ungdomsuddannelser eller derover (ISCED niveau 3 eller derover).

 

De unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, benævnes ungemålgruppen. Ungemålgruppen omfatter både ledige unge, og unge, der ikke søger arbejde. I ungemålgruppen kan også findes personer der afslutter folkeskolen efter de er fyldt 16 år, samt personer der er aktive på opkvalificeringskurser eksempelvis på Majoriaq (ISCED niveau 2). Desuden kan der i ungemålgruppen findes personer på uddannelsesforløb, der ikke registreres i Uddannelsesstøtteforvaltningen.

 

Der føres en separat statistik over andelen af ungemålgruppen optaget på Majoriaq. Denne er baseret på modtagere af uddannelsesstøtte, hvor f.eks. elever på Majoriaqs 1-årige FA forløb, som er SU berettiget. Elever uden registreringer om uddannelsesstøtte i december måned vil ikke fremgå.

 

Højest fuldførte uddannelse

For alle unge i populationen registreres den højest fuldførte uddannelse ved udgangen af det pågældende tællings år. Udover de kompetencegivende uddannelser medtages gymnasiet som en del af de afsluttede uddannelser.

 

Personerne får koblet højest fuldførte uddannelse på, og inddeles i gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og ingen uddannelse. Personer med et suppleringskursus som højest fuldførte uddannelse placeres under gymnasial uddannelse efter aftale med Uddannelsesdepartementet. Suppleringskurserne har ISCED2011 niveau 4, og der kræves en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse for at kunne blive optaget.

 

Grønlands Statistiks register over højest fuldførte uddannelse omfatter kun personer med bopæl i Grønland. Oplysninger om højest fuldførte uddannelse for populationen er derfor den højest fuldførte uddannelse på tidspunktet for den nærmest foregående registrering i Grønlands Statistiks befolkningsregister. Personer på længerevarende uddannelsesophold udenfor Grønland kan derfor have et højere uddannelsesniveau end det fremgår af nærværende statistik.

 

Ændringer siden seneste opgørelse

Uddannelsesstøtteforvaltningens registrer er et levende register, hvor der løbende fortages korrektion også af tidligere års indtastninger. De registreringer der ligger til grund for nærværende publikation er ændret således at der konsekvent bruges de samme oplysninger om igangværende uddannelsesforløb som ligger til grund for Grønlands Statistiks seneste publikationer om højest fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb.

 

Revisioner af beskæftigelsesstatistikken

I forbindelse med seneste udgivelse af beskæftigelsesstatistikken er der fortaget en revision af tal for beskæftigelsen fra 2016 og frem. Revisionen betyder at beskæftigelsen øges i forhold til tidligere udgivelser.

 

De væsentligste ændringer i metoden i forhold til tidligere er:

 

 1.    Personer på barselsorlov, som kommer umiddelbart fra beskæftigelse regnes nu som beskæftigede. Denne ændring bringer arbejdsmarkedsstatistikkerne i overensstemmelse med anbefalinger fra International Labour Organization (ILO).

 

2.    Personer som optjener hovedparten af et års indkomst fra selvstændig virksomhed regnes for at have hovedbeskæftigelse indenfor virksomhedens branche. Denne ændring betyder at perioder uden indhandling eller perioder med større indtjening fra supplerende beskæftigelse i andre brancher ikke får betydning for hovedbeskæftigelsen for personer, hvis årsindkomster primært stammer fra selvstændig virksomhed indenfor fiskeri eller fårehold.

 

3.    Grønlands Statistik har fået adgang til nye kilder i form af det fællesoffentlige lønsystem og mere detaljerede arbejdsgiverindberetninger til Skattestyrelsen. De bedre kilder betyder, at lønindkomster fra offentlig ansættelse med større sikkerhed kan adskilles fra overførselsindkomster fra det offentlige. Denne ændring medfører en forøgelse af den offentlige beskæftigelse i form af personer der i en måned har offentlig ansættelse på mindre end halv tid.

 

Data før 2016 findes i arkivet under Uddannelse.