Husholdninger

Husholdningernes energiforbrug afhænger delvist af klimaet. Forbruget af elvarme, fjernvarme samt gasolie til opvarmning har derfor en tendens til at stige og falde fra år til år afhængig af vejrliget. Ifølge graddagetallet var 2014 det varmeste år siden 2010 med temperaturer over gennemsnittet, jf. tabellen over summerede graddageværdier side 26.

 

Denne variation i klimaet afspejles i husholdningernes energiforbrug. I den betragtede periode var forbruget højest i 2006 og 2008 – de koldeste år – mens forbruget var lavest i 2010 og 2014; de varmeste år.

 

Husholdningernes samlede energiforbrug faldt med 6,0 pct. fra 2013 til 2014. Dette skal ses på baggrund af højere temperaturer i 2014, en nedgang i antallet af husholdninger samt et generelt overgang fra oliebaseret opvarmning til elvarme i vandkraftbyernes nybyggeri. Husholdningernes elforbrug steg med 2,3 pct. i 2014, mens forbruget af fjernvarme steg med 2,1 pct. Forbruget af gasolie faldt med 9,5 pct., mens forbruget af DFA faldt med 13,0 pct. Forbruget af benzin steg med 1,7 pct. i 2014, mens forbruget af petroleum faldt 22,3 pct. Forbruget af flaskegas faldt med 15,5 pct. Petroleum og flaskegas anvendes særligt i bygder til henholdsvis opvarmning og madlavning.

 

Figur 15. Energiforbrug i husholdninger

 

I 2014 var det gennemsnitlige energiforbrug pr. husholdning 102 GJ. Heraf blev 86 GJ – svarende til energiindholdet i ca. 2.440 liter fyringsolie – anvendt til opvarmning. Hertil kommer elvarme, som ikke kan udskilles fra anden elektricitet.

 

Figur 16. Energiforbruget pr. husholdning

 

Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til lys og apparater steg fra 15,9 GJ i 2013 til 16,3 GJ i 2014. Det svarer til et gennemsnitligt forbrug på 4.527 kWh i 2014, hvilket er 2,4 pct. mere end i 2013. Elforbruget omfatter også elvarme.

 

Ud over dette er der i husholdningerne et forbrug af benzin til vejtransport, flaskegas til madlavning og andre formål. Forbrug af benzin og dieselolie til fritidsfartøjer er medtaget under fiskeri.